Strong

Hospitals Are Boring

- Okay okay. Vi har måske kigget lidt på jer, svarer Louis og kigger ned. Han smiler.

- Mener I det? spørger jeg.

- Ja.

- Akavet.

Vi griner lidt ad det. Mere sker der ikke.
Så begynder vi, at spise vores mad. Den er nu okay. Da vi er færdige med det er jeg godt mæt. Jeg lægger mig på ryggen. Det gør drengene også.

- Hvad er klokken? spørger Niall.

Harry kigger på sit ur.

- 18.36, svarer han så.

- Hvad fanden skal vi lave? Hospitaler er så kedelige, siger Louis.

- Jeg kunne godt æde nogle chips, popcorn og slik og se en film, kommer det fra Harry.

- Årgh ja det kunne være godt, svarer Liam.

- Mhh mad, siger Niall.

- Vi har lige spist Niall, griner jeg.

- Mad er godt.

- Ja det har du ret i.

Jeg ligger og tænker lidt. Jeg gad faktisk også godt, at se en film. Da det slår mig.

- Drenge. Jeg har jo alle mine ting i en trailer. Chaufføren sagde til mig, at han ville parkere den ude på parkeringspladsen, siger jeg glad.

- Fedt! Men vi kan jo ikke sætte en fladskærm op midt i det hele, svarer Niall flabet.

- Nej din knold! Jeg har en projektor, og der er en hvid væg der. Kan du se det? Projektor plus hvis væg?? svarer jeg flabet igen.

- Nå ja okay. Fair nok, griner han.

- Jamen så lad os da hente den, svarer Liam.

- Liam og Harry I bliver her! siger jeg overbeskyttende.

- Okay så, sukker de i kor.

- Jeg må overleve med de svageste, griner jeg og blinker til Liam og Harry.

Louis og Niall puffer til mig.

- Haha undskyld drenge. Det var for sjov.

Jeg griner lidt ad mig selv. Så rejser jeg mig op. Det samme gør Niall og Louis. Og så går vi ud på parkeringspladsen. Vi finder traileren og jeg låser den op.