Faret Vild // Mathias Gidsel

Kapitel 49

Kapitel 49 - Store flyttedag

Onsdag d. 28. juni 2023

Jeg står og kigger rundt i den næsten tomme lejlighed. "så tomt" siger jeg stille.

"hvad sagde du?" spørger Mathias som står i døren.

"Det er så tomt" siger jeg.

Han nikker og kommer over til mig "kolde fødder?" spørger han.

Jeg ryster på hovedet "aldrig. Selvom det er hårdt at sige farvel, så er det rigtige for mig. For os" siger jeg og han smiler stort til mig.

"Hvad med den stol der?" spørger han og peger på min lænestol.

"Den vil jeg have med" siger jeg.

"Luna, jeg er gik med til sofa og spisebord. Vi var enige om resten skulle sælges eller gives væk" siger han og griner.

Jeg trækker på skulderne "jeg kan ikke sige farvel til den. Er du klar over hvor mange gode minder der med den?" siger jeg.

Han ryster på hovedet "okay, men så er det også det sidste møbel du tager med" siger han og kysser mig på kinden. Vi pakker de sidste ting i flyttekasser og pakker lænestolen ned i flyttebilen som har min sofa og spisebord + de fleste flyttekasser. Den kører til Berlin senere mens Mathias og jeg kører i min bil derned med ting, som let kan gå i stykker.

Jeg står og kigger rundt i den helt tomme lejlighed. Mathias står og kigger i døren. "Er du klar?" spørger han.

Jeg tager en dyb indånding og nikker stille. Jeg finder mit nøglebundt frem og frigør nøglen til lejligheden. Vi går ud og låser døren. Mathias begynder at gå ned af trappen, jeg står og kigger lidt på døren, inden jeg følger efter ham. Vi kører derhen hvor vi skal aflevere nøglen. Jeg udfylder nogle papirer.

"Og så mangler jeg bare nøglen" siger manden som skal have den.

Jeg står med den i hånden og kigger på den. Mathias lægger en hånd på min skulder, hvilket får mig til at sænke skulderen. Jeg rækker stille nøglen frem "her" siger jeg stille. Manden tager nøglen fra mig og Mathias og jeg går ud til min bil. Mathias tilbyder at køre så lader ham. Vi sætter os ind.

"Er du okay?" spørger han og kigger alvorligt til ham.

Jeg mærker et smil brede sig over mit ansigt "ja, faktisk" siger jeg.

Han smiler og starter bilen. "Vil du forbi dine forældre en sidste gang inden vi kører mod Berlin?" spørger han forsigtigt.

Jeg nikker "Ja, det kunne være dejligt" siger jeg og smiler stort til ham.

Vi kører hen til mine forældre. Vi går ikke engang med ind, vi snakker bare lige med dem i døren og giver dem en krammer. Da vi skal til at gå, kommer Clara ud.

"Nårh ja, jeg havde næsten glemt den her er til dig Clara" siger jeg og hun kigger forvirret på mig. "du må gerne få den" siger jeg og trækker glimmertoppen op af min taske.

Hun begynder at hoppe på stedet og krammer mig så "Tak Luna" siger hun. Vi siger farvel og gå mod bilen.

"Hey Mathias!" råber min far. Mathias vender sig så de kigger mod hinanden "Pas godt på min datter" siger han.

Jeg ryster på hovedet "Jeg kan godt passe på mig sel-" siger jeg men Mathias afbryder "altid" siger han og de smiler til hinanden. Vi sætter os ind i bilen.

"Er du klar til at komme hjem?" spørger han.

Jeg smiler over ordet 'hjem'. "Ja lad os køre hjem" siger jeg.

Mathias starter bilen og vi kører mod Berlin. Køreturen er lang men det er hyggelig med Mathias og så er vi endelig ved lejligheden. Vi går op og låser os ind. Det er blevet mørk udenfor og er efterhånden tid til at komme i seng.

"Skal vi vente med at pakke ud til i morgen? Det er alligevel først der, flyttebilen kommer" siger Mathias.

Jeg nikker "god ide" og vi smider os inde på sengen. Jeg lægger mig tæt ind til Mathias og han holder om mig.

"Hård dag?" spørger han.

Jeg ryster på hovedet "God dag" siger jeg og kysser ham.

Han smiler stort. Vi ligger og snakker lidt tid i sengen inden vi tager os sammen til at få børstet tænder og gå i seng. Jeg bliver først færdig og smider mig i sengen. Jeg ligger og smiler stort da Mathias kommer ind.

"Hvad smiler du af?" spørger han.

"Vores hjem" siger jeg og kigger på ham. Han kysser mig og vi lægger os til at sove.