Kapitel 34 - håndbold med familien
Onsdag d. 25. januar 2023
I dag er der kvartfinale. Jeg er på vej hen til mine forældre, som bor cirka 20 minutter væk fra mig. Vi skal se kampen sammen. Hele min familie, men især min far går op i håndbold. Han har tænkt sig at lave lækker mad og hygge inden kampen. Jeg når frem til deres hus og parkerer min bil. Jeg har selvfølgelig min landsholdstrøje på. Jeg banker på og går så ind. "Hej, så er jeg her" råber jeg da jeg træder ind i gangen.
Min mor kommer løbende ud og krammer mig "det er så lang tid siden min skat" siger hun.
Jeg krammer hende tilbage "ja, jeg har haft travlt" siger jeg.
Min far kommer også ud "Hej tulle" siger han og jeg rynker næse af kælenavnet.
"Er Clara hjemme?" spørger jeg og de nikker. "Hvad med drengene?" spørger jeg.
Min mor trækker på skulderne "Man ved aldrig hvor din lillebror er, og din storebror, ja ham kender du jo. Han har ikke givet svar om han kommer i aften" siger hun og giver mig et svagt smil. Hun kigger op på mig. "Hold da op en flot trøje" siger hun og drejer mig rundt så hun kan se ryggen.
"Ja jeg er også virkelig glad for den" siger jeg.
Min far står også og kigger "Hvor har du købt den?" spørger han.
Jeg trækker på skulderne "I ville ikke tro på mig, hvis jeg fortalte det" siger jeg og griner. Jeg går forbi dem, hen mod Claras værelse, jeg banker på og åbner døren. Hun ligger i sengen.
"Hej sissy" siger jeg.
Hun smiler "Luna!" siger hun og springer op og krammer mig.
"Kom, jeg tror Mor har sat snacks skålen frem" siger jeg og trækker hende med mig ind i stuen. Jeg har ret og min mor har sat snackskålen frem, som hun altid gør når jeg kommer på besøg. Jeg sætter mig i sofaen.
"Nogen nyheder?" spørger min far og sætter sig i lænestolen.
Jeg trækker på skulderne "tja..." siger jeg.
"Hvad så?" spørger min mor.
"Altså jeg har jo faktisk ikke fortalt jer at jeg har fået en kæreste" siger jeg stille.
Min mor giver mig store øje "Virkelig?".
Jeg kigger forvirret på hende "Altså ja, jeg lagde også et billede op nytårsaften" siger jeg og smiler.
Min mor smiler "ja, angående det. Far og min instagram virker ikke så vi har ikke kunne se noget de sidste 2 måneder".
Jeg kigger på hende "hvad mener du?".
"Ja, den siger vi skal logge ind, men jeg kan ikke koden, og heller ikke far" siger hun.
Jeg griner "Mor, det er derfor jeg har skrevet ned i dine noter på telefonen hvad din kode er".
"Nårh ja det har du vist godt sagt til mig" siger hun og smiler "men hvem er din kæreste så?" spørger hun.
"Mathias" siger jeg og smiler.
"Ham fra tyskland?" spørger min far spændt.
Jeg nikker stille. Min mor og far udveksler nogle blikke men smiler så stort. "Jeg sagde det jo Luna" siger min far.
Jeg ryster på hovedet og griner "Ja, jeg ved det" siger jeg.
"Hvornår kan vi møde ham?" spørger min mor.
Jeg trækker på skulderne "han har ret travlt for tiden" siger jeg og smiler.
Min mor lyser op "hvis Danmark kommer i finalen så kunne vi jo invitere ham over" siger hun.
Jeg giver hende et skævt smil "Altså hvis Danmark kommer i finalen så har han i hvert fald ikke tid" siger jeg.
Min far kigger forvirret på mig "hvorfor?".
"Fordi så skal han spille" siger jeg og kigger genert ned.
"Hvad mener du med han skal spille?" spørger min mor.
"Jeg mener han skal spille fordi han er på landsholdet. Fordi min Mathias er hele Danmarks Mathias Gidsel" siger jeg og smiler.
Min mor og far laver store øjne "joker du?" spørger min far og griner.
Jeg ryster på hovedet "nej" siger jeg og griner.
Min mor krammer mig "jeg er bare glad for du har fundet en. Uanset om han er håndboldspiller eller ej" siger hun og min far nikker.
"Men det ændrer ikke på at vi vil møde ham" siger hun. Jeg nikker og griner "Jaja" siger jeg.
Vi hygger resten af eftermiddagen/aften indtil kampen med masser af mad og snak. Jeg fortæller dem om hvordan jeg ikke kunne genkende Mathias først hvilket de alle synes er meget sjovt. Vi ser kampen, min far går op i det med liv og sjæl og råber hver gang Danmark scorer eller Landin redder. De ender med at vinde 40-23.
"Det er da vildt at de vinder med så meget i en kvartfinale" siger min mor.
Min far nikker "ja men de er jo også verdens bedste" siger han. Jeg nikker.
Jeg hjælper mine forældre med at gøre rent, inden jeg kører hjem. Da jeg kommer hjem, ser jeg at lejligheden er et stort rod, så jeg rydder op i hele lejligheden. Da jeg er færdig, smider jeg mig på sengen og skal til at sove men så ringer min mobil. Det er Mathias.
"Hej Matti" siger jeg da jeg tager den.
"Heeej, forstyrrer jeg?" spørger han.
"Nej, jeg har lige smidt mig i sengen. Tillykke med den store sejr i dag" siger jeg.
"Tak tak, det var godt nok en vild kamp" siger han.
"Ja det var det men I vandt da godt nok stort" siger jeg.
"Ja det var lækkert" siger han. Vi snakker i lidt tid inden vi lægger på for at gå i seng.
YOU ARE READING
Faret Vild // Mathias Gidsel
Fanfiction*Ikke rettet endnu, så stavefejl og grammatikfejl forekommer* Uddrag: Jeg tager min mobil frem. 2% "wtf, lort" mumler jeg for mig selv. Jeg skynder mig ind på google maps og taster adressen på lejligheden ind. 1½ time væk. I bil. Som om det ikke sku...
