Faret Vild // Mathias Gidsel

Kapitel 14

Kapitel 14 - Mathias Gidsel??

Lørdag d. 19. november 2022

Jeg vågner op, da solen skinner ind ad vinduet. Jeg kigger rundt i sengen, men Mathias er der ikke. Der dufter af mad så jeg regner ud, at han må være i køkkenet. Jeg ligger i sengen og smiler ved tanken om i går aftes. Jeg ser Mathias' trøje på gulvet og tager den på. Jeg finder et par shorts + sokker i min taske, som jeg også tager på. Jeg går stille rundt i lejligheden. Jeg så kun køkkenet, stuen, soveværelset og badeværelset i går, så nu går jeg på opdagelse selv.

Jeg går ud gennem stuen og kigger på alle de billeder der hænger rundt omkring. Flere af dem er af Mathias og hans familie. Der er også nogle håndbolde nogle. Der hænger også et stort billede af landsholdet hvilket undrer mig, men jeg tænker ikke det store over det. Jeg går i et rum som jeg antager er hans kontor/gamerrum. Jeg går rundt og kigger på alle billederne. Jeg støder stille og rolig ind i en kommode. Jeg kigger ned. Der ligger en medalje. Jeg tager den op og kigger hvad der står på den

'VM MESTRE 2021'

Jeg er i chok og kigger på den i lang tid. Jeg lægger den tilbage og kigger op igen. Jeg skynder mig tilbage til landsholdbilledet. Jeg står og nærstuderer det nøje lige indtil jeg får øje på ham. Han har ryggen til, men hans ansigt er drejet så jeg er helt sikker på det er ham. Jeg læser på ryggen af ham 'Mathias Gidsel, 33'.

Jeg stivner og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Omsider går det op for mig hvorfor hans ansigt så bekendt ud første gang jeg så ham. Han havde ikke bare et venligt ansigt, han er Mathias Gidsel. Jeg sætter mig stille i sofaen. Mathias kommer ind i stuen og smiler da han ser mig.

"Godmorgen" siger han.

"Godmorgen" siger jeg og kigger på ham.

"Du ligner en der har set et spøgelse" siger han.

"Har du nogensinde tænkt mig at fortælle, at det her er dig?" siger jeg og går op og peger på landsholdsbilledet.

Mathias griner "naaah, jeg ventede på du selv opdagede det".

Jeg griner "omg Mathias, er du klar over hvor dum jeg føler mig lige nu".

Han griner mere "jeg synes nu det er meget sød. Desuden så er jeg glad for du gad være sammen med mig på grund af mig og ikke fordi jeg er Mathias Gidsel" siger han og smiler og går hen til mig.

Jeg smiler tilbage. Han trækker sig tættere ind til mig. "Ændrer det hvad du føler?" spørger han og kigger alvorligt på mig.

Jeg ryster på hovedet "jeg tror ikke der er noget, der kan få mine følelser til at ændre sig" siger jeg og smiler.

Mathias lukker den sidste afstand mellem os og vi kysser. Jeg smiler i kysset. "er du sulten?" spørger han da han trækker sig fra det. Jeg nikker og han tager mig med ud i køkkenet hvor han har lavet lækker morgenmad. Mathias krammer mig bagfra.

"Tada" siger han stolt og læner sit hoved på min skulder.

Jeg smiler "det er faktisk virkelig sødt det her" siger jeg og kysser ham på kinden "tak" siger jeg og sætter mig. Vi spiser en lækker morgenmad og snakker. Selvom jeg er starstruck over at det selveste Mathias Gidsel der sidder foran mig, så er det stadigvæk den Mathias som jeg har snakket med nærmest dagligt de sidste 2 måneder.