Kapitel 31

493 5 0
                                    

Kapitel 31 - dårlige nerver

Torsdag d. 19. januar 2023

Jeg sidder på en cafe sammen med Helena i København. "tror du de kommer til at vinde i dag?" spørger jeg.

Helena trækker på skulderne "Svært at sige, de spiller virkelig godt men Kroatien har en stor fysisk og spiller mere aggressivt end Danmark" siger hun og tager en slurk af hendes te. Jeg nikker og tager en slurk af min.

"Tror du vi har lidt tid til at shoppe inden vi skal køre?" spørger hun. Jeg kigger på min mobil og nikker.

"Masser af tid" siger jeg og smiler til hende.

"Godt, for jeg har ikke fundet en fødselsdagsgave til Emil endnu og der er altså kun 5 dage til" siger hun og vi griner.

"Så må vi hellere komme i gang" siger jeg. Vi går ud af caféen og hen mod butikkerne. Helena er meget ubeslutsom og vi ender med at bruge 3 timer på at finde den rigtige ting.

"Det er perfekt, han ønsker sig en tatovering mere" siger hun og lægger gavekort til en tatoveringen ned i sin taske.

"Måske han skulle få tatoveret dit navn" siger jeg og puffer til hende. Hun griner. Min mobil brummer i lommen og jeg tager den op og kigger. Det er fra Mathias.

Mathias <3:

Hej søde

Ville bare tjekke du

Kommer i aften og ikke

Har glemt det <3

Luna:

Selvfølgelig ikke

Er ude og shoppe med

Helena i Kbh. Vi kører

Snart mod jer <3


Helena og jeg går tilbage mod bilen. Det er Helena som kører denne gang. Vi ankommer i okay tid og skifter om til vores landsholdstrøjer. Vi går ind og finder vores plads. Vi snakker indtil spillerne bliver råbt på banen. Kampen går i gang og jeg synes de er meget voldsomme mod alle spillerne, men især Mathias som flere gange ender i gulvet uden dommeren gør noget ved det.

"Hallo!" brokker jeg mig på et tidspunkt. Kampen fortsætter og de bliver ved med at gå hårdt til. På et tidspunkt bliver Mathias slået ind på halsen med en knytnæve.

"Så er det ud med ham!" råber Helena som også er blevet oprevet men dommeren dømmer ingenting.

"Helena, den her gang er dommerne altså korrupte" siger jeg og krydser armene.

Hun nikker "Ja, ham der skulle have været ude flere gange, og fået et par gule kort efterhånden" siger hun og hentyder til ham som har smidt Mathias i gulvet. Jeg holder øje med Mathias som endelig rejser sig igen, spilleren som 'slog' ham, rækker hånden ud og vil give Mathias den men Mathias ignorer det og tager ikke imod den.

Jeg råber uden at tænke over det "DET GODT MATTI!! Du viser ham hvem der bestemmer".

Helena griner men råber så "ENIG!". Jeg har rejst op uden at opdage det. Jeg sætter mig ned ved siden af Helena igen. "jeg får dårlige nerver, han ender med at komme til skade hvis de bliver ved med at gå så hårdt til ham" siger jeg.

Helena ryster på hovedet og tager min hånd "rolig Luna, han er vant til det efterhånden" siger hun og griner.

Jeg kigger panisk på hende "ikke mig" siger jeg og griner. Kampen er meget spænende og især lige mod slutningen. Kampen ender 32-32 og jeg kan endelig ånde lettet op.

Helena og jeg skynder os ned for at tage imod drengene. Jeg løber hen til Mathias da jeg kan se ham og tager fat om hans ansigt. "Er du okay??" spørger jeg panisk.

"Også hej til dig min flotte kæreste" siger han og giver mig et kys. "og ja jeg har det fint" siger han og griner.

"Skal jeg lige tæske ham lidt, ham der, Helena og jeg blev enige om korrupte dommere" siger jeg.

Mathias ryster på hovedet og griner af mig. "Du er tosset men tak fordi du bekymrer dig" siger han og tager en arm om mig.

"Er du sikker på du er okay?" spørger jeg og Mathias nikker. "Helt sikker?" spørger jeg og Mathias nikker igen. Jeg kigger på ham og skal til at spørge igen men Mathias kommer mig i forkøbet "Luna, jeg er okay, jeg er vant til at få lidt tæsk under kampe selvom det her godt nok var lidt mere end normalt" siger han og griner. Jeg nikker og smiler til ham. Han følger mig hen til Helena inden han løber ned til omklædningen.

"Luna du er så forelsket" siger hun.

Jeg kigger på hende "hvad mener du?" spørger jeg og smiler genert.

"Den måde du kigger på ham, det er med så meget kærlighed" siger hun. Jeg smiler stort.

"Jamen jeg elsker ham jo også" siger jeg.

Hun nikker "det er jeg ikke i tvivl om" siger hun og krammer mig.

Faret Vild // Mathias GidselWhere stories live. Discover now