Faret Vild // Mathias Gidsel

Kapitel 28

Kapitel 28 - Første kamp

Fredag d. 13. januar 2023

I dag spiller Danmark sin første kamp i VM. Det er mod Belgien. Mathias har givet mig en billet, så jeg kan komme og heppe. Kampen er i Malmø, så jeg skal snart køre for at nå det. Jeg er ved at pakke min taske. Jeg kigger på trøjen som jeg har fået af Mathias. Den ligger på sengen. Jeg smiler og pakker den i min taske. Min mobil brummer.

Helena <3:

Kommer du til kampen i dag?

Luna:

Ja, jeg er faktisk på vej

Ud af døren lige nu :)

Helena <3:

Fedt. Også mig.

Skal vi køre sammen?

Luna:

Ej ja! Mega god ide

Jeg samler dig op om 1½ time?

Helena <3:

Ja det er perfekt

Jeg pakker mobilen i lommen, tager min taske og går ned til bilen. Jeg sætter mig ind og kører afsted mod Helena. Det tager cirka 1½ time før jeg er der. Hun står udenfor da jeg kommer og hopper ind i bilen da jeg holder stille. Vi krammer.

"Hej!" siger hun glad.

"Hej" siger jeg og smiler "godt du skrev".

"Ja, tænkte bare det godt kunne være du skulle afsted, og så kunne vi lige så godt underholde hinanden" siger hun og griner. Hun stopper dog brat og kigger alvorligt på mig.

"Luna, hvorfor har du en sort trøje på?" spørger hun og peger ned på hendes røde trøje som er ligesom Emils.

Jeg griner og finder min taske frem og trækker trøjen op fra Mathias. "Jeg ville ikke spilde på den hvis jeg nu spiste noget i bilen på vejen" siger jeg hvilket får hende til at smile. Vi kører mod Malmø, vi holder ind på en tank da vi kommer til Sjælland og køber lidt snacks hvilket resultater i at vi er ved at komme for sent. Der er heldigvis mange parkeringspladser så vi kan sagtnes finde en plads. Jeg parkerer bilen og skifter hurtigt trøje.

"19?" siger Helena spørgende.

Jeg nikker "jeps, han fik lov til at få det nu".

"Han claimer dig" siger hun og smiler.

Jeg kigger på hende og lægger hovedet på skrå "hvad mener du?".

"Ja, hvad tror du, dumme?" spørger hun grinende "alle der kommer i dag med en gidsel-trøje har nummer 33 på ryggen. Du bliver den eneste der har 19 udover Mathias, så alle ved han må have fortalt dig det eller givet dig den - ergo han viser alle du er hans" siger hun sødt.

Jeg smiler stort "ej det tror jeg nu ikke, han gav mig bare en fordi jeg ikke havde en" siger jeg og bliver genert.

Hun griner "Jaja, så siger vi det. Lad os gå" siger hun og går ud af bilen. Vi går hen mod indgangen hvor vi kommer til at stå i lidt kø.

"mooor, hende pigen der har det forkerte nummer" hører jeg en sige. Jeg vender mod om mig en lille pige som peger mod mig. Hun står med sin mor. Hendes mor sender mig et undskyldende blik, jeg smiler bare til dem.

Vi kommer endelig ind. Mathias og Emil har naturligvis sørget for gode pladser til Helena og mig. Vi finder dem og sætter os. Vi har nærmest kun lige sat os, da de begynder at råbe spillerne ind over højtaleren. Jeg kigger rundt i hallen, den er proppet med danskere. Jeg tager min mobil frem og filmer rundt. Jeg poster på min story 'Malmø klædt i rødt og hvidt <3'.

Helena tager min mobil ud af hånden på mig og tager en selfie af os. Den bliver faktisk rigtigt god så den poster jeg også 'Også os selvfølgelig'.

Kampen går i gang og efter 2 minutter får Mathias gult kort. "Korrupt dommer" siger jeg og Helena griner.

"Luna, han smadrede ham" siger hun.

"Stadigvæk" siger jeg og griner.

Kampen går og Danmark kommer hurtigt foran. De ender med at vinde 43-18. Helena og jeg står og hepper og har en rigtigt hyggelig godt "måske vi skulle blive cheerleaders?" siger Helena grinede.

Jeg nikker "god ide" siger jeg og griner. Vi sidder og kigger ned på drengene som lige har sagt god kamp til hinanden. De udnævner kampens spiller - det bliver Mathias. Jeg sætter fingre i munden og pifter.

"Vent kan du pifte??" spørger hun og griner.

Jeg nikker og vi griner "og du har ventet hele kampen med at gøre det nu??" siger hun.

Jeg griner "gemmer det bedste til sidst jo" siger jeg. Mathias går hen og tager imod skiltet og hele hallen begynder at råbe "Gidsel, Gidsel, Gidsel". Jeg kigger ned på Mathias som næsten ikke kan være i det, han står og griner mens han klapper ud mod publikum.

Helena rejser sig og trækker mig med sig "hvad skal vi?" spørger jeg.

"Vi skal da selvfølgelig ned og give vores vindere et kys" siger hun.

"Vi kan da ikke bare gå ind på banen" siger jeg og griner.

"Havde glemt det var din første kamp" siger hun og griner og trækker mig med. Jeg følger efter hende og pludselig står vi nede i gangen, hvor de kommer gående om lidt. Helena slipper mig da hun får øje med Emil og løber mod ham. Jeg smiler af dem og lige bag dem står Mathias. Jeg smiler stort til ham og han smiler tilbage. Han skynder sig over til mig og vi krammer hinanden.

"Hej" siger jeg og giver ham et kys.

"Hej" siger han.

"Tillykke" siger jeg og trækker i skiltet med 'kampens spiller'.

Mathias ryster på hovedet og kigger ydmyg ned. "Du var virkelig god" siger jeg hvilket får ham til at smile.

"Jeg er glad for du gad komme" siger han.

"Altid. Især når du spiller så godt" siger jeg og smiler stort.

Mathias griner "vent her, jeg skal ned i omklædningen men jeg kommer tilbage" siger han og smiler stort. Jeg smiler tilbage og nikker. Han giver mig et hurtigt kys på kinden inden han løber afsted med Emil mod omklædningen. Helena kommer hen til mig.

"Hvad har vi dog rodet os ud i?" spørger hun og kigger efter dem. De skubber hinanden hele vejen ned ad gangen.

"Jeg ved det ikke, men det er for sent at bakke ud nu" siger jeg og vi griner.