Kapitel 45

438 5 0
                                    

Kapitel 45 - "Kom du ind?"

Lørdag d. 20. maj 2023

Jeg sidder klar med computeren fremme. Klokken er 09.59. Kl. 10 sender de mail ud, om jeg er kommet ind på uddannelsen. Mathias står og kigger mig over skulderen. Han har gået og ventet afspændt hver dag på at jeg skulle få svar. Han giver mig et kys i håret.

"Det skal nok gå det hele, uanset hvad" siger han.

Jeg nikker stille. Klokken bliver 10.00 og mailen tikker ind. Jeg sidder og kigger på den inden jeg klikker ind. "Så?" spørger Mathias anspændt.

Jeg trækker på skulderne "jeg tør ikke. Hvad hvis jeg ikke er kommet ind" siger jeg.

Han krammer mig bagfra "selvfølgelig er du det og hvis du ikke er, så finder vi ud af det, okay" siger han.

Jeg nikker og han giver mig et kys på kinden. Jeg åbner mailen og læser den igennem. 2-3-4 gange før jeg siger noget.

"Kom du ind?" spørger Mathias spændt.

Jeg nikker og smiler stort. Mathias løfter mig op fra stolen i et kram. "Tillykke skat, jeg vidste du kunne gøre det" siger han og sætter mig ned. Han giver mig et kæmpe kys. "Jeg er så stolt af dig" siger han og smiler.

Jeg smiler til ham og siger "jeg skal flytte til Berlin" og er lige ved at hoppe af glæde.

Mathias smiler stort og vi krammer igen "Ja du skal så" siger han. "Og vi skal bo sammen" siger han glad.

Jeg smiler stort "Det virker så uvirkelig" siger jeg.

Mathias tage fat i mig igen og kysser mig "virkede det også uvirkeligt?" spørger han.

Jeg overvejer lidt "Ja lidt faktisk, måske du lige skal prøve igen" siger jeg og griner men det bliver afbrudt af Mathias' læber på mine. Jeg smiler i kysset. Vi trækker os og Mathias smiler stort. "Så er det med at få opsagt lejligheden" siger han.

Jeg nikker og bliver en smule trist ved tanken om at forlade mit første eget hjem men når jeg ved det er for at flytte sammen med Mathias så føles det helt okay at gøre. Hans smiler bliver mindre "du skal vel også have det sagt til dine forældre og veninder" siger han stille.

Jeg nikker "Ja, jeg ved det bliver hårdt men det er det her jeg vil" siger jeg bestemt og fremtvinger et smil.

Mathias smiler til mig og krammer mig "du kan altid snakke med mig, jeg har været der og Luna, det er hårdt at flytte væk fra alle sine veninder og venner og familie men du skal vide du altid har mig" siger han og smiler.

"åh du er så fløde" siger jeg drillende "Men tak Matti, du har også altid mig".

Faret Vild // Mathias GidselWhere stories live. Discover now