Faret Vild // Mathias Gidsel

Kapitel 15

Kapitel 15 - Med til træning

Mandag d. 21. november 2022

Mathias' alarm ringer og vækker os. Jeg vender mig om på den anden side og prøver at sove videre, men da Mathias begynder at gå op ad sengen, kan jeg ikke modstå trangen til at lægge en arm rundt om ham så han bliver liggende. Han griner. "Luna, du ved godt jeg skal til træning" hvisker han og griner.

Jeg nikker "men så bliver sengen kold" siger jeg og laver trist ansigt hvilket får ham til at grine mere. Jeg kigger på ham "hey, ik grine, det er rigtigt" siger jeg og han smiler. Han kigger afventede på mig "Matti, bare 5 minutter mere" siger jeg og han sukker.

"5 minutter og så skal du give slip" siger han. Jeg nikker og han griner mens han tager sine arme rundt om mig. De 5 minutter går alt for hurtigt.

"Men Matti..." prøver jeg da han rejser sig fra sengen. Han griner bare.

"Hvem skal underholde mig hvis du tager afsted?" spørger jeg.

Han bukker sig ned og giver mig et kys "tilfreds?" spørger han da han ser mit store smil.

Jeg rødmer og skynder mig at gemme mit hoved væk ned i puden. Jeg kan høre han går mod badeværelset men stopper op i døren. "Du kunne jo tage med" siger han tøvende. Jeg vender over og kigger på ham for at finde ud af om han faktisk mener det. "Altså kun hvis du vil jo" siger han.

Jeg smiler "det vil jeg da gerne" siger jeg.

Han smiler, inden han går ud på badeværelset. Jeg gør mig hurtigt klar og så er vi ellers på vej. Mathias kører, det tager ikke særlig lang tid. Han drejer ind på parkeringspladsen og parkerer bilen. Jeg smiler, da jeg ser hallen og kommer i tanke om mit første møde med Mathias.

Han opdager det "Hvad smiler du af?" spørger han.

"Jeg er bare glad for at være med" siger jeg.

Han giver mig et skeptisk blik og tror vist ikke helt på det var derfor men lader det passere. Vi går ind i hallen ved siden af hinanden, hen ad gangen. Mathias viser mig et sted hvor jeg kan sætte mig, inden han smutter i omklædningen. Efter lidt tid kommer han tilbage, jeg opdager ham ikke med det samme da jeg sidder og kigger rundt i hallen men han afbryder mine tanker.

"Hvad tænker du på?" spørger han.

Jeg smiler "kæmpe deja vu" siger jeg. Han nikker og griner. Mathias sætter sig ned og vi snakker lidt til træneren kommer. Han giver mig et kys på kinden inden han går derned. Jeg holder øje med ham, han snakker med træneren. De kigger begge hen mod mig kort og jeg vender hurtigt hovedet den anden vej. De begynder at træne. Selvom jeg ikke selv spiller håndbold, synes jeg det er en megafed sport og jeg kan godt lide at se det.

Efter cirka 10 minutter, kommer der en fyr løbende ind sammen med en pige. Jeg holder øje med dem og kan se han peger hende op mod mig. De kysser hinanden hurtigt, inden han løber ud på banen og hun kommer op mod mig. Jeg smiler til hende da hun kommer tæt på.

"Luna?" spørger hun.

Det giver nærmest et sæt i mig da hun siger mit navn. "Ja..?" siger jeg.

"Gudskelov for du er her" siger hun og smiler. Hun sætter sig ned ved siden af mig.

Jeg smiler til hende. "Jo, men hvem er du?" spørger jeg og griner.

"Åmg typisk mig" siger hun og griner "Jeg er Lasses kæreste. Jeg hedder Nanna" siger hun og giver mig hånden.

"Men hvorfor ved du så hvem jeg er?" spørger jeg og griner stadigvæk.

"Altså jeg har måske, måske ik været med en træning en dag hvor jeg overhørte Mathias og Lasse snakke om dig. Og da jeg så kom hjem, spurgte jeg Lasse om det og så kunne Lasse genkende dig da vi kom, så jeg gætter på Mathias har vist et billede" siger hun og smiler.