Venskab, kærlighed og håndbold.

"It's my pleasure."

Jeg tænder for vandet og stiller mig under bruseren.

Det føles godt at stå under brusen.

Der er sket så meget det sidste stykke tid og det føles rart endelig bare at slappe af, under det varme vand.

Jeg kan mærke hvordan min krop slapper mere af og virker mindre stiv, når jeg bevæger mig.

Alt virker meget mere kaos op i mit hovede end det i virkeligheden er.

Emil og jeg er uvenner, men jeg ved stadig ikke om jeg er helt klar til at snakke det ud med ham.

Mathias og jeg skal endelig ud sammen og jeg har ingen ide om hvor vi skal være og hvad jeg skal have på.

Han har nægtet at give mig nogen som helst informationer om hvad han har planlagt, hvilket er lidt spændende men også en smule irriterende.

"Fuck." Siger jeg, da jeg kan høre noget ude fra gangen.

Det er sikkert bare et vindue jeg har glemt at lukke, tænker jeg.

Jeg renser shampoen ud af håret og tænker ikke så meget på det, da det stopper igen efter et stykke tid.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg tørrer mit hår med håndklædet og smider det over i kurven bag efter.

Jeg tager mine joggingbukser på og tager en trøje (der måske er lidt for stor til mig) på og går ud af badeværelset.

Jeg har altid elsker at gå i lidt for store trøjer, det føles næsten som om at man bliver krammet af trøjen (hvilket lyder lidt mærkeligt).

Jeg går ud i køkkenet for at hente et glas vand, jeg bliver altid så tørstig efter et bad. Jeg ved ikke hvor det kommer fra, men jeg har bare altid haft det sådan så længe som jeg kan huske.

Jeg tager et glas fra skabet og sætter det under vandhanen.

Jeg tænder vandhanen, men slukker den hurtigt igen. Jeg kommer nemlig i tanke om, at jeg har en flaske med koldt vand stående inde i køleskabet.

Jeg sætter glasset ned på bordet og åbner for køleskabet og tager flasken ud.

Jeg hælder glasset op ind til det er helt fyldt op og sætter flasken ind i køleskabet igen.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg har siddet inde på mit værelse i et stykke tid nu og har endelig bare fået tiden til at gå med at snakke med mine venner.

Jeg rækker ud efter glasset og opdager nu at det er tomt.

"Selvfølgelig." Siger jeg og sukker dybt.

Jeg finder endelig motivationen til at rejse mig og går ud i køkkenet for at fylde glasset op.

Jeg når ud til gangen, da det pludselig banker på døren.

Jeg får et chok og glasset ryger næsten helt ud af hænderne på mig.

Jeg trækker vejret dybt ned i maven og sætter glasset ind på køkkenbordet, før jeg åbner døren.