"Er du sikker?"

277 5 0
                                    

"Ja, det kan vi godt." Siger jeg og smiler.

"Perfekt." Siger Mathias og vi begynder at gå ned af gangen.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg står ude foran omklædningsrummet og venter på Emil.

Mathias fortalte mig, at han skulle ud i byen med nogen venner i morgen, siden det var fredag.

Han spurgte om jeg ville med, men jeg takkede pænt nej.

Misforstå mig ikke, selvfølgelig ville jeg gerne med Mathias i byen. Men hvordan skulle jeg fortælle Emil at jeg skulle i byen med Mathias?

Selvfølgelig kunne jeg forklare at vi bare gjorde det som venner, det er mere hvad jeg kan risikere at afsløre hvis jeg blev fuld.

Jeg håber bare ikke, at jeg får et opkald fra Mathias klokken 3 om natten. Han virker som en der godt kunne finde på det.

"Ida er du klar til at vi køre hjem igen?" Siger Emil, da han kommer ud af omklædningsrummet med sin taske over skulderen.

"Ja, det er jeg." Siger jeg og tager min telefon ned i lommen igen.

Jeg mærker at min mobil vibrere men jeg ignorer det, det er sikkert bare end af mine venner der har sendt mig noget. Det kan jeg altid tjekke senere.

Jeg går sammen med Emil ud af hallen. Han går med mobilen i hånden og kigger op en gang imellem, for at sikre sig at han ikke er i gang med at gå ind i noget.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg er på vej til at åbne bildøren da jeg får øje på Mathias med en taske fuld af bolde slynget over skulderen.

"Mathias!" Råber jeg og Mathias kigger forvirret rundt.

Da han får øje på mig smiler han stort og ryster lidt på hovedet.

Han vinker til mig og jeg vinker tilbage.

Vi står i lidt tid og bare værdsætter hinanden.

Emil starter bilen og jeg kommer tilbage til virkeligheden.

'Ring til mig senere' mimer jeg og tager min mobil og vifter med dem.

'Okay' mimer han og tager sin egen mobil op af lommen.

Han vifter med den og ligger den tilbage i lommen.

Jeg tager et hurtigt billede af ham og zoomer ind så man kan se ham bedre.

Han opdager det og griner af det.

Jeg vinker til ham og han vinker tilbage inden jeg åbner bildøren og sætter mig ind.

"Hvad skulle du?" Spørger Emil og kigger forvirret på mig.

"Mathias kom gående og jeg vinkede til ham." Siger jeg og tager sikkerhedssele på.

"Jeg er virkelig glad, for at i kan være venner." Siger Emil og begynder at køre ud fra parkeringspladsen.

Venskab, kærlighed og håndbold.Where stories live. Discover now