Venskab, kærlighed og håndbold.

"Hvorfor ikke?"

Jeg tog det på inde på badeværelset og er så klar til endelig at falde i søvn.

"Hvor er du på vej hen?" Spørger Mathias.

Jeg kigger lidt forskrækket over mod soveværelset.

Mathias står og læner sig op af dørkarmen.

"Hvad mener du?" Spørger jeg og står med min taske i hånden, efter jeg har været ude og skifte.

Jeg sætter min taske på en kommode, der står inde i gangen og går over til Mathias.

"Du sagde du blev." Siger Mathias og kigger lidt forvirret på mig.

"Jeg bliver også." Siger jeg og smiler til ham.

"Hvorfor er du så på vej ind i stuen?" Spørger Mathias og smiler tilbage til mig.

"Jeg havde tænkt mig at sove inde på sofaen." Siger jeg.

"Hvorfor det?" Spørger Mathias og låner sig lidt mere op af dørkarmen.

"Det ved jeg ikke." Siger jeg og tager mig selv på armen.

"Ida, der er masser af plads i sengen." Siger Mathias og går tættere på mig.

Jeg løfter mine skuldre og undviger hans blik.

"Kom nu." Hvisker Mathias og trækker mig stille og roligt ind i soveværelset.

"Jeg ved ikke." Hvisker jeg og sætter mig på kanten af sengen.

Mathias tager sine bukser af og jeg kigger væk med røde kinder.

"Hvorfor ikke?" Spørger Mathias og sætter sig ved siden af mig.

Hans krop er vendt over imod mig og han tager sin ene hånd på mit knæ.

"Pleease." Hvisker Mathias og kigger på mig.

Vi får øjenkontakt og hans øjne ser ubeskrivelige ud, da månen lyser ind af vinduet.

Det gør at hans brune farve bliver fremhævet og det er nok det smukkeste jeg nogensinde har set.

"Okay." Siger jeg efter lidt tid.

Hans smiler til mig og på grund af lyset ligner det næsten, at hans øjne glimter.

"Er du sikker?" Spørger Mathias og hans smil forsvinder igen.

"Ja." Siger jeg og hans glimt i øjet kommer tilbage.

Han smiler og kravler over på den anden side af sengen.

Han ligger sig ned på puden og tager sin dyne på og kigger hen på mig.

Jeg smiler tilbage til ham og ligger mig ned på puden og tager dynen på.

Selvom det er en dobbeltseng er der alligevel to dyner, hvilket jeg er lidt taknemmelig for.

Jeg kan godt mærke på mig selv, at jeg ikke er klar endnu til at dele dyne.

Jeg vender mig om så jeg kan kigge på ham, og han vender sig så vi kan kigge på hinanden.