Venskab, kærlighed og håndbold.

"Nej, faktisk ikke"

"Hvad sker der herinde, hvorfor er i så stille?" Spørger Emil og kigger meget mærkeligt på os begge.

Mathias kigger på mig med et blik, jeg ikke forstår.

"Jeg viste hende bare, hvordan jeg scoret det sidste mål i finalen." Siger Mathias og blinker diskret til mig. Fuck det må han godt gøre noget oftere, tænker jeg.

"I opfører jer mærkeligt, jeg ved ikke om det var en god ide at tage herover." Siger Emil og smiler imens han peger på os begge.

Jeg tager en chokoladebolle, og begynder at spise lidt af maden, Mathias har lagt på bordet før jeg lagde min hånd oven på hans.

"Du er simpelthen for mærkelig nogengange." Siger Emil imens han kigger på maden.

Mathias giver Emil et blik, som gør at Emil tager hænderne op i forsvar. Jeg kan ikke lade være med at grine af det.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

"Det var sygt hyggeligt i dag gidsel, vi skal nol finde en dag hvor du kan komme over og se lejligheden snart okay?" Siger Emil og krammer Mathias.

Det har faktisk været ret hyggeligt i Mathias' lejlighed. Jeg er dog ikke kommet mig over hvad der skete, da Emil var på toilettet, hvad fanden skete der lige?

"Ja selvfølgelig, jeg glæder mig fucking meget til at se lejligheden på et tidspunkt." Siger Mathias og træder lidt tilbage fra krammet.

"Det var så hyggeligt at møde dig Mathias, jeg håber vi ser hinanden snart igen." Siger jeg og smiler til Mathias.

"Jo selvfølgelig, i siger bare til." Siger Mathias og giver mig et kram.

Jeg kigger mig over skulderen og ser at Emil kigger ned på hans mobil, perfekt.

Jeg giver Mathias et meget diskret kys på kinden.

"Vi ses snart Mathias." Siger jeg og går over til Emil der er klar til at kører hjem igen.

"Jaer vi ses gidsel pas godt på dig selv okay?" Siger Emil og kigger op en meget overrasket Mathias med røde kinder.

"Ja, illigemåde." Siger Mathias og lukker døren med det samme.

"Ja mærkelig, det er han altså nogengange." Siger Emil og kigger på den lukket dør.

Jeg smiler hele vejen ned til bilen. Hvorfor har nogen lavet en menneske så perfekt som Mathias?

Jeg sætter mig ind i bilen og tager sikkerhedssele på. Jeg kan ikke stoppe med at tænke på ham.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Emil og jeg har lige spist aftensmad, mere specifikt så lavede vi pasta med kødsovs. I kan sige hvad i vil om Emil men han er satme god til at lave mad nogengange.

"Hvad skete der lige imellem Mathias og dig?" Spørger Emil mig, imens vi vasker op efter aftensmaden.

"Jeg ved ikke lige hvad du mener, det var da enormt hyggeligt." Siger jeg.

"Så siger vi det, er du sikker på at der ikke er et eller andet?" Siger Emil og kigger mistænksom på mig.

"Ja Emil, jeg er 100% sikker på at der ikke skete noget." Siger jeg og kigger seriøst på ham. Han virker som om at han købte det.