Venskab, kærlighed og håndbold.

"Jeg sagde ikke noget."

Mathias kigger overrasket på mig.

"Hvad? De smager godt." Siger jeg og tager dem fra hans hånd.

"Jeg sagde ikke noget." Siger Mathias og smiler.

"Nej, men jeg kunne se det på dit ansigtsudtryk." Siger jeg.

"Nårh okay." Siger Mathias og tager sine hænder op i forsvar.

Jeg griner af ham og tager en bolle til mig selv.

"Må jeg også, få nogen af mine chokolade boller?" Siger Mathias og krammer mig bagfra.

"Hvis du henter noget smør." Siger jeg og smiler til ham.

"Javel." Siger Mathias og åbner køleskabet.

Jeg griner af hans kommentar og tager en bolle til ham.

"Var så god." Siger Mathias og rækker mig smøren.

"Tusind tak." Siger jeg og smiler til ham.

"Skal jeg hjælpe dem med noget?" Spørger Mathias og griner.

"Er du altid sådan om morgenen?" Spørger jeg og kigger lidt mærkelig på ham.

"Jeg er bare godt opdraget." Siger Mathias og smiler.

"Mhm..." Siger jeg og griner lidt.

"Hvad? Det er jeg altså." Siger Mathias og ser lidt fornærmet ud.

"Jaer." Siger jeg og smører begge vores boller.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

"Vil du høre noget, der er lidt mærkeligt." Siger Mathias og kigger på mig.

Vi har båret vores tallerkner ind i stuen og sidder på sofaen.

Jeg sidder lidt op af Mathias, med et tæppe rundt om os begge.

"Det kommer an på, om det er noget klamt." Siger jeg og smiler.

"Det er det ikke, jeg ved faktisk ikke om det overhovedet er mærkeligt, nu når jeg tænker over det." Siger Mathias og tager en bid af chokoladebollen.

"Okay." Siger jeg og venter på hans historie.

"Her på det seneste, har jeg altså været lidt besat af at se stormester." Siger Mathias og kigger meget seriøst på mig.

Jeg begynder at grine, da Mathias bliver ved med at kigge dybt seriøst på mig.

"Hvad er der? Er det underligt at gøre det?" Spørger Mathias og kigger undrende på mig.

"Nej, du så bare så seriøs ud." Siger jeg og stryger ham på kinden med min frie hånd.

"Vil du så gerne, se det med mig?" Spørger Mathias og bliver helt glad.

"Ja selvfølgelig, vil jeg se det med dig." Siger jeg og smiler op til ham.

"Mener du det?" Spørger Mathias og smiler tilbage.

"Ja selvfølgelig, vil jeg gerne se noget med dig Mathias." Siger jeg og kysser ham på kinden.

"Tusind tak." Siger Mathias og kysser mig på håret.

Jeg ryster lidt på hovedet og smiler til mig selv.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

"Ej hvor typisk." Siger jeg til mig selv.

Jeg har selvfølgelig glemt at pakke en ekstra trøje. Jeg har pakket alt andet end en dum trøje.

"Hvad sker der?" Spørger Mathias.

Jeg sidder i sofaen med min taske på skødet, imens Mathias tog vores tallerkner ud i køkkenet.

"Det er ikke noget, det er bare så typisk af mig, at glemme så noget." Siger jeg og kigger opgivende på Mathias.

Mathias går hen til mig og sætter sig ved siden af mig.

Han tager en hånd på mit knæ og jeg kigger op på ham.

"Jeg er sikker på, at det ikke er dumt ida. Er det noget jeg kan hjælpe med?" Spørger Mathias og smiler lidt til mig.

"Jeg har bare glemt at pakke min trøje, jeg har husket alt andet end en trøje jeg kunne skifte til." Siger jeg og smiler opgivende tilbage til ham.

"Du må godt låne en af mine, hvis du har lyst." Siger Mathias.

"Er du sikker på det?" Spørger jeg og bliver helt nervøs, når han sidder så tæt på mig.

"Ja selvfølgelig ida, du må gerne selv vælge." Siger Mathias og rejser sig op fra sofaen.

"Kom med." Siger Mathias og tager fat i min hånd.

Jeg følger med ham ind i soveværelset og han åbner skabet og tager nogen forskellige t-shirts ud.

"Hvad for en?" Spørger Mathias og holder en hvid T-shirt i den ene hånd, og en blå T-shirt i den anden.

- 1071 ord