Hell is a place on earth

Hell is a place on earth 2 - kapitel | speaking about the devil |

Jeg vågnede af mig selv idag.. Klokken var 5:30.. F*ck mand.
Jeg prøvede at ligge mig til at sove men kunne ikke.

Mine boxershorts og sokker lå overalt på mit gulv, og jeg var lige ved at snuble i dem.
Jeg listede ud på badeværelset og plaskede vand i mit ansigt.
Hvad er der valg med mig? Tænkte jeg og rystede på hovedet af mig selv.
Jeg er for inkompetent til at finde ud af det på egen hånd.

98...99...100... Talte jeg og rejste mig op fra gulvet.
Min mor stod i Døren.
"Er du oppe?", smilte hun.
"Ja.. Jeg kunne ikke sove" sagde jeg.
"Er du okay skat", spurgte hun og tiltede hovedet.
"Ja.. Har det fint", løj jeg...
"Dig og Emilie har slået op"
"Mm"
"Vil du tale om det", spurgte hun og strøg mig over kinden.
"Nej tak", sagde jeg og gik forbi hende ud i køkkenet.

Jeg greb en skål og hældte mælk og cornflakes op i den.

"Det styrter ned idag", sagde min mor.
"Mm", mumlede jeg og skovlede en skefuld cornflakes ind i munden.

"Godmorgen", sagde min søster og gabte.
"Godmorgen sødeskat", svarede min mor.

Jeg hoppede i en hvid Ralph Lauren T-shirt og et par tætsiddende sortebukser.
Mit hår så fint ud.
Jaja..

Jeg gik med min søster ned til bussen og ventede.
To minutter senere kom den og vi gik ind.
Jeg kiggede op og fik øje på Emma..
Jeg kunne godt tænke mig og vide hvorfor hun ikke talte eller noget...
Men da ka man vel ikke bare spørge om.
Jeg gik frem mod pladsen hvor hun sad.
Hun skyndte sig at ligge sin bog på sædet og sagde:"Der er andre pladser",
Afvist?
Alexander Fuglegaard bliver ikke afvist.

"Ja.. Men jeg gider ikke sidde ved siden af en gammel lugtende mand".
"Sæt dig med din søster", sagde han bestemt.
"Jamen.. Vent hvordan ved du jeg har en søster", sagde jeg og rynkede panden.
"Du fulgtes med en pige ind i bussen, jeg gik ud fra hun var sin søster", sagde hun uden at se på mig.
"Nå, men hun sidder med hendes veninde", sagde jeg.
Hun tog sin bog og kiggede ud af vinduet.
Jeg satte mig straks ned og kiggede på hende.
Hun gjorde mig ukomfortabel.
"Så.. Du gik nogle klasser op" sagde jeg stille.
Hun vendte hovedet og blinkede langsomt med hendes sorte lange vipper.
"Korrekt", svarede hun og kiggede mig i øjnene.
"Øhm",
Hun tiltede med hovedet og vendte det så om.
"Hvorfor sidder Du helt alene i pausen?', spurgte jeg.
"Det er rart", svarede hun.
"Kan du ikke prøve at tale med nogle af pigerne eller drengene...det kan værre sjovt at have en ven",
"Hvis jeg ender som dig, så er jeg ikke sikker på det er noget for mig"
"Hvad mener du?"
Hun drejede hele sin lille spinkle krop denne gang.
"Du er ligeglad med alle andre, end dig selv", sagde hun og kiggede mig dybt i øjnene.
"Du lader som om du er noget, når du ved du er svag",
"De tror du er der for dem, men når det virkelig brænder på.. Svigter du dem"
Afsluttede hun.

Jeg var lige nød til at gennemgå det igen.
Havde hun ret... Nej
Jeg er der altid for mine venner.
Er jeg ikke...
Jo
Nej
Jo
Nej, nej jeg er ikke
Og Jeg er svag
Og egoistisk.

"Vi skal af"
Hviskede Emma

Mine øjne var låst fast på fliserne hele vejen til skolen.
Hende Emma var irriterende
Hvorfor fik hun mig til at få det så dårligt med mig selv.
F*ck hende..
Så man hun finde en anden at lege den leg hun leger med.