Hell is a place on earth

Kapitel 1 | new girl |

Hell is a place on earth - kapitel 1

Hvis du går ind i skoven... Og så fortsætter lidt længere.. Der efter drejer til høre.. Venstre. Og højre igen funder du et nydelig æbletræ.. Skoven er skøn.. Men det ka være lige meget fordi Alexander bor inde i storbyen med sin mor og lillesøster.
"Skat! Der er morgenmad", råbte Alexanders mor, Lise til ham.
Han stønnede og trak derefter sin lange krop ind i køkkenet.
"Godmorgen" gabte han søvnigt.
"Skynd dig at spise i er sent på den og bussen venter ikke", advarede hun og pegede på Alexander og hans lillesøster
Han nåede det lige... FUCK det er nederen at skrive i tredje person -_-*
Vi switcher det lige C:
Når ja.. Jeg nåede lige bussen i tide.
"Kom nu Malene!", sagde jeg og puffede min søster ind i bussen.
"Slap dog af!", vrissede hun.
Jeg rullede mine øjne og fandt et sted at side.
Busturen varede heldigvis ikke så lang tid.
Bussen stoppede og jeg skyndte mig ud.
"Hey", sagde min bedste ven Christopher da jeg trådte ud ind på fortovet.
"Hey, hvaså? Du ser nede ud", sagde jeg og kiggede ham i øjnene.
"Silke slog op igår", sagde han trist og så ned i jorden.
"What.. Jeg troede da at det gik fint mellem jer to", sagde jeg og prøvede at lyde trøstende men jeg er bare skide ringe til at opmuntre folk, især hvis de har kæreste problemer, for jeg er aldrig blevet droppet.

"Det troede jeg også", sagde han og så op igen.
"Hvad skete der?"
"Efter skole, hund droppede mig bare"
"Hey, der kommer andre piger" sagde jeg og smilte.
"Ja, det gør der", sagde han og smilte.
Jeg kunne høre på hans stemme at han ikke rigtig troede på hvad han sagde.

Vi gik videre hen af fortovet og snakkede lidt om fodbold kampen igår, jeg var ikke så meget for fodbold men Christopher elskede det så jeg gik med på den, kún fordi han havde hjerte sorger.

Emilie kom hen på siden af os.
"Hey skat", sagde hun.
"Hej, smukke", sagde jeg og kyssede hendes kind.
"Så hvad skal vi lave i aften, sagde hun og smilede slesk".
Jeg vidste hvad hun ville, men jeg ved ikke.. Emilie er begyndt at blive lidt kedelig.
"Øhm, jeg kan ikke i aften.. Jeg skal lave lektier med.. Chris. Ik Chris" sagde jeg og sendte ham et ivrigt blik.
"Jo, lektier styre", rede han mig,
Hun stoppede op og lagde armene over kors.
"Ej seriøst? Vil du hellere... Lave lektier.. End at hygge dig med mig", sagde hun fornærmet.
"Det må blive en anden gang smukke", sagde jeg og travede videre med Christopher i hælene.
Jeg kunne se hendes mopsede ansigtsudtryk for mig.

"Hvad skete der lige.." Sagde han med åben mund.
"Jeg ved det ikke... Jeg gider hende ikke rigtigt mer", sagde jeg og trak på skuldrene.
"Du må stoppe med at lege med pigers hjerte", sagde han.
"Jeg slår op med hende efterskole", svarede jeg.

Klokken ringede ind
Mig og Christopher satte os ved siden af hinanden.
"9. A, må jeg bede om noget ro!", beordrede læren.
"Vi har en ny elev i klassen idag, i skal værre søde ved hende eftersom hun har rygget et par klasser op grundet ekstrem høj intelligens", sagde læren.
"Skal vi ha en eller anden 7. Klasses unge rendende nu," hviskede jeg til Christopher.

"Tag godt imod hende når hun når frem".

Nogle minutter senere brød døren op og en lyshåret pige stod i døren.
"Hej, jeg hedder Emma", sagde hun uden så meget at smile eller bevæge sig.
Hun havde en sort rullekravesweater og en lårkort sort nederdel.
Hun havde et meget fint ansigt.

"Jeg er 14 år gammel, og bor langt væk fra byen", sagde hun meget langsomt og stille.
Hendes stemme gav mig et sus gennem kroppen. Den var lidt hæs, og stille. Hun skræmmede mig lidt. Hvis hun gad kunne hun dræbe med hendes stemme, den var som spidse knive der stak mig i hjertet.
Hun kunne bringe en voksen mand til tåre.
Den var tryllebindende på samme tid.

Hun havde ikke et ton Makeup på som alle de andre piger i klassen.

"Du kan tage plads ved siden af Stine", sagde læren og pegede på en Tom plads ved siden af en rødhåret pige.

Hun nikkede en gang langsomt uden at blinke og tikke stille og roligt ned på hendes plads.
Hendes fodtrin var så stille og ikke til at høre.
Jeg fulgte hende med øjnene.
Hun var mystisk.

Christopher puffede til mig.
"Hun er sær", sagde han og rynkede på næsen.
Jeg kiggede på hende..
"Jo, jo det er hun" hviskede jeg langsomt.
Hun kiggede langsomt over til os.
Hun smilte ikke det mindste.
Jeg rynkede på min pande og hun kiggede tilbage på tavlen.

Klokken ringede ud. Jeg gik ud på gangen.
Emma, den nye pige sad alene ved et bord.
Hun kiggede ned i en tyk bog.
Nørd?
Jeg rystede på hovedet vendte tilbage til nuet.
Alle dem der var anset for at være "populære" sad her.
Vi grinte allesammen, men inderst inde græd vi, vi græd vores sjæle ud.
Vi er gemt bag en facade, os alle.
What? Det tænkte jeg ikke seriøst..
Hvad sker der.
Jeg fangede Emma i at kigge her over og så ned i hendes bog igen.
Det var hende..
Nej, det sygt.

Jeg kunne mærke nogen sætte sig ved siden af mig og en hånd på mit lår.
Det var emelie.
Jeg puffede hendes arm væk og ignorerede hende.
*Jeg slår op*,
Skrev jeg til Emilie.

Hendes mobil vibrerede og hun tog den op.
Hendes ansigt blev gråt.
Hun skyndte sig at rejse sig op og løb ud på toilettet.
Jeg er et monster.. Jeg leger med piger som var de dukker..
Stop! Det er ikke det jeg tænker...

Jeg kiggede over på Emma en gang til.
Hun sendte mig et dræber blik.
Kig væk...

Om aftenen lå jeg i min seng... Søvnløs, jeg kunne ikke sove.
Regnen landede hårdt på vinduet.
Jeg rejste mig op og kiggede ud.
Det var mørkt, men mange lys var tændt.
Men det var mørkt.