Min brors bedste ven

Sandhed eller konsekvens

Jeg åbner hoveddøren "halløj" råber jeg gemmen huset. "Hejsa" råber Mikkel tilbage indefra stuen. Jeg tager mine sko af og går ind i stuen. "Var det hyggeligt?" Spørg Mikkel. "Ja det var stille og roligt" svarer jeg og sætter mig i lænestolen ved sidden af sofaen. "Det jeg glad for at høre" svarer han. "Hvad skal du i aften" spørg jeg Mikkel. Han kigger på mig "til fest med drengene" svarer han. "Hyggeligt, dem alle" spørg jeg. "Nej ikke Andreas, han kunne åbenbart ikke" svarer han. Jeg undre mig over hvorfor Andreas ikke kunne, han sagde jo han ikke skulle noget. "Ja okay" svarer jeg. Jeg rejser mig fra stolen og gå op på mit værelse

Jeg lægger mig i min seng, jeg tager min telefon frem. "Hvorfor skal du ikke ud med drengene i aften, har lige snakket med Mikkel?" skriver jeg til Andreas. Der går kort tid så har han set den. "Magtede bare ikke idag" skriver han tilbage. "Er du okay?" Skriver jeg. "Jaer, men kun når jeg er sammen med dig"  svarer han tilbage. "Kom over til mig og sov, skriver når Mikkel er gået" skriver jeg til ham. "Okay hyggeligt" svarer han.

Jeg ligger i min seng og venter bare på Mikkel går. Jeg tager min telefon frem, klokken er 19:47. Jeg går nedenunder og ned i stuen. "Skulle du ikke gå?" Spørg jeg Mikkel. "Jeg var på vej" svarer han. Jeg kigger ned og ser han har taget sko på. "Okay, men så ses vi".
Jeg skynder mig at tage min telefon. "Du kan komme nu" skriver jeg til Andreas. Der går næsten ingen tid før han svarer "er der om 20 minutter".
Jeg smiler ned i min telefon. Jeg glæder mig til at se ham, bare tanke om hvor godt han dufter får mig næsten til at føle jeg flyver. Jeg skynder op ad trapperne, åbner døren til badeværelset. Jeg løber ind i bad. Jeg formår at tage et bad på 10 minutter, plus at barberer ben. Jeg skynder mig at føntørre mit hår og putte makeup på.

Jeg når lige at sætte mig i min sofa, da det ringer på. Det giver et set i min krop. Jeg rejser mig og går ud til hoveddøren. Jeg åbner døren, og det er heldigvis Andreas. "Hej Fie" siger han og rækker ud efter et kram. "Halløj" svarer jeg tager imod krammet. Andreas tager sine sko og jakke af. Vi går op på mit værelse. Andreas kaster sig i min seng. Jeg smiler til ham, og sætter mig ved siden af hinanden. "Fie?" Spørg han og vender hovedet mod mig. Jeg kigger også på ham "ja?". Han udbryder et lille host "skal vi ikke lave sandhed eller konsekvens". Jeg smiler til ham og griner lidt "ligesom i 7 klasse". Han begynder at grine lidt "ja, men kom nu du begynder". "Okay sandhed eller konsekvens Andreas?". Han kigger eftertænksom på mig. "Sandhed". Jeg tænker hvad jeg vil spørge om "fortæl mig noget, som ingen andre ved om dig" siger jeg og kigger på ham. Andreas retter sig op "hmmm". Jeg smiler til ham. "Okay så, jeg har været sammen med en dreng før". I det sekundet han siger det kommer ordne ikke ind i mit hovede. Men da det går op for mig hvad han siger "WHAT HVAD" udbryder jeg højt og klasker min hånd foran min mund. "Mener du det, fortæl mere". Han griner og kigger på mig "ja altså har bare kysset og fået you know head and stuff like that af en dreng" svarer han og griner. "What Andreas Mørkøv the womanizer har været sammen med en dreng" siger jeg. Han griner "ja, troede faktisk aldrig jeg ville fortælle det til nogen". Jeg kigger undren på ham "er du til piger og drenge?" Spørg jeg. Han smiler til mig "ved det faktisk ikke måske, nok mest til piger og har jo kun været sammen med en dreng" svarer han. Jeg er stadig i chok. "Hvor gammel var du?" Spørg jeg. "17". Jeg har lyst til at spørge mere. "Er det en jeg kender". Andreas hoster igen "måske, måske ikke" svarer han. "Ej Andreas det kan du ikke bare sige" svarer jeg og griner. "Når sandhed eller konsekvens Fie" spørg han og smiler. "Okay så, sandhed" svarer jeg skuffet for vil hellere høre mere om det Andreas sagde. "Fortæl mig noget ingen andre ved". Jeg læner mig tilbage "hmm det ved jeg ikke lige" svarer jeg. "Kom nu Fie, der må være et eller andet". Jeg kigger ud i luften og tænker godt efter hvad jeg skal sige. "Jeg hader min far" udbryder jeg plusligt. "Fuck, det har jeg aldrig fortalt til nogen før". Andreas kigger bekymret på mig "hvorfor?" Jeg vender hovede den anden vej og begynder at pille ved min trøje. "Han abejder hele tiden. Se bare nu de er på forretningsrejse.." jeg holder en pause og trækker vejret. "Det værste er han er så hård mod Mikkel, lige meget hvad Mikkel gør så det forkert i hans øjne" svarer jeg og kan mærke vreden. "HAN ER SÅ FUCKING OND MOD MIKKEL" råber jeg og slår min hånd ned i puden ved siden af. "Rolig" siger Andreas og lægger sin arm og min skulder. Jeg lægger mit hovede på han skulder. Jeg begynder at græde. "Ej Fie kom her" siger Andreas og begynder at trøste. "Mikkel har aldrig fortalt mig han var så hård mod ham" siger Andreas. Jeg kigger op på ham med tårer trillende ned af kinderne. "Det fordi han har får meget stolthed, jeg skælder min far ud hvergang han siger noget til Mikkel. Min far forstår ikke hvor meget det faktisk påvirker Mikkel" siger jeg. Jeg sætter mig op igen. "Når lad os snakke om noget". Andreas kigger på mig "nej, det okay fortæl mere". Jeg smiler til ham "jeg har ikke rigtig lyst, vil hellere have det sjovt med dig".