Min brors bedste ven

Hva så?

Vi går ind på Andreas's værelse. "Der er da en der har ryddet op" udbryder jeg med et grin. "Sjovt Fie" svarer Andreas og smiler. Jeg kigger rundt på hans værelse, har aldrig set så meget fodbold tøj ligge på et gulv. Andreas lægger sig i sin seng. "Skal du bare stå der?" Spørg han. "Jaer" svarer jeg og smiler. Han sætter sig op og hiver i min arm så jeg falder ned i sengen. Vi begynder at grine. Jeg ligger halvt oven på ham, mit hovede er ved han brystkasse. Jeg kan hører hans hjerte, det giver mig ro. Vi ligger lidt tid i stilhed. "Jeg kan ikke være har får længe får Mikkel tror jeg bare er ude og gå en tur" bryder jeg stilheden med. "Øv håbede du ville blive og sove" svarer han. Jeg begynder at smile, ville ønske jeg kunne sove har.  Jeg sætter mig op. Jeg smiler til Andreas. Hans brunt bølget hår er lidt  uglet, han har sin hætte fra hans trøje trukket over hans hovede. Han smiler til mig "hvad så?" Spørg han. Jeg sætter mig oven på ham "når så det er det du vil" siger han og udbryder et lille grin mens han læner hovede tilbage. Mums. Jeg begynder at kysse hans hals. Han læner sit hovede tilbage igen. Han dufter virkeligt godt. Jeg kysser op og ned af hans hals.

Jeg stopper med at kysse ham, han løfter sit hovede op igen. "Hvad nu?" Spørg han. Jeg kigger på ham og smiler "du dufter bare så godt" svarer jeg og kan ikke stoppe med at smile. Han smiler til mig "det ved jeg godt, men forsæt nu" svarer han og tager sin hånd på mit baghovedet og skubber mit hovede mod hans læber. Vi begynder at kysse igen, han glider sine hænder op ned ad mig. Jeg tager hans t-shirt af. Jeg begynder kysse ned ad hans mave. Han har en rigtig flot markeret mave. Jeg når ned til hans skridt, jeg begynder at trække hans shorts ned. Han tager hånden på mit hovede, han skubber mit hovede op. "Hvad så?" Spørg jeg. "Du behøver ikke" svarer han og skubber mig stille væk. Jeg kigger på ham forvirrede "gjorde jeg noget forkert eller?" Spørg jeg. Han tager sin bluse på "nej nej, jeg fortjener det bare ikke" svarer han og rejser sig fra sengen. "Fortjener ikke. Hvad med mener du?" Spørg jeg. Andreas tager sig til hovedet. Han kører sin hånd gemmen hans hår. "Mener bare altså jeg fortjener ikke du så sød mod mig" svarer han og kigger sig selv i spejlet. "Men jeg fortjener alt det du gør mod mig?" Spørg jeg og rejser mig op. "Ja hundred procent. Det bare fordi jeg har udnyttede piger før og ville aldrig gøre det mod dig" svarer han. Jeg tager et skridt mod ham "jeg føler overhovedet ikke du udnytter mig" svarer jeg og prøver at forstå hvad han mener. "Godt, for det gør jeg virkelige heller ikke" svarer han. Han træder hen foran mig, jeg kigger op på ham. Han gir mig et hurtig kys og smiler "Fie med de grønne øjne" siger han og skubber mit hår bag mit ører. Jeg smiler til ham "Andreas med de brune øjne" svarer jeg. Andreas skubber mig ned i sengen, jeg begynder at grine. "Hvad så?" Jeg når ikke at sige det færdig før Andreas bukker sig ned og kysser mig. Han gir mig et langt og intimt kys. Andreas bryder kysset "når skulle du ikke til at hjem af før det bliver vildere?" Spørg han og smiler til mig. Jeg smiler tilbage til ham med et grin, og får sommerfugle i maven. "Jo, det burde jeg nok" svarer jeg. Jeg rejser mig for sengen "men Andreas?" Spørg jeg. Han kigger på mig "hvad så?" Svarer han. "Øhh Christian kommer jo hjem til mig i morgen det okay ik?" Spørg jeg og tør ikke tænke på hvad han svarer. Han kører sin hånd gemmen hans hår "jo, jeg stoler på dig. Du har jo sagt I bare er venner" svarer han. Jeg går hen mod ham og giver ham et kys "det jeg glad for, vi ses" svarer jeg. Han smiler til mig "vi ses Fie".