Min brors bedste ven

Andreas's nøgler

"Skynd dig" råber Mikkel nede fra stuen af. "Jeg kommer for helvede" råber jeg mens jeg løber ned ad trapperne. "Du ser ristet ud" siger jeg da jeg møder Mikkel i stuen. "Tror også først jeg var hjemme ved 4 tiden" siger han og ligne noget der er til at lukke op og skide i.

Vi rydder op efter igår og gør rent. "Sorry for Andreas igår" siger Mikkel ud af det blå. "Hvad mener du?" Svarer jeg og laver et forvirrede ansigt. "Ja, altså at han prøvede på dig" siger han mens han kører en karklud henover bordet. Jeg udbryder et grin og kigger hen på Mikkel "det gjorde han ikke" siger jeg og griner videre. "Jo, nu kender jeg Andreas ret godt" svarer Mikkel.

Resten af dagen kan jeg ikke tænke på andet end måske at Andreas prøvede på mig. Jeg går ind på Instagram og søger Andreas Mørkøv. Han kommer frem som den første. Jeg trykker på hans profil. Han har 12 opslag og 962 følgere. Hans nyeste billede er et af ham der drikker en øl med Mikkel i Fælledparken. Han har mange billeder med Mikkel på sin Insta. Jeg snubler over et billede med en pige. En blond pige med en kort sort kjole på kysser ham på kinden, mens han rækker fuck til kameraet. Min første tanke er om han har en kæreste. Men han har ikke noget navn i sin bio af en pige. Jeg håber på en måde han ikke har en kæreste.

Vi sidder og spiser sammen, min mor, far, Mikkel og jeg. Vi griner og hygger. "Andreas kommer lige og henter hans nøgler som han glemte i går" siger Mikkel. Han siger det i det sekund jeg synker, jeg synker forkert og begynder at hoste. "Spurgt" svarer jeg for at virke lidt ligeglad, men det er jeg faktisk ikke helt. "Men Fie du bliver nød til at åbne for jeg går om 10 min, skal hjem til Karoline"
Jeg går fra at stirre ned på min mad til at åbne mine øjne og kigge direkte på Mikkel "nej" udbryder jeg koldt. Det jo for akavet. Mikkel kigger på mig med et forvirret blik. "Altså jeg mener bare, øhh kan mor og far ikke gøre det" jeg kigger over mod vores forældre. "Søde skat vi skal også gå om lidt jo" svarer min far og smiler til mig. "Okay fint nok" svarer jeg

Jeg alene er hjemme i huset Mikkel, mor og far et gået. Jeg går faktisk bare og venter på Andreas.
*ding dong* lyder det ude for hoveddøren. Det giver et chok gemmen kroppen. Jeg går ud mod hoveddøren. "Hej Andreas" siger jeg og han rækker ud efter et kram. "Hej Fie". Hans hænder kører igen langsomt rundt om min talje. Jeg rækker mine arme op og krammer ham om halsen. "Tømmermænd?" Spørg jeg. "Ja, bare lidt, den fik sgu ikke for lidt igår" svarer han og smiler til mig. Han kører sin hånd gemmen sin hår. Jeg griner og kigger med i jorden. "Dine nøgler jo" udbryder jeg som om jeg havde glemt det. "De ligger inde i stuen" siger jeg og begynder at gå væk fra hoveddøren. "Jeg kan lige gå med" siger Andreas og følger efter.

Jeg rækker ham nøglerne. "Værsgo" siger jeg og smiler til ham. "Tusind tak" svarer han og smiler tilbage. "Jeg har aldrig lagt mærke til du har grønne øjne" siger Andreas plusligt. Jeg smiler og kigger ned i jorden. "Så skal du da ik gemme dem væk" siger han og tager hans hånd under min hage og løfter mit hovede op. Jeg kan ikke stoppe med at smile. Tanken om hans hånd på min hage gir nærmest sommer fugle. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Han tager sin hånd og skubber mit hår bag mit højre ører. "Nu kan man bedre se dem" siger han og blinker til mig mens han kører sin hånd gemmens hans hår. Jeg små griner, sådan lille pige latter agtig. "Jeg må til at videre" siger han og rækker ud efter et kram. Hans hænder glider langsomt rundt om min talje igen. Måske er det hans ting at kramme sådan. "Ja vi ses" svarer jeg. Andreas går selv ud til hoveddøren.