Opvarmnigen

314 1 0
                                    

Vi sidder på mit værelse. "Hvad skal du i aften" spørg jeg. Mikkel slår en bøvs. "Ud med nogen af drengene" svarer han og virker stolt over sin klamme bøvs. "Fedt klamme nu stinker hele værelset af din klamme bøvs" udbryder jeg og smider en pude i hovedet på Mikkel. Mikkel griner bare. "Er det Andreas og dem" spørg jeg. "Ja, hvem ellers" svarer han. "Føøøj" siger jeg. Mikkel kigger ned i sin telefon og rækker fuck til mig.

"Igen??" udbryder Mikkel pludselig mens han kigger ned i hans telefon. Jeg kigger op fra min telefon "hvad". Mikkel kigger på mig "De vil have vi skal holde opvarming her igen" svarer han. Jeg begynder at grine "nej tak" svarer jeg. Mikkel tager sin finger op i luften "vent mor og far er jo ikke hjemme idag, så det passer sgu da fint" siger han. "Ej orker ikke dine venner skal rende rundt her" svarer jeg. "Du kan da bare drikke med os, du kender dem jo" siger han. "Fint, men hvor mange kommer?" Spørg jeg og tager min arme over kors. "Vi bliver sådan 7 drenge inklusiv mig, vi er har højst 2 timer" svarer han.

Klokken er 19:17. Hans venner ville komme ved 20 tiden. Jeg er lidt nervøs for jeg synes det er lidt akavet. Men på en måde er det også lidt spænende. De er 19 jeg er 17. Jeg vil gerne gøre noget ud af mig selv, men ikke for meget så de kan se jeg har gjord noget ud af mig selv. Jeg har en fordel jeg er ret høj og slank. Jeg er ca. 175 cm og 177 cm på en god dag. Mit hår er brunt og går mig til brystet..

Jeg roder i mit skab, jeg leder efter en bestemt trøje. Den har blå korte ærmer, hvid på brystet og sådan ikke så kort som en mave bluse, men heller ikke lang, den går lige til buksekanten. Jeg overvejer om jeg skal tage lidt lavtaljede bukser på. Det gør jeg. Jeg kigger mig selv i spejlet. Jeg ser da ok ud. Jeg tager mit hår ud af min elastik og lader det være sådan.

Det ringer på. Mikkel rejser sig fra sofaen og åbner hoveddøren. "Hej bror" råber de til hinanden og der lyder en masse hånd klask. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. De træder ind i stuen. "Hej Fie" siger Andreas, Mikkels bedste ven. Han krammer mig. Hans arme glider langsom rundt om min talje. Jeg løfter mine arme op om hans hals. Jeg skal næsten stå på tær. Jeg tror han er 187 cm eller noget der omkring. Han har brunt bølgede hår og flotte brune øjne. "Længe siden" siger han og kigger på mig mens han kører sin hånd gemmen hans hår. Jeg smiler. "Går det godt?" Spørg ham og smiler tilbage til mig. "Ja, stille og roligt, hvad med dig?" Svarer jeg. Han kører sin hånd gemmen hans hår igen "samme her har travlt med 3g" han holder en kort pause og tager sig til hovedet "når ja sgu da du går jo i 1g" siger han og små griner. Jeg smiler og udbryder et lille grin. "Ja det gør jeg" svarer jeg mens jeg små griner. "Kan du stop med at prøve på min lillesøster?" Kommer Mikkel ud af det blå, mens han dasker til Andreas's arm. "Slap af bror, skulle bare høre om hun havde det godt" svarer han og griner. Og tager hans arm om Mikkels skulder. De går hen og sætter sig ved bordet. Jeg følger efter.

Vi sidder ved vores spisebord og hygger. Andreas rejser sig for at gå ud på toilettet. Jeg er ikke særlig beruset, jeg er ikke så stor fan af at drikke alkohol. Andreas kommer tilbage ud fra toilettet, han sætter sig nu ved siden af mig. "Hej Fie" siger han. Jeg kigger over på Mikkel som har travlt med at snakke med de andre. "Hej igen" svarer jeg. Jeg kan mærke Andreas er okay fuld. Han lægger sin arm over min skulder og skubber sig længere hen mod mig. Han stirrer mig ind i øjne. "Hvad vil du?" Spørg jeg og griner akavet. "Lave stirrer konkurrence" siger han grinene. Han tager sin arm af min skulder og skubber sig lidt tilbage. "Vi skal til at gå" siger Mikkel. Andreas lægger sin hånd på mit lår. "Vi må snakkes ved" siger han og smiler til mig, mens han tager en tår af hans øl. De rejser sig og går ud af døren.

Min brors bedste venWhere stories live. Discover now