12

1.1K 7 0
                                    

Da Mikkel kommer ind til mig sidder jeg med benene oppe under mig. Jeg sidder helt stille og kigger frem for mig.

"Marie? Hvor er Kasper? Er der sket noget?" Han ser bekymret på mig og sætter sig ved siden af mig. Han lægger den ene arm rundt om mig mens han ser bekymret på mig.

"Han tog hjem..." Hulker jeg. Det er som om det først er nu jeg kan græde efter det der er sket.

"Hvad er der sket?" Han holder hårdt om mig for at beskytte mig mod alting. Så får han øje på det røde mærke på min kind. "Slog han dig?!?!" Hans øjne bliver mørke. Jeg behøver ikke at svare ha  kender allerede svaret.

"Jeg slår ham ihjel!" Mikkels stemme er skarp og han knytter næverne mens han siger det. "Jeg slår ham ihjel lige nu!" Pludselig rejser han sig op og går med faste skridt ud i entréen.

"Mikkel stop nu, det er okay." Forsøger jeg, men han lytter ikke og forsvinder ud ad døren kort efter. Jeg ser rådviligt fra der hvor han gik og til min telefon. Efter lidt tid beslutter jeg mig for at tage hen til Kasper. Jeg har en nøgle til hans lejlighed så selv hvis Mikkel ikke er der har jeg brug for at tale ud med Kasper.

Det føles som om jeg skal gå 10 kilometer for at komme hjem til ham, selvom det kun er et par gader væk. For hvert skridt jeg tager er det som om jeg fortryder mere og mere, indtil jeg til sidst står foran opgangen til Kaspers lejlighed. Med rystende hænder finder jeg nøgle frem. Elevatoren er en million år om at komme op til 5. Sal. Allerede da jeg står uden for hans dør kan jeg høre høje stemmer. Så er Mikkel her altså. I det samme jeg forsigtigt låser op hører jeg Kasper sige:

"JEG ELSKER HENDE. Mikkel du burde vide mest af alt hvordan det føles." Kasper råber det første, men dæmper så sit tonefald den sidste del af sætningen. Det virker nu ikke som om nogen af dem har hørt mig.

"Først så drugger du hende og bagefter slår du hende!" Mikkel råber og kort efter kan man høre nogle ting der vælter og et "av" som tydeligt kommer fra Kasper. Nu er det nok. Med hurtige skridt går jeg ind i stuen.

"STOP!" Råber jeg. Kaspers bord er væltet og han ligger under det imens han kæmper efter at komme fri og få vejret. Hurtigt går jeg hen og løfter bordet op så han kan kommer op. Så snart han er på benene løber han hen imod min bror og kaster sig over ham så de begge lander på gulvet.

"Er I blevet sindssyge?!" Skriger jeg. Min stemme får dem begge to til at stoppe og se på mig. Jeg ryster på hovedet. "Kasper, du skulle ikke have slået mig, men fuck det. Jeg forstår jo godt hvorfor, men jeg var bare i chok. Mikkel jeg elsker dig over hele jorden, men du skal ikke smadre Kasper. Vi skal nok selv finde ud af det." Siger jeg. De ser begge akavet op på mig i lidt tid inden de kommer på benene igen.

"Undskyld Marie jeg..." Kasper kommer hen mod mig, men jeg lægger bare en finger på hans læber.

"Shhh." Mumler jeg. Langsomt stiller jeg mig lift på tæer for at give ham et enkelt kys. Da jeg skal til at trække mig væk igen trækker han mig helt ind til sig. Forsigtigt bøjer han sig ned og kysser mig tilbage.

"Jeg tager hjem. Ring til mig." Er Mikkels eneste ord inden døren går efter ham.

I starten er det bare blide forsigtige kys vi deler, men efterhånden udvikler de sig. Hans læber strejfer ikke bare mine, men de er skilt ad. Uden at stoppe med at kysse mig lader han hånden glide ned for at åbne min bh under bluse.

"Vent!" Mumler jeg stakåndet og trækker først hans bluse over hovedet og derefter min egen. Så snart jeg er færdig genoptager vi kysset. Jeg har hånden på hans veltrænede mave, mens hans ene hånd befinder sig om min nakke. Den anden åbner hurtigt bh'en i et klik. Han har lært noget af at være sammen med mig så længe, tænker jeg.

"Du er seriøst dejlig!" Mumler han mens han begynder at massere det ene bryst. Det er en rar fornemmelse, som om jeg er det mest dyrebare i hans liv som han bliver nødt til at passe på.

Jeg lade kyssende fortsætte ned ad hans hals og videre til jeg kommer til buksekanten. Langsomt begynder jeg at knappe hans bukser op. Først sparker han dem af så han kun står i underbukser. Jeg kan se den store bule i dem. Så hiver jeg dem ned så han selv kan tage dem af det sidste stykke.

"Fuck!" Stønner han.

Kasper Dolberg DANSKWhere stories live. Discover now