1

2.7K 12 0
                                    

Jeg ser ned ad mig selv, selvom jeg udemærket godt ved at jeg ligner lort. Mine bukser er afslappede og t-shirten er oversized. Hvis jeg ville kunne jeg sikkert godt have stylet det, men jeg magtede ikke da Mikkel sagde vi skulle afsted. Jeg fortryder ret meget at jeg ikke brugte bare lidt længere på mit udseende nu.

"Du sagde ikke at alle de andre også kom!" Hvisker jeg og puffer Mikkel hårdt i siden.

"Hvad havde du regnet med, Marie? Jeg sagde jeg skulle til en særlig træning." Han er lige ved at grine, men holder det i sig fordi han nok godt ved at jeg ville slå ham ihjel hvis han startede. Kasper Dolberg smiler til os, om det er Mikkel eller mig det er rettet mod er svært at sige, men jeg kan mærke en varme brede sig ud i hele kroppen.

"Hej!" Kasper kommer gående hen mod os, men nu er det kun mig han snakker til. Mikkel er igang med at ligge sin taske på en bænk og løber derefter over mod nogle af de andre der står og snakker.

"Jeg vidste ikke du kom idag." Kasper smiler og ser lidt væk imens en diskret rød farve breder sig i hans ansigt. Vi har efterhånden set hinanden en del gange eftersom min storebror spiller på holdet med ham, men vi har aldrig rigtig snakket bare os to før.

"I lige måde..." Smiler jeg og forsøger at lægge armende over kors så han ikke skal se for meget af den grimme bluse jeg har på.

"Marie?" Han tøver lidt inden han fortsætter "du ser virkelig godt ud." Kasper smiler forsigtigt til mig på en lidt genert måde, der ser vildt sød ud. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, så istedet smiler jeg stort over hele ansigtet.

"Kom nu Dolberg! Vi skal træne, det der kan vente til senere." Hjulmands stemme ødelægger den gode stemning, men jeg er ret sikker på at det ikke er sidste gang vi snakker sammen idag.

"Vi ses bagefter ikke?" Når jeg lige at spørge inden han sætter i løb.

"Jo!" Råber han på vej hen mod de andre.

Med et suk sætter jeg mig på en bænk hvor flere af de andre har lagt deres tasker. I starten kigger jeg lidt på min telefon, men det er som om der hele tiden er noget der distraherer mig. Flere af de andre på holdet er rigtig flinke, men det er bare som om der er noget specielt ved Dolberg. Han er kommet hjemme hos os i en del år efterhånden fordi Mikkel og ham er gode venner, men det er som om det først er for noget tid siden jeg rigtig har fået øjnene op for ham.

"Hvad er der med Dolberg og dig?" Mikkel skubber og griner mens han famler efter sin drikkedunk. Shit! Kasper er lige bag ved ham. Mikkel har tydeligvis ikke lagt mærke til ham for han fortsætter med at grine.

"Hvad griner du af?" Dolberg skubber Mikkel og sætter sig ved siden af mig på bænken. Det er hans taske jeg har siddet ved siden af og han finder også sin drikkedunk frem. Kaspers hår er vådt af sveden, men der er stadig et eller andet specielt ved ham, som om han har sin egen duft.

"Skal du have et kram?" Kasper griner. hans hår er bestemt ikke det eneste der er gennemblødt af sved.

"No way!" Min stemme er ved at eksalere til et grin, mens jeg holder armene beskyttende op foran mig. Alligevel tænker jeg inderst inde at jeg håber han vil kramme mig alligevel. Det gør han også.

"Stop med at flirte med min søster!" Mikkel smiler ved synet af os og Dolberg skynder sig at trække sig væk. "Hvad sker der egentlig med jer to idag?"

Kasper kigger væk med et smil på læben og jeg kigger heller ikke på min bror, men istedet ned på mine sneakers. Mikkel griner af os og ryster på hovedet.

"Vi skal igang igen drenge!" Hjulmand råber på drengende der med det samme rejser sig og skynder sig ud på banen. Jeg rejser mig også, men det er ikke for at løbe ud på banen.

"Kasper?" Min stemme ryster lidt, men jeg er helt sikker. Da han vender sig mod mig træder jeg nogle få skridt frem og stiller mig på tæer. Inden jeg overhovedet når tættere på hans ansigt trækker han mig ind til sig og kysser mig. Det føles som om vi står sådan i lang tid, men i virkeligheden er det nok bare et par sekunder. Efter vi har sluppet hinanden bukker han sig lidt ned og hvisker i mit øre.

"Efter træning..."

Kasper Dolberg DANSKWhere stories live. Discover now