Ding dong. Jeg havde lidt fugtig hånd flader og var en smule nervøs. Jeg var ikke tit ude med drenge på den her måde. Det var spændende. Daniel og Sandra var taget ud for at spise, så jeg skulle gøre det sidste klar alene. ”Hej Niall. Jeg kommer ned nu” sagde jeg i dørtelefonen. ”Det lyder godt”. For hvert trappetrin jeg tog ned igennem opgangen bankede mit hjerte hurtigere og hurtigere. Han var sød, men han var også lidt ukendt for mig. Jeg åbnede døren ud til gaden og……
Og der stod han. Hans smil var stort og han så mig dybt i øjnene da jeg kom ud. Denne gang havde han ikke solbriller på eller en cap. Hans ansigt var mere synligt. Han havde et par lyse jeans på, med en grå t-shirt. Hans blonde hår var sat godt. Han rakte hånden ud efter min ”Du ser godt ud, Isabella” Jeg kunne mærke mine kinder blive varme og sikkert også røde. Hans smil blev større da min reaktion kom på hans kommentar. Jeg fik et smil frem til ham mellem min nervøsitet og usikkerhed. ”Skal vi køre?” Han førte mig ned til bilen som var en sort lejet Range Rover.
Døren blev holdt for mig og jeg satte mig ind. ”Du er en ægte gentleman. Tak. Dem er der ikke mange af her i Danmark.” Han så forundret på mig. ”Nå. Det skal man da være. Jeg har lejet denne bil og tænkt at vi skulle lidt væk fra storbyen. Jeg håber du er med på ideen. Jeg har hørt om et lille sted et stykke uden for København” Bilen startede og vi kørte sted mod motorvejen. Stemning var god og snakken var altid i gang. ”Går du meget op i biler?” Jeg skulle aldrig have startet samtalen for nu talt han uafbrudt omkring biler og modeller. Jeg grinte og lyttede med ja og nej engang imellem. De var tydeligt at han gik meget op i en god bil – og det var meget sødt. Efter han opdagede at biler måske ikke var det bedste emne fik vi snakken over på vores eget liv. Han fortalte om hans hjem by Mullingar, hans storbror Greg, Gregs kæreste og Theo som er hans nevø. Jeg fortalte selvfølgelig også om min familie, som efterhånden var stor med 4 nevøer og niecer – og mine fire søskende. Jeg snakkede også om mit studie og de fag jeg skulle undervise i. Samtalen gik så let og det føltes som om vi havde kendt hinanden længe. Der var en tryghed i samtalen som gjorde at jeg havde lyst til at involvere mig og lytte.
”Så er vi ved at være her, beautiful.” Ordet beautiful gik lige i maven. Han er alt for sød. Vi kørte op ved siden af det flotteste og mest hyggelige hus jeg nogensinde havde set. Vi var kørt væk fra byen og huset lå på landet. Jeg tror ikke, at mange mennesker kendte til dette sted. Vilde træer groede omkring det grå stenhus. Det var idyllisk og en smule romantisk. Døren blev selvfølge åbent for mig, og vi så nu begge mod huset. Niall var vist ligeså overrasket over det smukke sted som mig. ”Har du været her før?” Spurgte jeg ham. ”Nej. Jeg har hørt om stedet fra en af mine gode danske venner. Han sagde stedet var hyggeligt og rigtig godt. Det synes jeg næsten var en underdrivelse! Dette sted er jo…. Jeg har ingen ord.” Jeg smilte til ham. ”Enig. Lad os gå ind og se nærmere på dette ubeskrivelig flotte sted.” Vi gik op af en sti af store sten lagt i jorden. Der var lamper op ad hele stien og vi kunne se det vare lys inde i huset. Der var ikke mørkt, men det var ved at blive det.
Døren blev åbent og tjeneren sagde velkommen Hr. Horan. Det var meget formelt og jeg følte pludselig lidt ubehag ved situationen… Som om jeg ikke hørte til og jeg stoppede lidt op for at se rundt. Niall snakkede med tjeneren om noget jeg ikke hørte for jeg havde travlt med, at se rundt i lokalet. Væggene var også af sten og der hang flotte billeder af området og dets dyr. Det var en god fotograf. Stemningen var rar og folk så ud til at nyde deres middag med deres veninde, familie eller andet. Pludselig bliver min hånd taget og uroen i mig forsvinder. Niall kigger hurtigt på mig med et beroligende blik – som om han kunne aflæse min usikkerhed ved stedets formelle opsætning. Vi skulle over til vores bord og Niall viste vej. Tjeneren spurgte til drikkevarer og fortalte os om menukortet. ”Isabella. Hvad siger du til en rødvin og så dagens ret? Den lyder da ret god. Ikke?” Det var en lækker bøf med en del tilbehør. ”Jeg siger, at det synes jeg lyder godt. Rigtig lækkert” Tjeneren forsvandt, men kom hurtigt igen med en flaske rødvin.
”Skål for en god aften” sagde jeg og tog glasset. ”Skål for hvor heldig jeg er” jeg kiggede undrende på ham efter han havde sagt det. ”Ja, at jeg må sidde her med smukke dig.” Han smilte stort til mig og forsøgte at aflæse om det var for sukkersødt. Jeg blev et par sekunder helt stiv og så kom det. Mine kinder blev igen varme, som da han sagde at jeg så godt ud tidligere. ”Stop med alle de komplimenter. Jeg er simpelthen ikke god til dem.” Vi grinte sammen. ”Det undrer mig meget. Jeg tænker at du må være vant til dem.” Hm. Er han lidt for sød? Vant til komplimenter? Mig. Nej! ”Jeg er bestemt ikke vant til mange komplimenter.” Snakken blev pludselig meget privat og vi begyndte, at snakke om tidligere forhold.
Jeg fortalte om min ekskæreste der havde været mig utro fem gange, men stadig påstår det ikke er sket i dag. Jeg var sammen med 2,5 år og det skete løbende. Jeg var blind af kærlighed dengang og havde nok egentlig også bare brug for tryghed. Vi var meget åbne og det var rart. Jeg blev heldigvis klogere og kom ud af forholdet. De første par måneder alene i sengen om aften var hårde, men i dag har jeg det rigtig godt. Jeg har fået lavet så mange ting for mig selv nu. Maden kom på bordet og snakken fortsatte. Niall fortalte om mange løse forhold og sagde, at han egentlig ikke havde haft en fast kæreste nogensinde. Ikke at han ikke vil have en fast kæreste, men hans job har gjort det svært for ham. Jeg kunne godt mærke, at det var et svært emne. ”Dit job er at være musiker?” Han grinte lidt af mig, og mit ansigt forvandlede sig til et spørgsmålstegn. ”Ja. Det er mit job og jeg elsker det rigtig højt. Vi får lov til at rejse ud i verden og se steder som her hvor vi er nu. Jeg har mødt mange forskellige typer og en af de bedste ting ved jobbet er opbakningen til musikken.” Han fortalte med en stor passion og snakken gik på de mange steder han havde set. Specielle og mærkelige steder – Han havde mange gode historier, men han undgik lidt selve jobbet som musiker som et emne. Jeg lod det være og lyttede til hans skøre historier.
Tiden gik hurtigere end nogensinde. Vi havde travlt med at dele skøre historier med hinanden – og i det hele taget bare at lære hinanden at kende inden aftenen var omme. Hovedretten var spist og vi sad nu med den lækreste dessert, som var forskellige flotte kager på et fad. Med en gaffel i hånden delte vi kagerne på fadet og spiste lidt af hver kage – alt efter hvilken vi lige havde lyst til. Vi grinte og øjenkontakten var det stort set hele tiden. Han gjorde mig rolig med hans smil, og han fik mig til at føle mig hjemme med at helt afslappende personlighed.
”Det er længe siden jeg har grint så meget på en aften!” sagde jeg efter mange af kagerne var spist. Han kiggede op fra kagerne og dybt ind i mine øjne. Min mave var ved at sprænge. ”Det samme her. Det er så hyggeligt. Jeg føler, at jeg kan være 100 % mig selv med dig. Jeg møder mange mennesker, men du er godt noget helt specielt frøken Andersen” Hans øjne så stadig dybt i mine. ”Niall. Nu gør du det igen. Jeg kan ikke klare de søde ord.” Vi grinte og han undskyldte i sjov.
Jeg gik på toilet og da jeg kom ud stod Niall med min jakke i hånden. Med en venlig og hemmelighedsfuld stemme sagde han hurtigt ”Vi skal videre nu.”
”Tak for mad. Og tak fordi du viste mig det her sted. Hvor skal vi hen?