V I R G I N I A
Jeg sætter mig træt op, hvor er jeg? Hvor er Jayden? Hvad er der sket?
Vent...
Det her er mit værelse?
I går, fundet, Jasmin, bad, aftensmad åh crap...
Jeg stønner dybt og begraver hovedet i min pude, Jayden ville være kommet med en pervers joke der...
Der bliver banket på min dør, og min bror kigger ind, "der er morgenmad", fortæller han, min mobil der ligger på mit natbord vibrerer, "to sek" jeg griber mobilen og besvare opkaldet.
"Hey Virgin?" Spørg personen. Jayden.
"Jay?" Min stemme bliver straks grødet, "har du tid?" Spørg han nervøst, "jo, vent lige". Jeg peger mobilen væk, "jeg spiser senere" hvisker jeg til min bror, han kigger underligt på mig og lukker så dørene.
"Hvad er der?" Spørg jeg Jayden og lægger mig til rette i sengen.
"Jeg var ikke sammen med hende den sorthåret i går", fortæller han seriøst, "jeg lover det", tilføjer han, "det ikke mit problem, jeg er ligeglad", lyver jeg og kigger op i loftet, "jeg vil bare gerne have, at du ved det", mumler han hæst, "det fint" jeg lyver endnu engang og bider i min negl.
"Sikker?" Spørg han hæst, "ja fuldstændig" lyver jeg igen, "andet du vil sige? Jeg troede ikke, at vi skulle være venner, efter vi kom ud", min stemme skælver, jeg tager en dyb indånding og blinker.
"Havde du ikke skiftet mening?" Spørg han forvirret, "det var dig der sagde det", kommentere jeg hårdt og piller min blusen, hans bluse.
"Hvorfor er du så kold?" Spørg han irriteret, "undskyld" jeg bider mig i læben og kigger ned, "jeg ved det ikke", tilføjer jeg.
"Savner du mig?" Hans stemme går fra irriteret til flirtende, "savner du måske måden mine fingre kravler hen over dig på? Hvordan min krop ligger presset op ad din ryg? Mine hænder der kærtegner din ryg? Måske mi..." Et hulk forlader mine læber, "er der noget galt?" Jeg kan lige se hans forvirrede øjne for mig, jeg bider mig hårdt i kinden. Jeg vil ikke græde.
"Nej selvfølgelig ikke" jeg border mine negle ind i min håndflade for at holde igen med tårerne. Det her er så træls.
"Det jeg ville sige i går, ik?" "Ja" svare jeg tøvende.
Vil jeg vide det? Jeg vil bare gerne videre, bare gerne glemme alt om ham. Komme videre. Men hvem kan glemme 20 dage af deres liv? Jeg fik faktisk en ven.
Det så klamt det her...
"Jeg ville bare fortælle dig, a..." "Vent det ringer på" jeg hører ham rejse sig og går rundt, "men Virgin, du ved, hvor jeg bor", fortæller han uskyldigt.
Jeg ville gerne derhen, bare kramme ham og kysse ham? Ad hvad er der galt med mig? Kysse Jayden? Øh nej.
Jeg hører ham åbne døren, og et Irriteret støn forlader hans mund.
"Hvem er det?" Spørg jeg og bider hårdt i min negl, så den flækker. Dø negl.
"Hej Jayden!" Lyden af Jennifers stemme skær sig ind i mit øre, "hey Jenni" svare han hæst. Flirtende. Forførende. Idiot.
"Hvem snakker du med?" Spørg hun, jeg kan lige se hende blinke vildt med øjnene og røre ved hans nøgne bryst, og....
"Ingen".
Jeg fnyser højt og lægger på. Mig? Ingen? Fuck af Jayden.
Jeg bander for meget. Hvad har idioten gjort ved mig?
Jeg smider opgivende mobilen fra mig. Ingen. Han sagde, at jeg var ingen. Nu har han sex med hende, jeg er sgu da ligeglad med om han havde sex med Jasmin, men nu har han sex med Jennifer....
Dø i et hul Jayden Macknife. Dø. Nu ved jeg, hvad det er, han gør ved piger. Han behøver ikke engang prøve, også falder de for ham. Eller prøvede han? Prøvede han? Eller var det bare en joke? Er jeg bare en joke?
Min dør glider langsomt op, min mor stikker sit hoved ind, "hej" hvisker hun lavt, "hvorfor hvisker du?" Spørg jeg hidsigt, men fortryder straks, "undskyld, jeg ved ikke, hvad der går af mig", jeg bider mig i læben og kigger ned i sengen, "er det ham drengen?" Hun lukker døren og sætter sig på sengekanten, "ja" piver jeg, "han er ikke godt selskab", fortsætter jeg lavt, "Jasmins kæreste?" Spørg hun forvirret.
Forældre forstår ikke noget.
"De ikke kærester... De gik bare i seng sammen, også tror hun, men det gør de allesammen", jeg gemmer mit hoved i mine hænder, "Virginia" åh nu tror hun, nej ad.
"Nej vi har ej", afbryder jeg hende, "jeg er ikke dum", tilføjer jeg og piller ved min flækkede negl. Grim. Grim som Jayden.
"Hvorfor græder du så?" Spørg hun uforstående, "det ligegyldigt, du forstår det ikke", svare jeg kort.
Det gør forældre jo ikke, hvorfor var det, at jeg overhovedet håbede?
"Hør skat, tag ned og snak med ham" urgh nej, jeg vil ikke hører Jennifer de... Nej...
"Mor han er ikke godt selskab? Hører du efter? Han ryger, hash og sådan noget", forklare jeg desparet, hun trækker på skuldrene, "Din far var heller ikke specielt flink", hun smiler ved tanken.
"Ad mor, gå" jeg vrænger med næsen og kravler under min dyne, "jeg er bare træt", tilføjer jeg.
Jeg kan jo ikke lide ham i virkeligheden. Jeg er bare træt, fordi. Ja. Fordi.
Fordi jeg er en teenager. Jep sådan.
Teenagere er altid trætte, det er en regel. Og de tænker dumt, når de er trætte.
Jeg er så langt ude.
Jeg hører døren lukke, også bliver der stille.
Jeg kunne skrive en sang, om hvor dum jeg er. Og den ville blive længere, end den jeg skrev om at dræbe Jay...
Hvorfor gør han det her mod mig?
"Hej jeg var ikke sammen med Jasmin i går", ja okay, fino, "nu er jeg dog sammen med Jennifer". Skønt, jeg ønsker jer en dejlig nat, hvor i begge bliver ædt af en rotte på dit værelse. Rend mig.
Jeg tyrer min pude mod døren, jeg fortryder allerede, nu skal jeg hente den...
Jeg græder snart. Igen. Yay hvornår begyndte jeg at græde så meget?
Posetivt. Du skal være posetiv. Året er snart ovre, også laver jeg da bare et nytårsforsæt, om at jeg skal glemme Jay. Trampe lidt på ham, og stirre ham ned i jorden.
Jeg føler mig som sådan et godt menneske.
Min mobil vibrerer igen, igen ukendt nummer. Det sikkert Jayden, er han allerede færdig med hende? Nu forstår jeg ikke, hvorfor de så skulle larme så længe og meget på skolen. Traumer.
Eller efter første gang blev det lidt en routine, Jay kom ind med Jennifer, jeg forlod rummet og sneg mig ind til Jasmin, hvor jeg så sov. Det var ret hyggeligt, men ikke længere.
Hvordan kunne Jasmin gøre det mod mig? Jeg mener bare, jeg har ikke gjort noget. Også er hun sammen med ham. Ikke engang fordi de er et par, nej, hun gør ligesom alle de andre, hun har siddet og hakket på. Fordi hun mener, at de er dumme. Men hvad gør det ikke lige hende til? Idiot?
Jeg gav ikke op, jeg sidder stadig her i min seng. Klar til at dø gammel jomfru, kalde alle mine 67 katte for Jayden... Måske er der en der kan hedde Lary.
Hvorfor var det, at jeg overhovedet håbede? Hvorfor?
Han kyssede mig. Han kyssede mig, inden han ville fortælle mig noget. Det gjorder han, hans læber der blidt pressede sig mod mine. Jeg kan stadig mærke det, sammen med hans hænder der kravler rundt på mig, hvordan de blidt kærtegner min krop, det gør mig glad. Et smil breder sig automatisk på mine læber, selv hans læber mod min nakke, hans hænder der kravler rundt på mig, og hans perverse, men cute kommentarer.
Jeg kunne godt vende mig til det.
Men på den anden side, vil jeg ikke være ligesom Jennifer, som bare giver sig hen til ham, ødelægger nætter for sin roommate osv.
Jeg ville være påpasselig, jeg ville tage hensyn, og jeg ville aldrig bare give ham lov. Jeg vil gerne have, at hvis vi havde gjort det, skulle han havde elsket mig. Men det gør han jo ikke. Han elsker ikke nogen.
Jo sig selv og sit spejlbillede.
Jeg kravler slukøret efter min pude, i mens min mobil fortsæt vibrere, men han må give op på et tidspunkt. For det gør jeg ikke.
Det gør jeg ikke. Det gør jeg ikke.
Jeg kravler op i sengen med min pude og finder min computer frem, jeg starter Friends. Men oplevelsen er ikke den samme, når ens mobil vibrerer, fordi ham du måske ikke hader ringer til dig. Jeg kigger frustreret hen på den, jeg slukker den helt og smider den hen i min sækkestol, som står i den anden ende af mit værelse. Dejligt.
Jeg kan nu nyde Friends.
Hvis ikke det havde været fordi, jeg er sulten, skal på toilet og tænker for meget på Jayden
Jayden. Jayden. Jayden. Forsvind ud af mit hoved tak, jeg kan ikke lide dig. Langt fra. Jeg håber du bliver kørt ned af en lastbil, sådan meget hårdt.
Så var det jo godt, at du havde sex før, ik? Super hejhej.
Han kunne selv komme forbi... Han ved godt, hvor jeg bor. Idiot.
Han forventer, at jeg kommer, giver op. Nej du, jeg bliver her og der Friends. Han kan lige vove på noget.
"Må jeg se med?" Min bror stikker dit hoved ind, "kom her" jeg smiler og rækker ud efter ham. Han smiler og sætter sig ved mig.
Ved ikke, hvad jeg synes om dette kapitel?
Jeg skrev det i morges. Og jeg savnede Jay:(
Og altså, hvordan skal jeg kunne skrive på den her, hvis ikke vi også hører om Jay?
Vil i have et kapitel fra hans synsvinkel? Det kunne være sjovt.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal i dag, eller jo, jeg skal købe noget til en veninde, og lave nogle andre ting. Men hun læser med, så det er ikke så godt. Well yes.
Det bliver en god gave, så kan jeg også hjælpe min søs med noget osv.
Spørgsmål: Har mine karekterer (Jay, Virginia, mor osv.) Personlighed?
Spørgsmål 2: Hvad er den bedste gave du nogensinde har fået?
Udgivet; 21/12-18