Harry:
I dag er den dag. Den dag hvor det hele nok falder fra hinanden. Selvom jeg ville tro på Mia, tror jeg bare ikke det kommer til at ske.
Zayn er igang med at skrive en besked til vores fans. Han er allerede taget hjem, så jeg kan ikke slå ham. Jeg har virkelig brug for enten at græde eller at slå en eller anden. Men jeg har fået strenge regler og jeg må ikke forlade mit hotelværelset inden i aften.
Jeg overvejer at ringe til Mia, men hun er på arbejde så jeg vil ikke ødelægge hende dag.
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg hiver fat i min mobil, beskeden er ude nu. Folk er gået helt amok. Jeg vidste det. Jeg ved ikke, hvad fanden der skal ske.
Jeg sætter en film på og kort efter falder jeg i søvn.
Hun kommer gående ned ad kirkegulvet, hendes smukke smukke kjole sider perfekt på hendes krop. Hendes smil bliver bare støre og støre, jeg elsker hende og det er hende som jeg skal giftes med.
Jeg har kendt hende hele mit liv og nu sker det. Hun bliver min kone i dag. Jeg kan slet ikke sætte ord på det her øjeblik.
"HARRY" "HARRY ÅBEN DØREN!" bliver der pludselig råbt og jeg bliver vækket fra mine drømme.
Jeg sætter mig op i sengen og kan høre Mia banker på døren.
Jeg skynder mig hen til døren og ser lille forpustet, grædende Mia.
"Hvad laver du her?" spørger jeg forivrret.
"Jeg så beskeden og hoppede på et fly så hurtigt jeg kunne" siger hun.
"Jeg ville ikke have du skulle være alene" siger hun stille.
Jeg rykker mig fra døren og lader hende komme ind.
"Er du okay?" spørger hun stille.
"Det ved jeg virkelig ikke" siger jeg stille.
"Det skal nok gå skat" siger hun stille og krammer mig og kysser mig.
Efter hun gør det kan jeg ikke holde det tilbage, jeg begynder at græde lige så stille.
"Er der noget jeg kan gøre for dig?" spørger hun stille.
"Gifte dig med mig" siger jeg stille.
"Hvad?" spørger hun forvirret.
"Jeg vil ikke have du forlader mig, jeg har brug for noget sikkert" siger jeg stille.
"Jeg forstår dig godt" siger hun stille.
Men...
"Lad os snakke mere om det i aften" siger hun stille, jeg skynder mig at rejser mig og kigger på hende.
"Mener-mener du det?" spørger jeg overrasket.
"Ja" smiler hun og tager min hånd.
"Men Harry det er vigtigt for mig at du ved jeg ikke har planer om at forlade dig" siger hun stille og kysser min hånd.
"Jeg elsker dig" smiler jeg.
"Jeg elsker også dig" smiler hun og kysser mig.
"Skal vi komme mod scenen?" smiler Mia og rejser sig.
"Ja" smiler jeg og rejser mig.
Mia stopper mig og tørre mine øjne før vi går ud af døren.
Jeg ved i aften bliver hård, men Mia er her. Så det hele skal nok gå.
-
"Jeg ved ikke om jeg kan" siger jeg stille og kigger på Mia.
"Okay, husk, selvom det nok er hårdt. Så bare ikke lad det gå til de hoved. Selvom du er lige ved at græde så tænk på hvor meget glæde de næste par år bringer" smiler Mia og kysser mig.
"Tak" smiler jeg og kysser hende.
"Og du er her når jeg kommer tilbage?" spørger jeg.
"Ork ja, jeg forlader kun det her sted hvis jeg går ud til scenen" smiler hun og aer mit hår.
"Gå ud og smadre det hele" smiler hun og jeg begynder at grine stille.
"Held og lykke" råber hun efter mig da jeg går på scene.
-
Men vi er på scenen klare vi det faktisk ret godt, selvom han ikke har været med i så lang tid, gør det faktisk ikke noget at han officelt ikke er en del af bandet mere. Vi klare det fint.
Tror jeg.
Lige som tvivlen rammer mig, får jeg en flaske i hovedet og ved ikke hvorfor men jeg begynder at græde igen.
"Selvom du er lige ved at græde så tænk på hvor meget glæde de næste par år bringer"
Jeg gentager det Mia sagde i min hjerne.
Selvom du er lige ved at græde så tænk på hvor meget glæde de næste par år bringer.
Selvom du er lige ved at græde så tænk på hvor meget glæde de næste par år bringer.
Selvom du er lige ved at græde så tænk på hvor meget glæde de næste par år bringer.
Selvom du er lige ved at græde så tænk på hvor meget glæde de næste par år bringer.
Selvom du er lige ved at græde så tænk på hvor meget glæde de næste par år bringer.
Hun har ret. Hun er fantastik. Og hende skal jeg giftes med.
-
Da vi kommer af scenen er folk faktisk vildt stolte af os. Jeg er mega stolte af os. Hvis det hele bare forsætter sådan her, så er der bare ikke grænser for hvor langt vi kan komme. Mia havde faktisk ret.
"Se jeg sagde jo du kunne" smiler Mia og kommer over til mig.
"Det kan jeg takke dig for" smiler jeg og krammer hende.
"Jeg er her altid for dig" smiler hun og kysser mig.
"Harry vil du med ud?" spørger Louis.
"Nej, øhm Mia og jeg tager bare tilbage til hotellet" smiler jeg til ham.
"Fair nok" smiler han og går videre.
"Skal vi kommer tilbage" smiler hun til mig.
"Lad os" smiler jeg.
-
"Vil du gerne giftes med mig?" spørger jeg stille da vi er kommet tilbage til hotellet.
"Jeg sagde ligesom ja i december så det vil jeg stadig gerne" griner Mia.
"Hvornår?" spørger jeg stille.
"Hvis det er vigtigt for dig kan vi gøre det til næste år? Eller i december i år?" spørger Mia.
"Hvad med maj, næste år?" spørger jeg.
"Jeg ved du gerne vil have et sommerbryllup" smiler jeg.
"Det lyder meget romantisk" griner Mia.
"Vi kan jo tage til New York og købe ind til brylluppet i februar?" spørger Mia.
"Det lyder faktisk som en ret god idé" smiler jeg.
"Se, vi kan sagtens finde ud af det her" smiler Mia.
"Er det stadig Kendall du tænker på?" spørger jeg stille.
"Jeg kan bare ikke forstå hvorfor hun ikke er okay med det her" siger Mia stille.
"Altså jeg er jo mig" joker jeg.
"Hold kæft" griner Mia.
"Ej, hun skal nok bliver god igen i når brylluppet er klar" smiler jeg og krammer Mia.
"Tror du?" spørger Mia.
"Jeg er helt sikker" smiler jeg og kysser hende hår.
"Det håber jeg" siger Mia stille.
"Hvad med dine forældre?" spørger jeg stille.
"Jeg ved det ikke. Måske skulle vi invitere dem, men jeg er ikke helt sikker endnu" siger hun stille.
"Bare gør det du vil" smiler jeg til hende og kysser hende.
"Jeg elsker dig" smiler hun.
"Jeg elsker dig" smiler jeg og kysser hende igen.
"Hvor længe bliver du den her gang?" spørger jeg stille.
"Jeg forlader ikke din side før den her tour er færdig" smiler hun.
"Hvad med dit arbejde?" spørger jeg forvirret.
"Jeg kunne ikke gøre det alligevel" siger Mia stile.
"Hvad mener du?" spørger jeg.
"Jeg har brækket et ribben, og det var modeshows jeg skulle lave" smiler hun akavet.
"Hvorfor fanden har du brækket et ribben?" spørger jeg forvirret.
"Kendall, Gigi og jeg skulle lave noget model halløj og så ja faldt jeg" smiler hun akavet.
"Er du okay?" spørger jeg stille.
"Mine smertestillende har hjulpet en del" smiler hun.
"Hvornår skete det?" spørger jeg.
"Lige før jeg tog herhen" siger hun stille.
"Har du været til lægen?" spørger jeg.
"Der var en læge der hvor vi var, og jeg blev også kigget på da du var på scenen" smiler hun.
"Må jeg lige se det?" spørger jeg.
"Ja" smiler hun stille og hiver sin t-shirt op.
Lige under hendes BH er hun blå, gul og hævet. Det ser ret voldsomt ud.
"Er du sikker på at du er okay?" spørger jeg stille.
"Det ser ret voldsomt ud" siger jeg igen.
"Ja" smiler hun.
"Mia, du behøver ikke at smile hvis det gør ondt. Jeg kender dig" siger jeg stille, og tager fat i hendes arme og det var som om det bare var, de ord man skulle sige. Hun bryder fuldstændig sammen.
"Det var meningen jeg skulle være her for dig" græder hun og lægger sig næsten ned på gulvet, i smerter?
"Hey hey hey, hold kæft med det, vi er her for hinanden." siger jeg og sætter mig ned hos hende.
"Har du været til en læge?" spørger jeg.
Hun ryster stille på hovedet.
"Sig til hvis det her gør for ondt" siger jeg og løfter hende op.
"Det går nok" græder hun og læner sig ind til mig.
Jeg ved ikke om jeg kan lide, hun skjulte det for mig, bare fordi hun ville være her for mig. Eller om jeg ikke kan lide det for hun er i så mange smerter.
"Harry du behø-" starter hun.
"Ikke noget med det, du skal på hospitalet" siger jeg og sætter hende den på sine egne ben.
Jeg giver hende, en af mine trøjer på så hun kan gemme sig for den presse der nok er.
"Kom" siger jeg og tager min hånd frem for at hjælpe hende ud af døren.
Da vi kommer på hospitalet, kommer vi hurtigt ind hos en læge og Mia bliver sat i en seng.
"Fortæl, hvad er der sket?" spørger han.
"Øhm, altså jeg faldt da jeg skulle til, at lave noget model arbejde" siger Mia stille.
"Faldt du eller blev du skubbet?" spørger lægen seriøst.
"Øhm, altså jeg blev nok skubbet." Siger hun stille.
"Okay, så er det nok bare et brækket ribben. Men lad os lige tage et par billeder" smiler lægen.
"Jeg kommer tilbage om lidt" siger han.
"Var det Kendall?" spørger jeg hurtigt.
"Hvad? Nej" siger Mia hurtigt.
"Er du sikker? Du skal ikke lyve" siger jeg igen.
"Jeg lover dig, det var ikke Kendall" siger Mia.
"Hvem var det så?" spørger jeg.
"Det er lige meget" siger hun stille.
"Gu' er det ej. Var det Gigi?" spørger jeg.
"Mhm" siger Mia lavet og vender sig om.
"Hvorfor sagde du ikke bare det?" spørger jeg.
"Fordi jeg kan ikke lide at sige det" siger Mia stille.
"Det er okay" siger jeg stille og rykker mig tættere på hende og kysser hendes hånd.
"Det hele skal nok gå" siger jeg stille.