Friends only // HS. Dansk

Kapitel 33

Mia:

Dagene blev til uger og uger blev til måneder, i dag skal jeg til Australien. Harry tog afsted igår og jeg savner ham allerede. Heldigvis går der 'kun' 12 timer og så ser jeg ham.

Vi har fortalt familie og venner omkring alt det med ringen og de er overraskende helt med på idéen, alle undtagen Kendall hun er stadig lidt imod det.

"Er i klar piger?" spørger Anne med et smil og kommer ud til Gemma og jeg som står i køkkenet.

"Ja" smiler vi og går ud mod bilen.

Det er kun os tre som skal afsted, Robin bliver hjemme fordi han har meget arbejde.

Harry fik os skaffet 1 klasse flybilletter, sammen med resten af 1d familierne og kæresterne, så det bliver sgu hyggeligt.

Jeg har ikke set Sophia og Eleanor i lang tid så det glæder jeg mig til.

Da vi kommer ud i lufthavnen er der fyldt med totalt meget presse, det er helt vildt.

Heldigvis skal vi ikke så meget før de er væk og vi kan trække vejret igen.

Da vi kommer ind i flyet, sidder vi alle sammen lige i nærheden af hinanden.

Gemma er ved siden af mig i sådan en sengestol ting der er på første klasse, jeg har aldrig prøvet at sidde i en før så det bliver sjovt nok.

Efter et meget meget meget langt fly er vi endelig landet i Australien. Jeg glæder mig SÅ meget til endelig at se Harry igen, jeg savner ham ALT for meget jeg holder slet ikke til det.

Vi får hurtigt vores kufferter og skal ud i velkomsthallen. Der er fyldt op med et par fans som gerne vil have billeder med familierne.

Sophia, Eleanor og jeg ser den mulighed til at stikke af så vi ikke for alt den hate mod os.

Vi skynder os ud i bilerne og køre hurtigt hen til hotellet.

Da vi kommer til hotellet ser vi Mark som fortæller drengene lige er kørt hen mod scenen for at øve. 

"Men hvis i er hurtige kan i køre med mig derud og overraske dem" smiler han.

"Meget gerne" griner vi i kor.

Vi stiller taskerne ind på værelserne og køre efter med Mark ind mod stadionet.

Da vi kommer tæt på stadionet kan vi høre der allerede er kommet fans i køen og drengene er igang med at øve. Jeg bliver helt spændt nu. Det er så lang tid siden jeg har været til et show så jeg glæder mig mega meget.

Vi kommer ind på stadionet og ser Lou går rundt med Lottie ind ved stå pladserne.

Da vi kigger lidt mere ser vi drengene fjoller rundt på scenen. Jeg kan slet ikke stoppe med at smile da jeg ser Harry.

Vi går ind på stå pladserne lige da de har sunget en sang færdig og så begynder vi at klappe og skrige som fans ville gøre. Alle kigger hen på os og jeg kan slet ikke beskrive hvor glad Louis, Liam og Harry ser ud da de ser os tre.

De løber ned fra scenen og hen til os også Niall kommer efter for at krammer os alle sammen.

"Hej smukke" smiler Harry og løfter mig op.

"Jeg har savnet dig vildt meget" smiler jeg da han sætter mig ned.

"Jeg har også savnet dig" smiler han og kysser mig.

"OKAY DRENGE TILBAGE PÅ SCENEN!" Råber Zayn.

Okay hvad fanden er hans problem?

Drengene løber tilbage og vi går op til Lottie og Lou.

Vi sætter os ned og ser drengene øve. Det er ret sjovt at se hvor fjollede de er nu og så hvor fucked up de er når der kommer publikum.

Da de endelige er færdige med at øve tager Harry og jeg tilbage på hotellet bare for at være alene.

"Hallo hvad sker der for Zayn lige pludselig? Han virker mega sur" siger jeg til Harry da vi kommer ind.

"Det er lige meget" siger Harry hurtigt og en smule koldt.

"Hvad mener du?" spørger jeg forvirret.

"Der er lige meget okay?" siger han en smule surt.

"Harry, du skal slet ikke have den tone over for mig. Jeg prøver bare at spøge om noget" siger jeg surt.

"Du er ikke min mor" siger han surt.

"Dig orker jeg virkelig ikke lige nu" siger jeg surt og går ud af døren.

"Mia" høre jeg ham råbe inde fra værelset.

"Undskyld" siger han og tager fat i min hånd.

"Det går mig bare meget på hvad der sker" siger han stille.

"Fortæl mig hvad der sker så jeg kan prøve på at hjælpe dig" siger jeg stille.

"Jeg kan ikke sige det her" siger han stille og trækker mig ind på værelset.

"Hvad er det så?" spørger jeg da vi er kommet ind.

"Zayn har sagt til Louis at han overvejer at gå solo" siger Harry stille.

"Er du seriøs?" spørger jeg overrasket.

"Du ved godt det går udover ham, det går ikke udover dig eller 1D. I er verdens største bandt lige nu-" siger jeg men Harry afbryder.

"Stop med at sige det. Det er vi ikke" siger han surt og rejser sig.

"Harry gider du at stopper med at lege teenage pige og høre på hvad fanden jeg siger i et øjeblik!" siger jeg surt.

"Undskyld" siger han stille og sætter sig igen.

"I er, det største boy bandt i verden. Ellers ville i ligesom ikke komme på den her tour. Han kommer til at være idioten som forlod jer, i kommer til at klare jer helt fint uden ham." siger jeg og holder min øjenkontakt med Harry.

"Men hvad nu hvis vi så går i opløsning" spørger han.

"Hold kæft. Hvis ingen af jer vil, så sker det ikke" siger jeg og rejser mig.

"Du kan komme ned på resturanet hvor din familie sidder når du er færdig med at tude" siger jeg med et smil, og ser ham smile, før jeg går ud af døren.

Jeg sidder nede med Anne, Robin og Gemma og skal have noget aftensmad. Lidt efter de andre drenge og familierne er kommet kommer Harry heldigvis ned og sætter sig ved siden af mig efter han, har sat krammet sin familien.

Vi spiser alle sammen og hygger, jeg er glad for at Harry har fået det bedre.

"Skal vi komme afsted?" smiler Mark til os.

"Jaaaa" jubler vi alle sammen.

"Glæder du dig?" smiler jeg til Harry.

"Jeg er nervøøøøs" griner han og tager armen om mig.

"Det skal du ikke være" smiler jeg og kysser ham.

"Hvornår tager du afsted igen?" spørger han.

"Når i er færdige i Australien og New Zeeland og så kommer jeg tilbage i April" smiler jeg.

"Argh jeg kommer til at savne dig" smiler han.

"Så er det godt der er noget som hedder FaceTime" griner jeg til ham.

Da vi kommer til stadionet, er det allerede fyldt op med en masse fans.

Drengene går igang med at varme op og alt det de nu skal. Vi går allesammen ud og finder vores pladser.

Alle omkring mig dokumentere at de er her, jeg gør selvfølgelig det samme.

Da drengene endelig går op går alle amok, jeg havde helt glemt hvor højt de kan skrige.

Vi begynder selv at danse og synge med og bare har den bedste aften nogensinde.