Friends only // HS. Dansk

Kapitel 10

Mia:

"Din kæmpe idiot" siger jeg stille.

"Jeg ved det godt" siger Harry stille og jeg har bare lyst til at flække ham en.

"IKKE NOK MED AT DU FAKTSIK HAR LØGET FOR MIG SKAL DU OGSÅ SIDDE OG LEGE KÆRESTE HELE AFTNEN SÅ JEG BEGYNDER AT TRO NOGET OG SÅ FØLELSER FOR DIG OG SÅ FORTÆLLER DU MIG AT DU FORLADER MIG ENDNU EN GANG! HVAD FADEN HARRY?" Råber jeg.

"HEY! FØRSTE GANG VAR DET DIG SOM DER SKRED!" Råber Harry tilbage.

"DU VAR ALLEREDE PÅ VEJ UD AF DØREN DA JEG VALGTE AT TAGE AFSTED! OG DU SAGDE JEG SKULLE TAGE AFSTED OG DU IKEK VILLE HAVE NOGET MED MIG AT GØRE!" Råber jeg tilbage.

"OG HVIS DU VIDSTE DET ALLEREDE HVORFOR FADEN SKULLE DU SÅ LYVE OVER FOR MIG?" Råber jeg igen.

"FORDI JEG VIDSTE IKKE OM DET VAR DET JEG VILLE! JEG VIDSTE IKKE OM JEG VILLE FORLADE DIG IGEN! DET FANDT JEG FØRST UD AF DA VI FIK DEN LORTE PRIS 'DE SKULLE VÆRE MERE END DE ER' FOR VI ER IKKE EN SKID! VI KUNNE VÆRE MERE HVIS VI BEGGE HAVDE TÆNKT PÅ HINADEN OG IKKE PÅ OS SELV! MEN VI TÆNKTE PÅ OS SELV OG DERFOR TAGER JEG I MOD TILBUDET!" Råber Harry.

"HVIS DU FANDT UD AF DET I DAG HVORFOR FANDEN SKULLE DU SÅ SIDDE OG LEGE MIN KÆRESTE OG FÅ MIG TIL AT FØLE NOGET FOR DIG?" Råber jeg igen.

"MIA HØR PÅ MIG, DET VAR IKKE MED VILJE, DET LOVER JEG! OG HVIS DET STOD TIL MIG VILLE JEG PAKKE DIG NED I MIN TASKE OG TAGE DIG MED SÅ JEG VILLE HAVE DIG MED HVOR ENDEN JEG ENDTE. FOR JEG VED DET ER DIG SOM GØR MIG GLAD I LIVET. INGEN ANDRE IKKE ENGANG MUSIK JEG VED DET ER DIG! MEN NOGLE GANGE KOMMER LIVET I VEJEN" Råber Harry og vi er begge græde færdige.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige... Han har jo ret, men det har har gjort over for mig er jeg skuffet over for vidste virkelig ikke han kunne finde på det.

"Undskyld" siger Harry stille.

Jeg siger ikke noget men løber bare væk. Jeg kan ikke kigge på ham et sekund mere

JEG HADER HAM!

"MIA VENT!" Råber Harry og løber efter mig.

Jeg løber så hurtigt jeg kan men han er stadig hurtigere end mig så han når op på siden af mig.

"MIA!" Råber han og tager fat mit håndled.

"GIV SLIP PÅ MIG!" Råber jeg af ham men han holder stadig fat.

"Harry giv nu slip jeg kan ikke mere!" græde klager jeg.

"Mia hør nu på mig" siger han stille.

"Nej Harry hør på mig! Da jeg ankom til USA græd jeg i timevis fordi jeg havde forladt dig, jeg græd hele flyet fordi DU ikke kom og sagde farvel. Der gik ikke én dag hvor jeg ikke tænkte på dig. Jeg var mere sur på mig end jeg var sur på dig! Men nu kan jeg ikke mere så bare please giv slip" græd jeg og de sidste par ord blev næsten hvisket fordi jeg græd så meget.

"Jeg vil ikke mere" hviskede jeg igen og trak min hånd til mig selv og løb grædende hjem.

"MIA!" Jeg kunne høre han blev ved med at råbe efter mig men jeg kan ikke det her mere. Først er vi begge hjemme, bliver næsten kærester og så skrider en af os. Det er det samme om og om igen. Jeg kan ikke mere. Jeg vil ikke mere.

-

!!!!!!!-DET NÆSTE DER SKER I BOGEN BLIVER FORTALT FRA EN FORTÆLLERS SYNVINKEL:

-

Fortællerens p.o.v:

Mia løb grædende hjem, og kiggede ikke et sekund tilbage på den grædende Harry. Harry var helt græde færdig, han satte sig ned på fortovet og græd mere end han nogensinde har grædt før.

Ingen af dem kunne tænke klart Mia kunne ikke gå i en ligelinje fordi hun græd så meget, og Harry kunne ikke rejse sig op.

De var begge fortabte uden hinanden. Men i deres sunde fornuft ved de begge at det hele ville være meget værre hvis du to kom sammen. Men de kunne ikke tro på sig selv. De ville have hinanden. Men hvordan?

Harry skulle jo i studiet og bo i London de næste mange måneder. Hvad skulle Mia så gøre i den tid? Harry ville ikke kunne kigge sig selv i spejlet hvis det blev til sådan et forhold hvor Mia var hjemme i kedelige holms chapel og han selv var rundt i hele verden.

Da Mia endelig er nået hjem stormer hun op på sit værelse så ingen kan høre hende græde, det er ihvertfald hendes idé men pludselig var der et bank på døren.

Og ind trådte Anne.

"Mia? Er du okay?" spørger hun stille og fredfuldt.

"Jeg gider ikke mere! Jeg vil ikke mere" græder Mia ned i sin pude.

"Har Harry fortalt det med pladkontrakten?" spørger hun stille.

"Ja" græder Mia endnu mere.

"Prøv og hør søde, jeg er sikker på at det hele nok skal gå. I finder en vej ud af det, for i har kendt hinanden i snart 16 år. Jeg ved i forbliver venner" siger Anne stille og aer Mias ryg.

"Jeg gider ikke mere, jeg vil bare ikke mere jeg kan ikke mere" græder Mia endnu mere.

"Hvad mener du?" spørger Anne forvirret.

"Jeg vil ikke tænke på Harry mere jeg kan ikke mere. Det kan jeg bare ikke" græder Mia.

"Kom lad os gå ud på din altan" siger Anne stille og de går begge der ud.

"Vil du høre noget Harry fortalte mig da han kom hjem fra xfaktor?" spørger Anne stille.

"Ja" snøfter Mia.

"Han fortalte at alle de kærligheds sange de sang kunne han ikke stoppe med at tænke på dig og hvordan du havde det. Han ville aldrig kunne tilgive sig selv hvis du ikke ville snakke med ham igen" siger Anne stille til Mia og nu er Mia helt græde færdig.

"Men det er ligegyldigt for han tager afsted og jeg kommer..." siger Mia stille.

"Og jeg kommer ikke til at se ham igen" græder Mia og knækker helt sammen.

For enden af vejen kommer Harry grædende gående og kunne høre Mia græde, det var som om 1000 nåle blev stukket i hans hjerte. Men der var ikke noget han kunne gøre.

Det hele var forbi mellem dem.