Friends only // HS. Dansk

Kapitel 15

Da vi kommer til resturanten får vi en lille bås nede i hjørnet så ingen forstyrre os. Efter vi har bestilt sidder Harry og Kendall rigtig tæt og snakker. De er nok allerede et par. Kendall snakker ikke rigtig om ham når vi er sammen. Jeg har heller ikke fortalt hende omkring det i lufthavnen, jeg har bare holdt det for mig selv. Det vedkommer ingen andre end dem Harry har fortalt det.

"Hva så Ken, hvad skal vi lave til din fødselsdag?" spørger jeg stille.

"Jeg vil rigtig gerne have en tatovering" smiler hun.

"Ligesom da du fyldte 16?" smiler jeg.

"Men nu er jeg mere sikker på jeg gerne vil have en" smiler hun.

"Hvilken en vil du have?" spørger Harry.

"En sol på min skulder" smiler hun. De begynder lidt at snakke stille sammen igen.

"Hvornår skal du afsted?" spørger jeg, Niklas.

"Om en times tid" smiler han.

"Hvor længe skal du være afsted?" spørger jeg igen.

"Bare en dag" siger han stille.

"Jeg kommer til at savne dig" smiler jeg stille.

"Mia har du en tatovering?" spørger Harry pludseligt.

"Jeg har den her" smiler jeg og viser ham min håndleds tatoo. (Billede øverst)

"Den er meget pæn" smiler han.

"Tak" smiler jeg.

"Hvornår fik du den?" spørger han igen.

"Da jeg fyldte 18" smiler jeg.

"Nice" smiler han.

"Men vil du så ud og spise efter eller før?" spørger jeg Kendall, til fødselsdags emnet.

"Før" smiler Kendall.

Da vores mad endelig kommer er vores samtaler hoppet ind på Niklas' arbejdsliv. Jeg lytter ikke rigtig efter. 

Jeg er bare ikke mig selv og jeg ved virkelig ikke hvad der er galt med mig.

Måske skulle jeg bare, slå op med Niklas, det skal jo ske før eller siden, og så bare starte med at læse igen. Bare holde afstand fra Harry, Kendall og det her liv. Det er virkeligt mærkeligt nu.

"Når men jeg skal nå et fly til Paris" smiler Niklas.

"Jeg skal også med et fly til New York, så jeg tager med" smiler Kendall og rejser sig.

Harry kysser Kendall farvel og jeg kysser Niklas farvel.

Det her kunne godt gå hen og blive en smule akavet.

"Hvad er der galt med dig?" spørger Harry pludseligt.

"Ikke noget" svare jeg nervøst.

"Mia jeg kan se du ikke er dig selv, du har ikke ringet tilbage i et par måneder nu, du opføre dig ikke normalt" siger han stædigt.

"Vi ændre os alle Harry, og det har jeg måske gjort" siger jeg stille.

"Har jeg gjort noget?" spørger han igen.

"Jeg vil virkelig ikke have du er sur på mig" siger han stille.

"Jeg er ikke sur" siger jeg stille.

"Men hvorfor er det så som om du ikke er her?" spørger han igen.

"Jeg ved det ikke, jeg har bare ikke lyst til noget" siger jeg stille.