Friends only // HS. Dansk

Kapitel 55

"Jeg føler mig som en ko" klager Mia.

"Du er smuk" smiler jeg.

"Jeg gider ikke mere" græder hun næsten.

"Mia, du er gået en uge over, der kommer snart en baby" smiler jeg og kysser hende.

"Okay, jeg går op på kontoret sig til hvis der er noget du mangler min skat" smiler jeg og kysser hende.

"Tak" smiler hun og kysser mig igen.

"Kom ud med dig" smiler jeg og kysser Mias mave.

Jeg går op på kontoret, og begynder at skrive små citater der kunne starte en sang eller noget i den stil.

Jeg kan slet ikke tænke på andet end, Mia snart kan føde så jeg opgiver hurtigt min sang time med mig selv.

Jeg begynder at rydde op på kontoret så der også er plads til Mia, når hun gerne vil bruge kontoret igen. Jeg glæder mig til vi begge kan være, her og en lille vugge her inde. Det ville være så hyggeligt.

Pludselig høre jeg et skrig, nede fra stuen og jeg taber alt hvad jeg har i hænderne og løber ned.

"Hvad er der sket? Er du okay?" skynder jeg mig at sige og løber ned af trapperne.

"Jeg gik ind i bordet med min tå" griner Mia og ømmer sig.

"Du havde næsten dræbt mig" griner jeg og kysser hendes pande.

"Undskyld" griner Mia.

"Hvor har vi vuggen til kontoret?" spørger jeg.

"Den står ude i køkkenet" smiler Mia.

"Ryder du op derinde nu?" spørger hun.

"Ja, jeg kunne ikke finde på noget at skrive så jeg begyndte bare at rydde op" smiler jeg.

"Jeg vil med" smiler Mia og slukker sin computer.

"Så kom" smiler jeg og kommer ind i stuen med kassen med vuggen.

"Se se se" griner Mia og viser mig hun selv kan komme op og stå.

"Ej hvor er du dygtig" griner jeg.

"Prøv du at have et barn i maven og komme op fra en sofa" griner Mia.

Da vi kommer op på kontoret, sidder vi og snakker med jeg samler vuggen. Det virkelig hyggeligt bare at det er os to som laver små hyggeligt ting sammen. Det har vi ikke gjort i noget tid nu.

"Er der noget du gerne vil?" spørger jeg da jeg har samlet vuggen.

"Jeg kan hjælpe med at rydde op, det hjælper nok" smiler Mia og rejser sig fra stolen og går igang med at rydde op.

"Da jeg var lille havde jeg aldrig troet det her ville ske" smiler jeg.

"Det havde jeg godt nok heller ikke" griner Mia.

''Av AV av av av!" siger Mia pludseligt og tager sig til maven.

"Hvad hvad hvad?" spørger jeg bekymret og sidder allerede på hug foran hende.

"Fuck det her gør ondt!" siger hun og begynder næsten at græde.

"Er det nu?" spørger jeg og hun tager min hånd.

"Det tror jeg" siger hun stille.

Det er nu, det sker nu. Vi bliver forældre nu.

"Okay, tasken er i bilen, lad os komme afsted" siger jeg og løfter hende op fra gulvet.

"Fuck mit liv det her gør ondt" klager hun.

"Du skal nok klare den" smiler jeg.

"Tak" smiler hun og er blevet mere sig selv igen.