#11 -"Kida.."

5 0 0
                                    

Hvis hun vidste det, ved jeg ikke hvad der ville ske med hende. Og det tør jeg i bund og grund heller ikke at tænke på.
-
Ida's synsvinkel
Jeg synes helt ærligt, at Kida overreagerer. Forstår hende dog godt. Vi har lovet hinanden at der ingen hemmeligheder skulle være imellem os, efter noget der skete et par år tilbage. Hun tager det meget tungt, når folk bryder løfter. Det er blevet mandag morgen, og vi skal selvfølgelig i skole. Kids må stadigvæk ikke komme i skole, og jeg er ret sikker på hun skal hen på hospitalet senere til gennemgang af det hele. Jeg gør hvad jeg plejer om morgenen, og finder et hurtigt outfit fra skabet. Nogenlunde bare hvad jeg fik fat i.

 Nogenlunde bare hvad jeg fik fat i

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

(Ids' outfit)

Jeg mødes med Marcus og Martinus, som sædvanligt, og smutter i skole.

Kida's fars synsvinkel
Både mig og Marianne er virkelig bekymret for Kida. Altså ikke for HENDE, men for hendes helbred. Hun skal hen og tjekkes op på senere på hospitalet, og der fortæller vi hende det hele, ellers gør en af lægerne.
-
Ida er lige kommet hjem fra skole, og vi skal til at afsted. Jeg går ovenpå og banker på Kida's dør, og åbner. "Kida skat, hop i noget tøj, vi skal hen på hospitalet." Siger jeg til hende. Hun nikker, og jeg lukker døren igen. Der går kun et par minutter, før hun kommer ned, og så er vi ellers ude af døren.

Kida's synsvinkel
Jeg har ikke engang stillet nogle spørgsmål, det er jeg for træt til. Vi skal sikkert bare hen og og tjekke op på mig efter ulykken.
Vi er landet på hospitalet, og er hurtig inde ved receptionen. "Hej, hvad kan jeg gøre for jer?" Spørger damen bag disken. "Vi skal bare havde vores datter her, til gennemgang," siger min far, og peger på mig.
"Bare giv mig sygesikringsbeviset, så skal jeg nok scanne det" siger hun og rækker hånden ud, for at få det overrakt. Hun tjekker mig ind, og fortæller at vi skal ned på stue 8, så der går vi mod. Så snart vi kommer ind, går min far ud og snakker med lægen, imens Marianne og Ida bliver her inde sammen med mig. De kommer ind, og jeg bliver tjekket op på, bare ikke på den måde som jeg havde troet. Hun spørger mig om jeg har haft vejrtrækningsproblemer, eller om jeg har smerter omkring ribbenene. Jeg er lidt forvirret over, hvorfor hun spørger. Altså det giver mening, fordi hun skal være sikker på jeg ikke er kommet slemt til skade, men alligevel virker hun som om der ligger mere bag. "Vil I lige være sød at komme med mig?" Spørger lægen mine forældre. De nikker og går med ud. Først 10 minutter efter kommer de ind, de ser lidt nervøse ud. "Hva så?" Spørger jeg, men de svarer bare ingenting, at jeg bare lige skal vente. Vente på hvad? "Okay så, Kida's ene lunge er punkteret og hendes ribben er brækket, men heldigvis kun den ene side, og de vil selvfølgelig hele. Omkring lungen, bliver vi nødt til at finde en doner hurtigst muligt, fordi vi ved ikke hvor længe hun kan leve uden. " siger lægen direkte. Jeg havde helt glemt , at hun tog et rynkenfoto. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal reagerer, det er lidt overvældende, men jeg nikker bare. "Hun behøver ikke være til observation her, hun kan sagtens tage hjem, I skal bare holde øje med hendes vejrtrækning. Og du skal sige til, hvis du har de mindste problemer, okay?" Siger hun og kigger lidt strengt på mig. Jeg nikker og hun siger vi godt må forlade stuen, så det gør vi. "Er det derfor I har snakket uden mig?" Spørger jeg med lidt halvkvalt stemme. "Ja, vi ville ikke lægge noget på dine skuldrer. Vi vil bare beskytte dig." Svarer Marianne. Jeg nikker, og vender hovedet, for at kigge ud af vinduet.
-
Vi kommer hjem til et hus fyldt med en bekymret Marcus og Martinus. Sødt alligevel. Eller Marcus er sød, hehe. "Hvad skete der?" Spørger de i munden på hinanden. "De prøver at finde en doner hurtigst muligt, og vi skal sige til, hvis hun får vejrtrækningsproblemer." Svarer Ids, og går hen og sætte sig i sofaen, efterfulgt af os andre. Vi glemmer alt om besøget på hospitalet, og bestiller Pizza imens vi ser fodboldkamp. Det er Liverpool mod Manchester united. Vi alle hepper selvfølgelig på Manchester, undtaget Ids og Martinus som slet ikke er interesseret i kampen. Chelsea spiller jo ikke.
Pizzaen kommer efter en times tid, og vi alle spiser igennem. Efter kampen, sætter vi en random film på, som ingen af os kender. Ingen ser den, så Marcus og Martinus smutter hjem ad, da klokken er blevet mange. Vi siger farvel, og så er de pist forsvundet ud i mørket. Vi gør os natte klar, og smutter begge i seng.

-
Don't be a ghostreader
Vote, comment, share!

Why is it so hard to let go?Where stories live. Discover now