Ida og Kida, 2 bedsteveninder skal pludselig flytte. De kan begge ret godt lide Marcus og Martinus, og elsker at stå og skråle med på deres sange. Møder de dem? Kommer der til at være forhold imellem dem? Kan Ida og Kida lide den samme?
Hvem ved?
L...
Når jeg har fået pakket ud, og mit skab er gigantisk, altså nærmest ligeså stort som Barbie's klædeskab! Ej måske lidt overdrivelse, men det ihverfald stort. - Stadig Ida's synsvinkel Jeg vågner til at min alarm ringer. Det er første skole dag i dag, og i morgen har jeg endelig fødselsdag! Jeg kan virkelig ik' vente til at blive 14! Men jeg står op og tager tøj på. Jeg vælger en sådan sød lyserød hoodie, med et par huller op ved skulderen, blå jeans med huller ved knæene, og bare nogle basic hvide sko. Jeg tager os lidt mascara på, men kun så det ser noglelunde naturligt ud. Håret lader jeg bare sidde løst. (Ida's outfit)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg åbner stille Kids' dør, for at se om hun er vågen. Det er hun ik', men klokken er også kun 06.30, og vi skal alligevel først møde klokken 09.00, så jeg vækker hende nok først om en times tid. Jeg lukker døren igen og går nedenunder, og ser en gul seddel ligge på køkkenbordet:
"Hej piger. Vi blev nød til at gå, da vi fik et vigtigt opkald. Her er addresser til skolen: Skolevegen 17 Bare ring, hvis der opstår en nødsituation m.m. Men god første skole dag! Vi elsker jeg!<3 - hilsen Thomas og Marianne"
Gad vide, hvad det opkald handlede om siden de blev nød til at gå? Jeg ved godt Thomas, Kidas far, skal på arbejde, men min mor har da ikke fået noget arbejde endnu? Vel..? Når pyt, det sikkert ik' noget. Jeg lader sedlen ligge, og tager nogle æg ud af køleskabet, så jeg kan lave røræg. Pludselig hører jeg et bump fra trappen. Jeg kigger hurtigt der hen og ser Kids ligge på gulvet. Jeg griner hurtigt af hende, men vender tilbage til æggene, da de ligesom ikke skal brænde på. "Mhmm morgenmad" Hører jeg en glad Kids sige. "Ja, og hvis du vil havde noget må du først sige de magiske ord!" Siger jeg og griner. Vi har den her interne ting, for hver gang den anden vil havde noget. "Okayyy" Siger hun. "Martinus og Ida passer bedre samme end... Marcus og mig.." Hun siger det med en lidt trist tone. "Tak." Siger jeg og vender mig om mod hende, så jeg kan blinke til hende.
Kida's synsvinkel Ids skal altid være så ond! Jeg ved godt jeg også selv gør det, men hun gør det MEGET mere ofte. Måske kræver jeg bare for meget? Pfft.. nej! Jeg kræver intet, basta. Jeg løber op af trappen og ind på mit værelse, for at skifte tøj. Jeg kan jo ligesom ikke gå rundt med mit nattøj hele dagen. Jeg finder en grå t-shirt som jeg binder foran, og nogle mørkegrå sweatpants frem. Jeg sætter håret op i en rodet knold, og bukker hurtigt mine øjenvipper og putter derefter et lille lag mascara, da det skal se naturligt ud. (Kidas outfit)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg smutter hurtigt ud på toilettet og børster mine tænder, og så jeg ellers hurtigt nede af trappen. Jeg henter 2 tallerkener, 2 gafler, 2 knive, 2 glas og en karton med juice. Jeg tager også lige ketchup, selvom jeg hader ketchup på røræg, hvor Ids derimod elsker det. Lige på det punkt er vi stik modsatte.
- Både Ids og jeg løber ud og tager sko og jakke på, fordi vi skal møde klokken 09.00, og klokken er 08.46 og vi aner ikke hvor skolen ligger. Vi kommer heldigvis hurtigt hen på skolen, så vi er der 7 minutter i. Vi går hen til kontoret, for at blive henvist til vores nye klasse. "Hej! I må så være Ida og Kida!" Siger inspektøren glad, da vi træder ind af døren. "Hej! Ja, det er vi!" Siger vi i kor, og griner bagefter. "Når, men videre. Hvis jeg husker rigtigt gik I i 7 i Danmark, så I skal gå i 8 her." Siger han lidt og ligner rent ud sagt en der holder en prut inde - ups. Ids og jeg sender begge hinanden sådan et -Hvorfor- skal- vi- dog- det- blik. "Hvorfor skal vi det?" Spørger jeg så. "Fordi at vi her i Norge ikke har en børnehaveklasse, så det svarer til 1 her i Norge. Ligesom 7 svarer til 8." Svarer han så, imens han rejser sig op for at hente noget. "Når, kom med, jeg viser jer ned til jeres nye klasse. Glæder I jer?" Spørger han så. "Ja, men jeg også virkelig nervøs!" Siger Ids, jeg nikker mig enig. "Bare rolig de vildt rare! I skal slet ikke være bange!" Siger han så og klapper os begge på skulderen.
(Jeg ved godt det står som om, at de snakker dansk, men i selve historien snakker de norsk, da de kunne det før de flyttede til Norge)
Jeg tror vi går i omkring 2 minutter, før vi stopper op foran en dør. Shit det sker virkelig nu. Inspektøren, som vidst nok hedder John, åbner døren og vifter os med ind. "Hej! I må være Ida og Kida! Velkommen til klassen!" Siger læreren. "Tak!" Siger vi i kor, så han begynder at grine. "Ida du kan sætte dig ned ved siden af Marcus, og Kida du kan sætte dig ned ved siden af Martinus, da de sad sammen før, men blev rykket." Jeg nikker og går ned mod en flot blondt dreng, og de smukkeste brune øjne. Jeg holder øjenkontakten med ham helt indtil jeg er nede ved bordet. Jeg prøver at sætte mig stille ned, men så klodset som jeg er, glider jeg selvfølgelig, og lander lige på numsen. Nej, nej, nej hvor er det her dog akavet! Jeg kan mærke rødmen i mine kinder, og rejser mig hurtig op og får sat mig på stolen den her gang. "Jeg håber I vil tage godt imod de her to, og forresten så hedder jeg Sebastian. Men videre med projektopgaven. Jeg vælger grupperne, som består af 4. Siger Sebastian og begynder at skrive på et papir. "Hej, du er ny i byen ik?" Hører jeg en stemme sige. Jeg kigger forvirret rundt og ser Martinus sidder og griner. "Hvad griner du af?" Spørger jeg, og fortryder det hurtigt! Jeg har lige snakket med Martinus! Han hedder Martinus ik? Han ligner faktisk ret meget ham fra Marcus og Martinus, men hvad er chancen.. "Dig" svarer han så imens han stadigvæk griner. Jeg begynder at grine stille og roligt, og finder så hurtigt ud af, at det er ham der snakkede før. "Nårhh og ja jeg lige flyttet til. Har du altid boet har?" Siger jeg så. "Ja det har jeg faktisk." siger han med et mega cute smil! Jeg kan slet ik udstå det! "Okay her er grupperne!" Råber Seb, jeg kalder ham bare Seb det nemmere, op i klassen. Han har skrevet dem på kridttavlen: Sofie, Oskar, Elias og Marie|Lucas, Malte, Maya og Annika|Kida, Ida, Marcus og Martinus|Yasmin, Rosa, Tilde og Johan| Asta, Mikkel, Alex og Enus - Jeg får helt kuldegysninger af at læse mit navn stå ved Martinus' Wow jeg har lige mødt den dreng og han har allerede fortryllet mig? Eller tror I bare det fordi han minder så meget om Martinus fra Marcus og Martinus? Det håber jeg, fordi Marcus er min udkårende og sådan forbliver det. Jeg smiler ved tanken.
Martinus' synsvinkel De to nye piger virker ret søde, men jeg har jo kun snakket med Kida, så hvem ved hvordan Ida er. Ej jeg har ingen fordomme eller mistro til hende, hun er sikkert en skøn pige! Jeg er faktisk glad for at Marcus og jeg er kommet i gruppe med dem, fordi jeg tror vi kan opbygge et godt venskab! Men først må jeg lige charmere mig ind på dem;)
