Chloe Scott | ✓

25. Nye elever og optagelsesprøver

Jeg tager hurtigt et æble og svinger tasken over min skulder. Da jeg går ud fra køkkenet, møder jeg min far på vejen.

"God dag skat. Jeg glæder mig til at høre om cheerleading senere." Smiler han og åbner køleskabet.

Jeg går tøvende et par skridt tilbage, til jeg står ved siden af ham. Han fisker en banan ud af køleskabet, mens jeg rømmer mig, for at få hans opmærksomhed.

"Jo tak far. Apropos senere, spiser jeg ikke hjemme i aften." Jeg prøver at få min stemme til at virke så naturlig som muligt. Jeg ved ikke hvad han vil syntes om mig der tager på date med Noah.

"Hvorfor ik?" Spørger han og værdier mig ikke et blik. Han leder stadig efter noget i køleskabet.

"Jeg skal på date. Med Noah.." Jeg klør mig akavet i håret, mens ordene flyver ud af min mund. Min far stopper med at lede, og vender sig rundt mod mig.

"På date?"

Jeg nikker usikkert. Jeg kan ikke tyde hans mening. Ikke engang i hans øjne, som jeg plejer at kunne.

"Åhh søde. Er det nu en god ide? Jeg ved Noah er en flink fyr, men husker du ikke hvad der skete sidst du var på date?"

Hvorfor vidste jeg det her ville komme..?
Jeg sukker højlydt.

"Far! Noah er ikke som Matthew. Noah vil kun det bedste for mig." Siger jeg så overbevisende som muligt. Min far ser ikke ud til at være enig.

"Jeg glemmer ikke fyre som får min datter til at græde en hel weekend." Siger han og peger på mig med hans banan. Han lukker køleskabet og fortsætter.

"Hvis det er det som du vil, skal jeg ikke stå i vejen. Men jeg har advaret dig nu."

Jeg kan høre alvoren i hans stemme og den skræmmer mig et øjeblik. Han træder hen imod mig og tager mit hoved i hans hænder. Han kysser mig i panden og går mod entréen.

"Jeg skal på arbejde nu. Vi ses senere." Han glider hurtigt i hans arbejds sko, og kaster jakken over hans skulder, inden han lukker døren og træder ud i November kulden.

Jeg tager min taske, som jeg stilte på køkkenbordet, og går ud i entréen. Jeg glider hurtigt i mine vans og låser døren efter mig, da jeg træder ud i den samme kulde, som resten af byens befolkning oplever. Jeg har aldrig været vinterstøvle-typen, og det bliver jeg nok heller aldrig.

•••

"Omg omg omg!! Det er for vildt!" Hviner Zara da vi går gennem gangen. Jeg har lige fortalt hende om mig og Noahs date i aften, og hun var nærmest mere spændt end mig. Jeg blev endda nød til at tysse på hende, så hun ikke vækkede for meget opmærksomhed på gangen. Alligevel er opmærksomheden der. Zara og Liam har altid haft den, og det er ikke blevet bedre efter de er kommet sammen. Deres forhold interessere tydeligvis også andre end dem selv.

"Ja ik?" Hvisker jeg lavt.

"Hvordan er dit liv begyndt at gå så godt? Først cheerleading og nu det her??" Siger hun hyper, og jeg dasker blidt til hendes skulder.

Jeg ved det faktisk ikke. Siden hvornår har mit liv faktisk været godt. Hele min barndom har jeg været rædselsslagen for min far og det hjælper ikke at.. øh. Alt det andet der er sket oveni. Inklusivt Matthew.

Jeg smiler lykkeligt til hende.
"Jeg aner det ikke! Jeg tror ikke jeg har haft det så godt siden jeg var 10."

"Det er dejligt at se dig så glad." Hun giver mig et varmt smil, og jeg sender et tilbage til hende.

Da vi vender om hjørnet, støder jeg ind i en dreng. Han taber alle hans ting, og jeg samler dem hurtigt op til ham.

"Det må du undskylde, jeg så dig slet ikke." Smiler jeg høfligt til ham. Hans kinder bliver varme, og han kigger ned på bunken af bøger, da han tager imod dem.