Bailing Out Riders Danish version

Kapitel 16

AdelinaJaden
Ava

Jeg kigger mig selv i spejlet, mens jeg bander på russisk .Jeg prøver med min concealer at gøre mine røde og puffede øjne mindre tydligere. Jeg skulle aldrig have ladet min onkel overtale mig til dette.Jeg har næsten ikke sovet de sidste par uger. Hver gang jeg lukker er han alt jeg foran mig. Hans omfavnelse, hans hårde hænder, hans perfekte krop. Jeg sukker igen. Jeg vil bare gerne være færdig med denne dag, så jeg komme tilbage til mi normale liv. Eller normalt som det nu kan blive.

" Du ser smuk ud " siger en cute pige bag ved mig. Jeg studerer hende gennem spejlet.Hun er ret lille og minder lidt om Diamond. Tanken om den lille koket omkring får mit blod til at koge. Der er gået to uger siden jeg sidste så ham og jeg kan ikke få ham ud af mit hoved. Jeg gætter på at det var nemt for Björn at komme over det vi havde med alt det villige fisse det flyder i rundt baren.Jeg skærer tænder ved tanken.

"Er det dig min onkel knalder ? " Gøer jeg ad hende fremfor at smadre spejlet. "Øhmm... ja "

" Tag det roligt med ham, han er en ældre mand "

" For en ældre mand, har han en stor apetit " svarer hun rapt tilbage.

" Ava er familie. Ingen grund til lyve " afbryder min onkel. Pigen går hen til ham og kysser ham på kinden før hun skipper ud af rummet. " Hun lyver for min skyld, for at beskytte mig. Jeg har måske sovet med hende en gang eller to, men siden din tante døde...." Han stoppede midt i sætningen. Det russiske prog mindede mig om min faders stemme, kalder på mig.

Al denne snak om sex fremkalder erindringer om ham. Når denne dag er forbi tager jeg afsted igen. Jeg tømmer hjernen fra tanker om Björn og fokuserer igen på min onkel. " Jeg forstår. Alfahannen, af Sacramento er nødt til at være viril.Vær venlig at bede hende om forladelse. " Svarer jeg på samme sprog.

" Tak for denne dag Aventia. Jeg har savnet dig. Det ville være en trøst at have dig i nærheden. Din far..."

Jeg afbryder ham "Okay, Dyadya. Jeg kommer ned snart "

Min onkel giver mig et forsigtigt smil og går ud af værelset. Ligeså snart han er væk begynder tårene at presse sig på. De har presset sig på siden skiltet med "velkommen til Berkely "var synlig i bagruden af min bil. Jeg har ikke lyst til at høre på min onkel eller tænke på min far og jeg har bestemt ikke have at mit hjerte savner Björn. Jeg tænker over at tage tilbage til Berkely mindst tusind gange om dagen, bare for at opleve ham igen. Tanken får mit hjerte til at banke vildt og mine ben er ved at kollapse under mig. Min telefon ringer og det får mig til at glemme Björn et kort øjeblik. Jeg har fået en besked fra Izzy som siger at Passado er stadig i isolation og hun presser ham for information om Toltecs. Ingen information om The Riders, jeg lægger telefonen og ånder lettet op. Uanset hvad er han sikret og væk fra mig.

Jeg går ud af badeværelset og ned af trapperne. Min onkels hus er luxuriøs villa med med middelhavsk inspiration. Der er både pool, Tennis baner, vandfald og så videre. Jeg kan høje høre stemmer inde fra spisesalen tale russisk og jeg fyldes med nostalgi og minder. I det øjeblik jeg træder ind ad døren til spisesalen og alt stopper. Jeg bliver mødt med enthusiame ad ansigter jeg ikke har set i lang tid og nogle jeg har aldrig set før og min hals snører sig sammen.Der er fætre og kusiner og alle deres børn. De ser alle sammen på mig som den datter der gik og ikke som tilbage. Som om jeg skal nu tilbage i folden. Ved bordenden som bugner med mad sidder med et smil som nærmest er tæt er på at eskplodere.

" Sid ved min højre side " bad han mig. Tiden flyver afsted mens jeg bliver fortalt familie historier af menneskene omkring mig. Jeg kan ikke lade være med at smile. Alle de her mennesker har mistet familiemedlemmer og de nyder stadig en søndagsfrokost med hele familen. Børn løber rundt i hele rummet og nyder det. Jeg smiler. Da det begynder at blive mørkt, forlader de huset en efter en siger farvel til mig og min onkel. Til sidst er det kun mig, min onkel og pigen der passer på ham. "Bliver du til middag ? " spørger min onkel. "Middag! Jeg er fuldstændig mæt og føler mig som overstoffet kalkun til jul. Prøver du at slå mig ihjel med stroganoff ?, men bare rolig jeg bliver det var jo vores aftale "