Bailing Out Riders Danish version

Kapitel 1

Again Not my story. All credit goes to AdelinaJaden

Björn

"hvad mener du med, at han   ikke er død"?  råber Tor i hovedret på mig

"Jeg fortalte dig hvad fuck der skete, man" brølede jeg tilbage.

"Fuck. Hvem er hun"?

"det ved jeg ikke " jeg sparkede en stol væk.

Tor kiggede på mig med stor skuffelse, før han gik ind på kontoret hvor kongen af vores klub var, for at give ham nyhederne, mens jeg stod tilbage, med min frustration. Det var et nemt job, følg efter Javier, plant en bombe og få ham til at møde hans skaber. Hvem ville have forventet, at der kom en kvinde midt ud af det blå og redde Passados røv i sidste øjeblik?

Jeg kiggede godt og længe på kvinden. Hun var ung, sandsynligvis yngre end mig, midttyverne. Jeg hader at indrømme det, men hun var lækker. Fucking sexet. Vores øjne mødtes, da jeg kørte væk og så hendes smukke smaragd grønne øjne, perfekte lille næse og fulde læber. De læber hjemsøger mig stadig. De var lidt store i forhold til hendes elegante ansigt, aldrig har set et mere sexet sæt af læber, perfekt for.... jeg kunne føle en bevægelse i mine jeans og jeg rystede på irriteret på hovedet.

Hun var høj og adræt, hvis jeg skulle dømme hende, på den måde hun skubbede ham uden for fare. Da hun gjorde det, bukkede hun sig ned og gav mig et godt billede af hendes røv i de stramme bukser. Endnu   en bevægelse i mine jeans. Hvad var det med hende?Da mine tanker gik tilbage til hendes grå bluse, som faldt af hendes venstre skulder, jeg slikkede instinktivt mine læber og mine bukser strammede igen. Jeg rystede igen på hovedet, for at få tankerne væk. 

Det var lang tid siden jeg havde følelser for en kvinde samt al den skyld, som ville gøre mig kraftesløs. Jeg er nødt til at få all den forvirrede vrede ud som jeg føler, så det er bordenes tur til at føle min vrede og knækkede i halv da det mødte min hånd.  "Kaste rundt med ting og smadre dem gør os ikke noget godt, Björn". lød kongens stemme.

Jeg vender mig og ser Haf, en man i halvtredserne med gråt hår i en hestehale bundet i nakken. Han er ikke høj eller muskuløs som mig, men han er uhyggelig alligevel med en lang liste af ar og en endnu liste længere med dræbte personer. Han var en del af den første afdeling i Sverige, da de kom for mange år siden, jaget af deres rivaler, som endte i en krig. Nu hersker han over rytterne med en jernhånd og er meget temperamentsfuld. Han er sur, da han står foran mig. Sidste ting jeg har lyst til er at gøre Haf sur og det var den sidste ting mange mennesker så. Den allersidste ting.

"Tor fortalte mig at, en dulle kom og reddede Passados". "Hvem var hun "? knurrede Haf.  "Jeg har ingen anelse, hun kom ud af det blå og skubbede ham væk". Jeg kørte væk, fordi politiet var på vej. "Ironhand fik fat i pistolerne ikke"?  "Det gjorde han". "Erik er på sporet af hende for at ordne dit rod" sagde han. "Mit rod?" jeg gik truende tættere på kongen.

"Det var da ikke mig der mistede pistolerne "?  "Nej, men du var overbærende med at våge over våbnene, derfor er det dit rod "Haf kigger på mig. Jeg tvinger mit raseri ned og kigger væk. Jeg kan ikke slet lide Haf, men han er min konge, præsidenten af klubben og der var intet jeg kunne gøre ved det.

"Nu har jeg noget arbejde der skal laves, nogle klienter, som skal mødes med Runner. Tor vil tage sig af alt her". "Når jeg kommer tilbage jeg have Passado død og den kælling ud af billedet". "Lad være med at slå hende ihjel før du ved hvorfor hun blander sig i vores affærer"

Dette er det sidste ting Haf, siger før han var ude af døren og man kunne høre hans Harley køre. Tor gik mod det allerhelligste rum i klubben og jeg fulgte efter. Rummet har en rundt bord, som er dekoreret med nordiske symboler og runer. På midten af bordet var Tiwas runen, som viste en pil som pegede mod himlen med klubbens motto indgraveret " levningerne af ulven".  Tor sætter sig ved siden af den store stol for enden af bordet og kører fingrene over ansigtet.

Ironhand kommer ind og sætter sig ved siden af mig. Stig kommer ind med hans laptop for en gangs skyld og sætter ved siden af Tor, tager en krølle af sit lange hår om bag sit øre. Til sidst kommer Daniel, som sætter ved hans sædvandlige plads ved siden af Tor og kigger på mig med et glimt i øjet. Udover Haf er Daniel den ældste som stadig kører med os andre. Resten af rytterne er her ikke, og det er jeg glad for, da jeg kan holde min ydmygelse for mig selv lige nu.

"Har ringet Erik ringet" spørger Tor " nej mand" svarer Stig, som er ansvarlig for It vores kommunikations-fyr.

"Okay Han må være på sporet af hende". Han vender sig mod mig. "Hvad så du "?

Billedet af mystiske kvinde kommer ind i hovedet igen og jeg sætter mig bedre til rette. Jeg tager hatten af for hende. Jeg var imponeret og jeg er ikke en fyr der er let at imponere. " jeg fik ikke set særlig meget". "Hun skilte sig ikke ud fra mængden " Hun kunne være en forbipasserende. Jeg hoster for at skjule min ophidselse.

"forbipasserende"! "Virkelig"? råber tor. "selvfølgelig". En bekymret borger, som med vilje går i vejen og redder en kriminel "!  " jeg er ked af det man". 

"Jeg håber Erik finder hende så, vi kan finde ud af mere" siger tor og vender sig mod Stig. "Hold øje med Passado". " Jeg gætter på, at han vil taget til San Leandro hospital" Fortæl mig hvornår han er udskrevet" Gør det herfra". " Der må være mange Toltecs medlemmer, der passer på deres VP"

Drengen står hurtigt op og jeg følger ham med øjnene. Han er det nyeste medlem af vores klub og også den yngste. Af en eller anden uforklarlig grund endte Stig hos os. Han havde vundet en praktikplads i Silicon Walley, som tog ham hele vejen fra en lille by i Sverige til San Francisco. Han ledte efter et sted, som han kunne kalde hjem og fandt os. Han er en computer troldmand, og han har ikke været der længe, men han er uvurderlig. Ironhand står og går ud, han siger ikke noget som han plejer. Tor bliver siddende, putter hans albuer op på bordet og begraver hovedet i hænderne. Jeg kigger på ham en sidste gang inden jeg går hen til baren for, at få mig en øl.

Jeg kigger hurtigt hen på Stig inde på kontoret og jeg finder ud af, at jeg er bekymret for en kvinde jeg slet ikke kender. Erik er Hafs højre hånd. Hvis Haf vil have hende død, så vil Erik dræbe hende. Jeg ved, jeg ikke burde bekymre mig om hende, men det ville være sådan en skam, at se hende med et skudsår mellem hendes store grønne øjne. Eller hendes perfekte fulde bryster. Jeg lukker øjnene, for at få det billede ud at mit hoved, som mine instinkter zoomer ind på.

Jeg drikker øllen i et hug, og går hen til baren for at få en ny en.