Kapitel 14

10 0 0
                                    

Original AdelinaJaden
Ava
Ikke lang tid efter er vi tilbage ved hytten.Jeg sidder ude på verandaen. Jeg vipper mit ben op og ned ,mens jeg bider min læbe og kigger ud af øjenkrogen på min bil. Fornuftten siger at jeg skal glemme alt pengene, Björn og kør væk !

Jeg kan høre højlydte stemmer inde fra huset og gætter på at Björn opdaterer Tor om besøget hos min onkel. Efter et par minutter kommer Vince ud på veradaen og kigger på mig. " Hvornår ?" spørger han. .

" Jeg tager ham væk i aften. Hav din mand klar "

" Det er gjort "

" Toltecs ?"

" Det ser ud som om de har problemer med de sorte. " sagde manden med arrene, som virkede stolt over det arbejde han havde gjort for at lede Toltecs på en nytteløs jagt. "Toltecs tror at det er dem som holder Passado fanget"

" Jeg undrer mig over hvordan de kom til at tænke på det " Jeg returnede smilet." Det var heldigt" sagde jeg og skrev en besked til lzzy.

" Han er en god man " Siger Vince stille og kommer tættere Jeg kigger vedmodigt op på ham " Det ved jeg. Daniel sagde noget lignende" Jeg er ved at være træt af den familie ting her i klubben.

" Det er rigtigt " Fortsætter Vince. " Sagen er Vince, jeg er ikke en god kvinde" siger jeg bestemt med mit koldeste blik.

Jeg går ind i huset og ser Björn stå i døren til lagerrumet og Tor som giver sprøjten med gift til Passado. Jeg går hen til soveværelset med Björn i hælene på mig. Han siger ikke noget.

Sengen er stadig rodet efter vores elskov tidligere i dag. Jeg lukker øjenene og forestiller de føelser jeg fik da jeg lå i hans arme for at få mig selv til af falde til ro. Det hjæper ikke, så jeg starter med at pakke mine ting i min taske.

"Tak Ava "
" Du er velkommen. Husk at ringe næste gang du skal bruge en til at slå ihjel langsomt " driller jeg.
Han sætter sig på sengen foran mig. Hans hoved når til mit bryst og han kigger op på mig. Ok det totalt unfair. Han ligner en hundehvalp eller gigantisk cute bjørn.  Hvem kan modstå det ?

Jeg er sur på ham, på livet og på mig selv. Han har ikke lov til at se så lækker og sårbar ud.
"Hvad ?" Spørger jeg blidt, da minderne kommer væltende.

Han siger ikke noget, men kigger bare på mig mens han bider sig i læben. Jeg hader at, jeg ikke kan modstå ham. Jeg er sur og frustreret over at min onkel fik mig tilbage i folden hos min familie, men alt er glemt da hans varme, grønne øjne stirrer ind i mine.

Jeg stopper med pakke og træder tættere på ham. Jeg rør ømt hans ansigt og lader mine fingre glide igennem hans skæg. Han reagerer med et længselsfuldt suk. " je..eg" begynder han, men får ikke sagt mere. " Jeg ved det " Jeg trække ham tættere på, skubber hans hoved i min bryster og lægger mine arme om ham. Han inhalerer min duft og lader sine hænder løbe opad min krop til de hviler på min hofte.

Hans berøringer bliver mere krævende og grådige og begæret flammer op i min køn, jeg ved jeg burde ignore det, men siden der står tre mænd lige udenfor døren. Jeg kigger ned på ham igen. Det sårende udtryk er dæk for længst og istedet ser jeg kun begær i hans øjne. Han ligner et dyr som er klar til at tage mig og besidde mig. Hans blik vækker flammen i mig. Frygt burde være den primære følelse når man møder en farligt dyr. Hvad jeg føler er det komplet er det modsatte. Lyst er ikke det eneste jeg føler. 

Han skubber os op så jeg  er overskrævs på ham. Jeg presser mine hofter ned på ham, mens jeg stønner så stille muligt. Vi ved begge to at komme for tæt på hinanden,  ikke er en god ide. Det kan både være farligt og vil muligvis koste os mange tårer når vi siger farvel. Vi kan bare ikke stoppe, vi vil ikke stoppe. Han skubber mig mod væggen igen . Det eneste jeg kan gøre er at holde fast, lægge mine ben om hans hofter og krydse dem. Han skubber mig hårdt opad væggen mens han presser sin vægt mod mig, så han holder mig fast mellem ham og væggen. Mine fingre flytter sig fra hans hals og glide ned ad hans trænede mave og ned til hans hårde pik.

Bailing Out Riders  Danish  versionWhere stories live. Discover now