When the blue eyes hit you

14 ~ The accident

Jeg havde været i studiet hele dagen så havde ik snakket så meget med Stella, hun havde ringet til mig nogle gange men jeg har ikke haft taget den da jeg jo ikke rigtig har haft mulighed for det det.

De andre drenge og jeg var på vej ned i byen for og få en øl eller noget, som en form for afslutning på en god dag. Vi var næsten nede ved den bar som vi havde snakket om vi skulle på da stella igen ringede, jeg gik væk fra de andre og tog den, hun vil sikkert noget viktigt siden hun har haft ringet så mange gange.

Luke: L Stella: S

L: hej smukke hva så?

S: hvornår er du hjemme?...

hun lod som der lige hvad grædt og stadig gjorde

L: jeg er på vej hjem nu hvad er der sket?

S: d..det min mor..

hun holdte en pause, jeg kunne høre at hun græd og prøvede at stoppe for at sige noget til mig

S: hu..hun er blevet indlagt, legerne siger det nok godt kunne være alvorligt men de ved ikke hvad det er og jeg kan ikke få fat på min bror og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre

hun lød frustreret og desperat, hvilket gjorde at jeg kørte hurtiger end jeg gjorde før

L: hvor er du henne?!

S: er stadig i din lejlighed

L: okay jeg er på vej, køre så hurtigt som jeg kan så er der nok om 2-5 min

S: o..okay

Også lagde hun på, jeg trådte på speederen og kørte, jeg kørte ALT for hurtigt så håbede på at der ikke kom noget politi for skal hurtigt hjem til Stella, kan ikke lig at hun er alene også endda at hun er ked at det på samme tid gør det jo ligesom ik meget bedre.

~ Stella's synsvinkel ~

Jeg sad i Luke's sofa og græd, jeg kunne ikke få fat på David hvilket gjorde mig endnu mere bang og bekymret, og Luke køre sikkert alt for stærkt lige nu så hvis han køre galt eller bliver taget af politiet er det pænt meget min skyld også vil resten af bandet og alle fansene sikkert bare hade mig. Også selv om at fansene ik rigtig har nogen ide om at Luke og jeg er sammen, altså ikke engang jeg ved om vi er det for vi har jo ikke kendt hinanden i mega lang tid, men føler vi har noget specielt sammen men det kan også bare være mig som tænker tingene at for fløde.

Jeg sad i mine meget dybe og deprimerende tanker, da hoveddøren blev revet op og en meget bekymret Luke kom ind af døren, han skyndte sig hen til mig og krammede mig og tørrede forsigtigt min tåre væk med hans tommelfinger. Jeg lænede mig helt ind til ham og han lagde hans arme rundt om mig og pressede mig længere ind til ham, ikke at jeg troede at jeg kunne komme tættere ind til ham, men jeg følte mig tryg i han arme, en tyghed jeg har manglet i lang tid men uden og vide det. Jeg havde brug for Luke ved min side, tænk at der skulle noget så alvorligt til før at det gik op for mig.

Heej et lift kortere kapitel men jaer, håber i stadig vil læse med selvom bogen ikke bliver opdateret så tit men tiden er ikke altid lige til det men ja.

Men vil i helst have at jeg opdatere oftere også det bliver nogle kortere kapitler eller at der går længere tid også det bliver nogle længere kapitler?

Emilie <3