Snapchat - M.G AFSLUTTET

kapitel 67

"Når Martinus hvad sagde..-" Sagde far men stoppede og kiggede bekymret på mig. "Hun lagde på? Og sagde hun ikke gad" Mumlede jeg trist. "Amen Martinus måske hat hun travlt?" Sagde Far og kiggede på mig med et skævt smil. "Du forstår det jo ikke, hun sagde en grund som om hun løj for hun lød ikke oprigtig far, det som om hun prøver at undgå mig" Sagde jeg og fik tåre i øjenene. "Årh Martinus dog.." Sagde han stille. "Hvad med du tager over til Mathilda og for snakket det ud da jeg ved i snakker sammen godt" Sagde Far og smilte skævt. Jeg nikkede stille.

Saras synsvinkel.

Martinus havde lige ringet, jeg aner ikke hvorfor jeg sagde nej for at være ærlig? Jeg ville jo gerne med..

"Sara? Hvem er det?" Spurgte Maja og pegede på hendes skærm inde på drengenes live, de var sammen med en pige. Det lignede hende som tog mobilen da jeg havde ringet til Martinus.

Jeg tog Majas mobil og spurgte hvem pigen var.
Mit spørgsmål blev læst op som om de vidste det var mig? "Hvem er hende pigen?" læste Martinus. "Jaah det ved man aldrig" Sagde Martinus smilte kækt. Jeg blev lidt irriteret, hvorfor kan han ikke bare sige hvem det er?
"Seriøst hvem er hun?" skrev jeg.

"Seriøst hvem er hun" Læste Martinus. "Hun hedder Mathilda og er min aller bedste veninde jeg eeeelsker hende" Smilede Martinus. "Av, var du ikke hans aller bedste veninde?" Sagde Maja. Jeg skrev hurtigt. "Var Sara ikke din aller bedste veninde?"

Jeg lagde mærke til Martinus fik tåre i øjnene, hvorfor fik han dog det?. "Er du okay Martinus?" Skrev alle mulige. Jeg kunne mærke jeg var lidt bekymret men stadig ligeglad? "Øhm jeg kommer om lidt" Sagde Martinus og gik.
"Martinus?" Sagde Marcus og sendte ham et blik jeg ikke forstod.

Jeg lagde mærke til min mobil begyndte at ringe. Jeg tog den op og så der stod Martinus på displayet. Jeg tog den og kunne hære en sukken. "Martinus?" Sagde jeg forvirret. "Hvad sker der Sara?" Spurgte han. "Ikke noget" Sagde jeg kort. "Sara, hvorfor ville du ikke med på Tour?" Spurgte Martinus. "Det har jeg svaret på" Sagde jeg kort. "Men du mente det ikke" Sagde Martinus irriteret. "Fint.. jeg aner det ikke okay?" Sagde jeg. "Jeg aner ikke hvorfor jeg sagde nej Martinus" Sagde jeg. "Vent vil du så gerne med?" Spurgte Martinus.
"Ja Martinus" Sagde jeg "IHH! Glæder mig allerede til at se dig!" Hvinede han. "Du lyder som en pige når du hviner" Grinte jeg. "Nej jeg gør Ejj, jeg lyder som en mand når jeg hviner!" Grinte han. "Nej du lyder som en pige" Grinte jeg. "Omg din Unicorn" Mumlede han. "Din torsk" Sagde jeg kækt. "Hallo jeg er en makrel med vinger" Sagde han og Grinte.

Efter lidt tid vidste Maja mig det sidste ad liven og det var hvor de havde filmet Martinus så dem der så liven havde hørt alt hvad Martinus havde sagt? Akavet asf, tror jeg?

-
Hehe dårligt kapitel:)
//
Clara