Se Mig | Afsluttet

Kapitel 64

"Tomme pizzabakker, fulde hjerter."
Olivias synsvinkel:
•••

Resten af weekenden går med at istandsætte Links nye lejlighed, som på trods af det dårlige førstehåndsindtryk, viser sig blot at have brug for en kærlig hånd. På mange måder passer den perfekt til dens nye lejer.

"Hvor vil du have denne her? "
Pruster Scott, da han kommer ind fra trappeopgangen med en stor papkasse i favnen. Hans ansigt er rødt af anstrengelse efter de mange ture op og ned af de stejle trapper.

"Bare sæt den i køkkenet."

Svarer Link kort uden at se væk fra det søm, han er ved at banke ind i væggen. Scott sætter kassen fra sig med et udmattet støn og søger øjeblikket trøst hos Vicki, der er i fuld gang med at male stuevæggen.

"Kvinde, jeg har brug for kærlighed. "

Klynker han ynkeligt og vikler armene omkring hende. Hun reagerer med et dramatisk øjenrul, men lægger alligevel malerbørsten fra sig og giver sig til at masere hans skuldre med et hengivent smil. Link ser over på dem og tilbage på mig med et misundeligt blik, som hurtigt får mig til at rejse mig fra gulvet og gå hen til ham. Jeg tager hans ansigt mellem mine hænder og kysser hans kinder, indtil et tilfreds smil tager form om hans læber.

"Mand, hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt mig, at kærester kan bruges som personlige slaver? "

Joker Lucas, der sidder i vindueskarmen og ryger en smøg ud af vinduet. Miranda sidder overfor ham og kigger på os med åbenlys væmmelse.

"Kan single-klubben måske foretage sig noget, i stedet for bare at sidde og være misundelige? " Giver Link igen og løfter et irettesættende øjenbryn af dem.

"Vi er her som moralsk opbakning. "
Svarer Miranda og tager imod den cigaret, Lucas rækker hende. I stedet for at tænde den, smider hun den ud af vinduet.

"Klam vane. "

"Hey, det var den sidste i pakken! "
Hviner Lucas og ser hen på os, som et barn der føler sig uretfærdigt behandlet og søger trøst hos sine forældre. Link ryster blot på hovedet og vender tilbage til sit arbejde.

"Godt, så kan dine lunger måske få sig en pause. " Smiler Miranda hånligt.

"Mine lunger har ikke brug for en pause, de har brug for nikotin. " Vrænger Lucas tilbage.

"Ha! Prøv at sig det til lægen, når du får nyheden om din lungekræft. "

Hun fnyser irriteret og sparker hans ben ned fra vindueskarmen for at kunne strække sine egne ud. Lucas sender hende et surt blik og prøver at tage pladsen tilbage.

"Flyt dig, jeg sad her først."

"Okay, gider i holde kæft? "

Afbryder Link pludselig. Hans tonefald er irriteret, men der er alligevel et muntert udtryk i hans øjne. Han er tydeligvis underholdt af deres konstante skænderier. På en måde forstår jeg ham godt. Lucas og Miranda skændes som uenige søskende og med vores opvækst som enebørn, er det ikke noget nogen af os er vant til. Selvom de er irriterende at høre på, kan jeg ligesom Link heller ikke skjule mit smil. Jeg har altid drømt om en stor familie.