Brandon

Lauren

Da vi nåede frem, var der allerede kommet en masse. Vi stod begge ud af bilen. Min mor kom hen og gav mig et kram, men jeg skubbede hende væk. "Farvel." sagde jeg. Jeg kunne se det sårede hende, men lige nu var jeg ligeglad. En mand med en megafon i hånden trådte op på en skammel, så han var hævet over os andre. "Hør efter allesammen" sagde han i megafonen. Han ventede til alle blev stille, og rettede opmærksomheden mod ham. "Også jer to" sagde han, og pegede på to piger der stod og fniste. 

"Om lidt vil jeg råbe sovegrupperne op, og når i hører jeres navn kommer i herop og får tildelt en nøgle." sagde han og kiggede rundt på os.  "Forstået?" spurgte han og et par stykker svarede ja. Han begyndte at råbe grupperne op, og efter et stykke tid hørte jeg mit navn. "Vanessa og Lauren" sagde han og kiggede søgende rundt. Jeg bevægede mig op til ham, og fik nøglen. Hytte nummer 5. Jeg kiggede nysgerrigt på Lauren, da hun trådte frem for at få sin nøgle. Hun havde lange brune krøller og blå øjne. Små fregner tittede frem på hendes næse. "Hej" sagde hun og smilte. "Hej" sagde jeg og smilte tilbage. Sammen fandt vi hen til hytte 5. I hytten lå der en plan over, hvad vi skulle lave på lejren. "Velkomst fest" læste Lauren højt. Måske var lejren ikke så slem enda. "Åh nej, der er også en folder med regler" sagde Lauren og sukkede. "Læs højt" sagde jeg. "Okay ehm.... Ingen sex, ingen alkohol, ingen stoffer,ingen ude efter kl. 10, piger og drenge sover hver for sig, man skal være klar kl. 7"  "Klokken 7!?" afbrød jeg hende. "Ja, det står lige her" sagde hun og viste mig folderen. "Årh man" beklagede jeg mig. "Nå, men der står, at velkomst festen er kl. 18, så vi har en time til at gøre os klar." Jeg fandt en stram nederdel og en t-shirt frem. Jeg gik ud på det meget lille badeværelse og skiftede. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Mit hår så forfærdeligt ud. Jeg satte det op i en hurtig knold, og lagde en hurtig makeup. Da jeg kom ud så jeg, at Lauren kastede et blik på mit hår. "Skal jeg hjælpe dig med at lave dit hår?" spurgte hun. Jeg vidste ikke, om jeg skulle blive fornærmet eller bare være glad for at hun ville hjælpe. "Det må du gerne" sagde jeg og smilte. Hun rodede lidt i sin kuffert, og kom bagefter hen til mig med et krøllejern og en børste. Jeg tog elastikken ud af mit hår, og satte mig, så hun kunne komme til at lave mit hår.