I love you er en fan fiktion om Stefan Hjort fra page four, og en helt almindelig pige der hedder Julie. De støder en dag ind i hinanden, men ses de igen? Får de følelser for hinanden? Bliver de kærester? Ja det ikke godt, at vide!
Læs endelig...
Da jeg lukkede døren, stak jeg hoved ind til Mikkel. Som allerede lå i sin seng, dog sov han ikke endnu. Men jeg fik i hvert fald sagt godnat, og derefter gik jeg selv i seng. Da jeg havde lagt mig i min seng, følte jeg nogle hænder om min talje. Derefter faldt jeg i en dyb søvn, mens Stefan stadig var vågen.
OOTD: (outfit of the day)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg vågner af, at en dør smækker i nedenunder. Seriøst hvad sker der nu, tænkte jeg. Så jeg satte mig op, og opdagede Stefan heller ikke var her. Men han er nok nedenunder så, eller er han bare taget afsted. Jeg rejste mig, og gik nedenunder. Da jeg stod for enden af trappen, var der ingen inden for rækkevidde. Så jeg trådte nærmere ind i stuen, og derefter ind i køkkenet. Men der var ingen, så jeg skyndte mig op ovenpå for,at se om drengene sov. Men deres senge var redt, og Stefan var her heller ikke. Så må det jo betyde, han har kørt dem i skole. Jeg skal faktisk ikke i skole i dag, fordi de først skulle have styr på mine papir igen. Nu når jeg har gået i skole i New York, så skal skolen lige ordne nogle ting først. Men det gør mig skam heller ikke noget, for så er der endnu en dag uden skole. Dog er dette skoleår ret vigtigt, for nu går jeg altså i 3.g. Det er lidt underligt at tænke på, men nu er der jo kun et år tilbage. Men nu har der jo også lige været sommerferie, så dette er starten på et nyt skoleår.
7 timer senere: (sparer jer lige for, at læse med når hun er alene)
Mikkel og William er lige kommet hjem fra skole, og ja jeg har bare kedet mig hele dagen. "Har i haft en god dag?" spurgte jeg. "Ja meget" svarede de begge. "Kørte Stefan jer i skole?" spurgte jeg. "Nej vi tog bussen, og han tog hjem. Han tog endda hjem, før vi tog bussen. Har du da ikke fået noget af vide?" sagde Mikkel. "Nej jeg har ikke fået noget af vide, og kom han ikke med en forklaring?" sagde jeg. "Nej han sagde ikke noget" svarede Mikkel. "pas lige på din lillebror i mens jeg tager hen til Stefan, og jeg kommer hjem senere. Når i bliver sultne, står der noget mad i køleskabet." sagde jeg. Derefter skyndte jeg mig ned til stationen for, at tage et smut hen til Stefan for og se om han ville forklare situationen.
En halv time senere:
Jeg står lige nu foran Stefans hoveddør, og er ved og ringe på. Da døren endelig bliver åbnet, ser jeg. Ikke hvem jeg havde forventet, at se for det var altså Stefan søster. Som havde åbnet døren, "er Stefan hjemme?" spurgte jeg. "Han er på sit værelse, men han har besøg af nogen." svarede hun. "Ved du, hvem det er?" spurgte jeg. "Nej desværre Julie, og kom da bare indenfor." svarede hun. "Tak" svarede jeg. Jeg tog ikke mine sko af, da jeg nok alligevel skulle gå hurtigt igen. Jeg nærmede mig hans værelse, og der slog det mig. Måske er han sammen med en anden, for han har jo gjort det før. Men inderst inde ved jeg godt, han ikke er sådan. Så jeg åbnede stille døren, og lige i det øjeblik så jeg noget. Som jeg aldrig skulle have set, nemlig Stefan kysse Amalie. Jeg kunne mærke nogle tåre trille ned af min kind, da Stefan kiggede op og fik øje på mig i døråbningen. "Hvorfor?" spurgte jeg grædende. "Julie jeg kan forklare" svarede han. Men nej det kan han nemlig ikke, for det kan han aldrig. "det er forbi Stefan, og tal aldrig nogensinde til mig igen!"råbte jeg.
Jeg skyndte mig ud af hoveddøren med Stefan i hælende, han havde stadig ikke sagt noget tilbage. Måske var han lige så målløs, som jeg var. Men lige pludselig kom der endelig en lyd ud af ham, dog vidste jeg ikke om. Jeg ville lytte til, hvad han sagde. "Julie STOP" råbte han hulkende. "Hvor vover du, at snakke til mig!" sagde jeg. "Jeg kan forklare det hele" råbte han. "Nej du kan ikke, jeg så hvad jeg så." svarede jeg grædende. "Det var hende ikke mig" svarede han hulkende. "Sket er sket Stefan, det er forbi." svarede jeg. Derefter gik jeg grædende ned ad vejen indtil, jeg vendte mig om for og kigge på ham. Han var ulykkelig, det kunne jeg se på ham. Det samme var jeg, og det ville jeg nok altid være.
Tak fordi i læste med i dette kapitel, det sætter jeg stort pris på. Jeg er meget glad for dette kapitel, da jeg synes. Det blev rimelig godt, men det er jo op til jer.
Hvad vil der ske med Julie og Stefan, og hvordan vil de andre reagerer? Men hvordan vil det være, når Julie starter i skole igen. Ja hvem ved, vent og se til næste kapitel!
