I love you

Tilgivelse

"Jeg ved det, og jeg har også rigtig ondt af hende. Men jeg skal snakke med hende i morgen, men det her må jeg altså lige sove på. Så ikke mere snak, for nu går jeg altså i seng." Sov godt Stef" sagde de alle sammen. 

Jeg er lige vågnet, da jeg hørte noget larme nedenunder. Men hey faldt jeg ikke i søvn på sofaen i går? For det er da lidt underligt, at jeg ligger oppe i min seng med nattøj på. Og så vidt jeg ved, ja så havde jeg altså almindeligt tøj på. Men lad os se bort fra det, og gå nedenunder til "de andre". Da jeg når ned af trappen, ser jeg Stefan stå ude i køkkenet. Og jeg håber virkelig ikke, han har opdaget mig. Men som altid kan han høre den mindste lille ting, det kan være alt fra museskridt altså!! "Godmorgen Julie" "godmorgen" svare jeg træt. "Du er hvis træt eller hvad?" "Jo det kan man vel godt kalde det" "Men skulle vi snakke nu eller senere?" spørger Stefan. "Bare nu inden de andre står op" svare jeg. Efter det sætter vi os hen i sofaen, for og sidde og snakke der. 

Samtalen: 

S: "Jeg regner med, du er sur over. Jeg har været sammen med din "veninde", men Julie jeg havde jo ikke kontakt til dig. Og så vidt jeg ved, så var vi ikke kærester. Fordi det var dig der forlod mig, og ikke mig der forlod dig."

J: "I know men jeg havde jo stadig følelser for dig, og du ved udmærket godt. Hvorfor det var jeg forlod dig, da jeg tog til USA. Og det kan godt være du havde givet slip, men Stefan det havde jeg altså ikke. Og det burde acceptere, for det kan jeg jo ikke lave om på nu!" 

S: "Jeg kan godt forstå hvad du mener, det er bare vigtigt for mig. Og pointere at det med din veninde ikke betød så meget for mig, som du gjorde for mig. Så jeg ville spørge om du ikke nok vil tilgive mig?" 

J: "Stefan har du helt glemt, at vi ikke har snakket i et helt år eller hvad?"  

S: "Jeg ved det, og det er jo også rigtig ked af. Men det er altså heller ikke noget, jeg kan lave om på nu."

J: "Men tak for snakken jeg tror lige, jeg skal tænke lidt over det. Så please lige lade mig være, for så går jeg op på mit værelse igen!" 

S: "JEP GØR DU BARE DET, SOM DU PLEJER OG GØRE!!" 

J: "ÅRHH SERIØST STOP MED DET DER, FOR DET KOMMER DU IKKE EN SKID LANGT MED I LIVET!" 

Lige da jeg havde sagt det, gik jeg op på mit værelse og blev der indtil om aftenen 

Om aftenen:  

Jeg har nu siddet på mit værelse i mange timer nu, og jeg har kommet på mange tanker. Dog er jeg nået frem til en konklusion, det ville sige jeg har besluttet mig. Og ja nu tænker i sikkert, lad nu vær med og give ham så mange chancer. Men hey han fortjener ikke og leve i den situation lige nu, og derfor har jeg besluttet mig for og tilgive ham. Men guys livet handler ikke kun om og feje ens venner væk, det handler også om og kunne ligge fortiden bag sig. Og det er nemlig det, som jeg har tænkt mig gøre lige nu. Jeg bevæger mig ned i stuen, hvor jeg ser dem alle sammen sidde og se tv. Da jeg endelig lægger mærke til Stefan, skynder jeg mig hen og tage fat i hans skuldre. Til min store overraskelse kysser han mig på hånden, og seriøst det havde jeg ikke lige forventet. Det er faktisk meget akavet, da jeg nu også får røde kinder. Århh det er så typisk mig, og hey selvfølgelig skal han kigge op på mig lige nu! Så jeg beslutter mig for, det er nu jeg skal snakke med ham. Så jeg viser ham et tegn til, han skal gå med mig op på mit værelse. Da vi er nået op på værelset, og sat os til rette i sengen. Begynder jeg igen og få røde kinder, men jeg tror nu godt Stefan. Ved hvad jeg skal til og sige, så derfor kan jeg se ud af øjenkrogen. At han bevæger sit hoved foran mit, og vi er altså ikke andet end nogle millimeter væk før vores læber mødes. Og et split sekunder senere sidder jeg og kysser med Stefan, efter et helt år uden nogle kysserier. 

10 minutter senere: 

"Jeg elsker dig ved du godt det Julie?" "Elsker også dig Stefan og yes i know. Men nu når vi alligevel er her i sengen, kan vi så ikke godt sove nu?" "Jo alt for dig<3" og derefter ligger vi og putter lidt, og så faldt jeg lige så stille i søvn i Stefan dejlige arme. 

-----------------------------------------------------------------------------------

Tak fordi i igen læste med, og som sagt så har jeg først lagt et kapitel ud her torsdag og ikke tirsdag. Men sådan vil det ikke foregå fremover, men hvis det gør så bare kommenter det. 

Hey gad vide hvad de andre drenge nu tænker om Julie og Stefan? Synes de Julie har givet ham for mange chancer? eller er de glade på deres vegne? Ja vent og se til på lørdag:) 

Vi ses!