Se Mig | Afsluttet

Kapitel 4

"Nej, kun omkring nioghalvfems procent. " Svarer jeg til sidst med et dramatisk suk. Bekymringen forsvinder fra hendes ansigt så snart hun hører den velkendte sarkastiske undertone i min stemme. Hun kender mig godt nok til at vide, at hun først skal være bekymret, når de sarkastiske bemærkninger ophører.

"Det er jeg glad for, skat"

På turen hjem kører vi forbi den lokale købmand og handler ind til aftensmaden. Min mor har besluttet, at det skal fejres, at jeg er kommet helskindet igennem min første dag, og jeg har opgivet at modsige hende.

Da vi endelig er hjemme, er det sidst på eftermiddagen, og jeg kan se min fars bil holde i indkørslen. Det må betyde, at han for en gangs skyld ikke har aftenvagt på stationen. Min far har arbejdet som politibetjent i snart 25 år, og er netop blevet forfremmet til vicekrimialkommissær. Siden hans forfremmelse har vi ikke set meget til ham, og jeg er glad for, at han endelig er hjemme til at spise med os.

Jeg hjælper min mor med at bære indkøbsposerne ind i køkkenet og går ind i stuen. Min far står ved vinduet og kigger ud som om, at han holder øje med noget. Jeg ryster på hovedet, mens jeg betragter hans vagtsomme blik. Det har altid været svært for ham, at lade sine politiinstinkter blive på jobbet. Hver aften før han går i seng, tjekker han huset to gange og sikrer sig, at alle døre og vinduer er forsvarligt låst. Det gør ingen forskel for ham, at vi nu bor i verdens kedeligste villakvarter. Da han får øje på mig, vender han sig væk fra vinduet og sender mig et varmt smil.

"Du overlevede!" Griner han og opstiller et chokeret ansigtsudtryk.

Jeg fnyser af hans drillende kommentar og går hen imod ham, mens jeg opstiller et forvirret ansigtsudtryk.

"Undskyld mig, men hvem er du? Bor du her?"
Jeg kigger op på ham med et spørgende blik.
Han ignorerer mit spørgsmål og klukker stille af min spydighed, før han trækker mig ind i en omfavnelse.

"Jeg ved godt, at jeg ikke har været så meget hjemme på det seneste, men det bliver snart bedre." Han planter et kys på toppen af mit hoved og holder mig ud i strakt arm, så han kan se mig i øjnene.

"Det lover jeg, Ollie."

Jeg nikker, og smiler til ham for at forsikre ham om, at det er okay.

"Hvad står du og holder øje med?"
Spørger jeg ham efter et par sekunder og skifter emne. Han trækker på skuldrene og vender sig igen om mod vinduet for at skubbe det blomstrede gardin til side og kigge ud.

"Jeg lærer såmænd bare vores nye naboer lidt bedre at kende." Siger han udspekuleret, og stirrer intenst på huset ved siden af vores.

Alle husene på vejen ligner til forveksling hinanden, eftersom de er bygget efter den samme grundplan. Nabohuset er ingen undtagelse, men det adskiller sig alligevel en del fra vores hjem. Grunden er mindre og ikke specielt vedligeholdt. Den tilgroede have er omgivet af et skrøbeligt stakit med afskalende maling. Jeg rynker panden af min far for at signalere, at jeg synes han er tåbelig.

"Hvad har du tænkt dig at gøre? " Spørger jeg ham.

"Anholde dem for ikke at slå deres græsplæne"?

Han griner og ryster let på hovedet, så de runde briller glider et stykke ned på hans næse. Han bruger dem ikke til hverdag, kun når han skal læse ting med småt eller udspionere folk på afstand.

"Nej, det kan jeg vidst ikke, men der holder en gammel spand af en motorcykel derovre, som umuligt kan være lovlig at køre på."

Jeg sukker opgivende.
"Måske skulle du vente et par dage, før du begynder at give bøder til vores nye naboer?"
Foreslår jeg.

"Jeg skal prøve." Siger han uden at lyde det mindste overbevisende.

Jeg giver hans skulder et sidste klem, før jeg forlader ham ved vinduet og går ud for at hjælpe min mor i køkkenet. Da vi er færdig med at spise, sætter jeg min tallerken i opvaskeren og sætter kurs mod trappen. Oppe på mit værelse smider jeg hurtigt mine jeans og skifter til et par behagelige natshorts. Jeg trækker min hættetrøje over hovedet, og smider den på min seng, så jeg kun har min hvide bh på. Lige da jeg skal til at tage en t-shirt fra mit skab, får jeg øje på noget ud af øjenkrogen. Jeg går hen til vinduet og kigger ud. I naboens indkørsel står den motorcykel, som min far snakkede om. En foruroligende følelse vælder op i mig, da jeg indser, at det ikke er første gang, jeg ser den.

Pludselig fanger en bevægelse min opmærksomhed, og jeg løfter hovedet og kigger mod vinduet lige overfor mit. Mit hjerte holder øjeblikkeligt op med at slå, og en kold fornemmelse breder sig i min krop, og får mig til at stivne på stedet. I vinduet på den anden side af hækken står Link og betragter mig intenst. Da hans blik fanger mit, mærker jeg mig selv tabe underkæben en smule. Hans ansigt er ligesom tidligere fortrukket i en ligegyldig mine, men denne gang spiller et provokerende smil om hans læber.

Den kolde fornemmelse i min krop erstattes pludselig af en brændende varme, da det går op for mig, at jeg kun er iklædt et par korte natshorts og bh. Jeg kigger ned af mig selv, mens varmen spreder sig til mine kinder, og ser så op på Link igen. Han hæver flabet det ene øjenbryn og sender mig et åbenlyst elevatorblik. Hans vandrende blik, får mig til at udstøde et forarget gisp, hvilket dog kun får den ubehøvlede dreng til at stirre mere på mig.

Med en hurtig bevægelse løsriver jeg mig fra hans blik og kaster mig hen i min seng, som ikke kan ses fra vinduet. Jeg ligger på ryggen og stirrer op i loftets skrå bjælker, mens ydmygelsen skylder igennem min krop.

"Fuck!"

Udbryder jeg med et frustreret klynk, mens jeg ruller om på maven og begraver mit brændende ansigt i pudens kølige overflade.

Satan er min nabo.

•••
Forfatter note:
Hej igen!
Håber i nyder dette nye kapitel!
Stem og smid en kommentar, hvis du følger med i historien🌸

Kram ❤️