Hogwarts

Kapitel 18

*Yola

Havde vi vidst hvad der ventede os der hvor Amanda førte os hen, havde vi bundet hende til en stol.

Amanda var begyndt at gå ud af Poplen i en tranceagtig tilstand. Hun kunne tydeligvis ikke høre når de andre nærmest råbte hende lige i ansigtet. Vi fulgte derfor bare efter. Mens de andre prøvede at få hende til at lytte studerede jeg hende. Hun måtte være blevet ramt af en forbandelse eller.. noget andet... Men hvad? Hun førte os ud i kanten af den fortryllede skov og standsede. Rystede en gang på hovedet som var hun lige vågnet fra at sove i timen og kiggede forskrækket på os. "Hvordan er vi kommet herud!?" Vi kiggede alle forbløffet på hende. "Amanda.. DU førte os herud.." Caven kiggede forvirret på hende. Forståeligt. "Kan du slet ikke huske det?" Ellen kiggede lige så forvirret på hende. Jeg studerede hende bare. Et eller andet havde ført hende herud. Noget der ville have os herud. I den forbudte skov. Det tredje sted i mit syn. Besynderligt... Jeg kiggede ind i skoven og begyndte at gå derind. "HVOR SKAL DU HEN??!!!!" Caven kiggede skræmt på mig. "Det er den FORBUDTE skov, Yola!" Ellen kiggede bange ind i den mørke skov. Jeg smilte til dem. "Nu hvor et eller andet jo alligevel har ført os herud, skal vi så ikke lige tjekke det ud og se hvad vi finder?" De andre kiggede tøvende på hinanden og så ind i skoven. Jeg sukkede. "Kom nu!" Caven og Amanda kom tøvende over til mig men Ellen blev stående. "Jeg er ikk så glad for mørke..." Jeg kiggede forstående på hende. Vi er jo alle bange for noget. Jeg trak min tryllestav ud af en taske jeg har ALT i. Det er en magisk taske. Nå men jeg brugte lige et par sekunder på at huske besværgelsen. Selvom det kun var første skoledag og vi ikke havde haft nogle timer, så kendte jeg næsten ALLE besværgelser. Det var en del af min forbandelse. Ikke at glemme NOGET som helst. Indklusiv... Natten hvor mine forældre.. Døde.

Jeg vendte mig om mod skoven. "Lumus." Min stav begyndte at lyse roligt op. Ikk nok til at man kunne se langt væk. Men langt nok til at det ikke var alt for uhyggeligt. Vi gik ind i skoven.