Hogwarts

Kapitel 17

*Amanda

Rummet vi trådte ind i var et fantastisk syn. Jeg måtte stoppe op for at tage det hele til mig.

Hele rummet var i et dunkelt lys. Kun oplyst af nogle (GRØNNE!) lamper der hans fra loftet, og en kamin i den ene ende af rummet, med stole rundt om. Det var et langt rum og der var lidt lavt til loftet (men ikke så lavt, man gik ind i lamperne).

Det var selvfølgelig ikke ligeså imponerende som den store hal (den har også et fortryllet loft! Hvad kan slå det!?) men helt sikkert mere hyggeligt.

Ellen og Yola gik over og satte sig over på stolene og studerede kortet. Jeg fulgte efter mens jeg stadig kikkede på hver eneste detalje.

Hvilket gjorde jeg ikke så drengen før jeg gik ind i ham. Det var Milian.

"Se dig dog for din beskidte mudderblod" hvæsede han.

Selvom jeg nu vidste mudderblod, var noget forfærdigeligt at blive kaldt, kunne jeg ikke lade være med at smile. Det lød virkelig dumt xD

Han stirrede forvirret på mig. Så blev hans blik stift igen og han gik forbi mig, mens han gik hårdt i min skulder.

Jeg gik stille tilbage og satte mig ned i en stol.

Jeg tror måske Ellen sagde noget men jeg hørte ikke efter.

Jeg spillede med stenen i min lomme. Kørte den rundt mellem fingrene. Jeg kan ikke huske hvornår den kom ned i min lomme, men jeg var glad for den var.

Den var varm og glat og det føltes som om den var lavet til min hånd.

"Koommmm" hvislede en stemme i mit hovede. Gled sig nærmest op af mine tanker som en kat.

"Koommmm" selvom den ikke sagde hvorhen så vidste jeg det.

"Koommmm" ind i den forbudte skov.

"Koommmm" Jaa...

"Koommmm" Jaa..

"Koommmm"

"Amanda?? Amanda hvor skal du hen??"