Kapitel 1: Miig

275 7 0
                                    

                                               Ikke tjekket for stavefejl osv.
•———————————————————————————————————————————•
Kender du den følelse af at lige at ha' flyttet? Til en ny by som du forresten overhovedet ikke kender?  Og derudover kender du heller ikke nogen mennesker udover din egen familie i den freaking by. Ostemad altså.

Nu tænker du nok 'ostemad? Wtf'? Ha! Du kan sikkert regne ud nu at jeg ikke er helt normal? BINGO! Vil du havde en medalje? Nah, vel? Godt for jeg magter så'n set heller ikke give dig en.
•———————————————————————————————————————————•
"UHH! Må jeg så flyve på dig?!" Spørger jeg den trofaste Unicorn der står foran mig' Enhjørningen smiler og nikker,
"Men først' skal du, -VÅGNE OP!" Jeg vågner med et sæt. "CARLY!!" "Omg mor, du fucking vækkede mig i en fantastisk drøm om unicorns!?" Vrisser jeg råbene,
"Sur røv! Du skal i skole. Første dag! Glæder du dig ik?" Spørger hun lalleglad,

Jeg sukker. "Hvis du siger det." Jeg ruller mig hen til kanten af min dobbeltseng,
Hvor jeg lige vælger at udstøde en lyd der minder lidt om en døende hvalros, -inden jeg falder ned på gulvet med et 'øij' .Virkelig?
Jeg rullede self den forkerte vej, for det dejlige bløde tæppe jeg forventede at lande på var der self ikke. "Ostemad altså." Mumler jeg kort inden jeg tager mig sammen og går hen til mit dejlige klædeskab.

Jeg vender mig forskrækket om da der er en der puster mig i øret, -Cameron. "La' så vær'!!" Vrisser jeg. "Hvem har tisset på din sukkermad søs?" Griner han og går ud igen.
"Hvem har tisset på din sukker mad søs?" Efteraber jeg mumlende og tager noget tøj frem.

Cameron er min storebror, men så meget ældre er han sq heller ikke. 10 min? Det er ikke ligefrem meget. Men alligevel er det 10 min for meget, Begrund af de 10 min var han en af de populæreste på den gamle skole, -plus han altid havde piger rendende i røven. Ik fordi jeg ikke kan forstå det' Lækker sixpack, -altid rodet hår, læderjakke, ripped sorte bukser. Han har ærligtalt en enorm fed stil, -for ikke at tale om hans personlighed! Pigerne på den nye skole kommer virkelig til at falde for ham.
100p på at han helt klart ogs bliver en af de der populære playbois som der nu altid er på skoler. Stakkels piger.

Mit outfit endte med sorte bukser med et hul på det ene knæ, en top uden ærmer i sort, min læderjakke, plus mine sorte støvler. -Ærligtalt kørte jeg badass stilen idag.
Jeg redte mit hår igennem og tog noget mascara på, hvor jeg efter traskede nedenunder til køkkenet. Cameron sad som altid forgabt i sin freaking mobil,
-Asociale svin.

Da han hørte mig gå ned af det sidste trin vendte han straks hovedet op imod mig og scannede mit outfit. "Ingen farver idag, huh?" Spørger han med sit selvfede smil. "Nah, følte ik' rigtigt for det." Svarede jeg rimeligt koldt. "Men skal vi til at tage afsted for skolen starter altså her snart?" Fortsætter jeg koldt endnu en gang. Han nikker kort, og kaster min hjelm og nøgler til mig,
-Og jeg er jo så god at jeg griber begge ting!
NOT!! Greb kun hjelmen.
Pis mig i øjet. Cameron sidder bare og flækker over hvor kold jeg var, og så self ikke holder min badass facade da jeg vælger at lade vær' med at gribe min freaking nøgler.
"Har du tænkt dig bare at rulle rundt på gulvet hele dage? eller sku' vi til at komme afsted?" Spørger jeg igen koldt. Han nikker men griner stadig. Vi går ud af døren og hopper begge på vores knallerter. Og så er det bare afsted til skolen.
•————————————————————————————————————————————•
                                      
Hej!
                Jeg sætter stor pris på en kommentar om hvad jeg ku' gøre, bedre!!
                                                         -Vote skader ikke, haha.
                                     Men håber da i syntes godt om det første kap!🔥
                                       -undskyld forresten for det meget korte kap,
                                           -men følte lidt den skulle stoppe så'n🙃

RULE 1: DON'T Fall in love with a Player.Where stories live. Discover now