Kærlighed ved første blik? S.H

Kapitel 5

Jeg har valgt at sætte mig så langt væk fra Jonas som overhovedet muligt. Jeg magter han seriøst ikke lige nu. Jeg kan se ud af øjenkrogen at han prøver at få øjenkontakt med mig, men jeg nægter simpelthen at kigge på ham.

Der er en meget akavet stemning imellem os alle sammen. Til sidst kan Stefan ikke holde det ud og spørger Jonas om ikke lige de kan snakke. De rejser sig og forlader campen.
"Hvad er der lige sket mellem dig og Jonas?" spørger Pelle meget forvirret.
Jeg sukker og begynder at forklare ham og Lau det hele. Tredje gang jeg forklarer hvad der er sket på under en time. Woaw..

Efter ca. en time kommer Stefan og Jonas tilbage igen. Stefan sætter sig over ved siden af mig, mens Jonas går med Lau ned for at købe nogle vand.

"Såeh... hvad snakkede i om?" spørger jeg Stefan nysgerrigt. "Ja hvad tror du?" spørger han med er smil. "Hvad sagde du til ham?" spørger jeg så. "Bare at jeg ikke forstod det han havde sagt til dig. At jeg ikke forstod at han ville forbyde os to at ses. Vi fik snakket lidt om det hele og kom frem til at så længe jeg ikke gjorde dig ondt, ville det hele nok gå," fortæller han mig. Jeg begynder at smile og giver Stefan et kæmpe kram. Når Jonas kommer tilbage fortjener han vidst også en krammer!

"Så i må altså godt date nu?" spørger Pelle. "Jeg ved ikke ligefrem om vi dater endnu, men Jonas har da i hvert fald givet tilladelse til at vi gerne må," siger jeg og griner. Pelle mumler et eller andet som jeg ikke kan høre. "Nå jeg skal altså på toilet," siger jeg og rejser mig. "Kan du huske hvor det er?" spørger Stefan og blinker til mig. "Orgh hold dog op. Selvfølgelig kan jeg det! Eller noget..." siger jeg. Han griner. "Skal jeg følge dig derned igen?" spørger han. Jeg nikker og Stefan rejser sig. Laura og Pelle bliver tilbage. De er efterhånden blevet ret tætte. Lidt ligesom Stefan og jeg.

Vi er på vej tilbage til campen nu. Der var lang kø til toiletterne og det var næsten ikke til at holde ud haha.
Stefan er virkelig sød, tænk at han ville stå i like 20 min. sammen med mig, og høre på hvor meget jeg skulle tisse.
Stefan tager pludseligt fat i min hånd. Jeg kigger først ned på vores hænder og derefter op på Stefan. Han kigger ned på mig og vi smiler til hinanden. Hans smil er virkelig sødt!
Jeg retter blikket lige ud igen. Vi går hånd i hånd tilbage til campen igen.

Jonas og Lau er kommet tilbage igen. Jeg sætter i løb hen mod Jonas og springer på ham og krammer ham. "Tusinde tak Jonas! Du er verdens bedste storebror," hvisker jeg ind i hans øre. "Det er jeg da glad for! Lad os se hvor længe det varer," siger han. Jeg springer ned fra ham. "Du havde ret Bekka. Jeg var virkelig dum! Selvfølglig skal jeg ikke bestemme hvem du får følelser for! Det var komplet åndssvagt af mig at tænke det og jeg vil gerne sige undskyld!" fortsætter han. "Det er okay Jonas!" siger jeg og sender ham et smil. "Søskende kærlighed!" synger Lauritz. Vi vender os mod ham og griner.

"Nå, er der ikke nogen der vil med hen og høre noget musik?" spørger Pelle. Det vil vi alle gerne, så vi går ryddet lidt op på campen og så går vi ellers mod scenen.

Stefan står og krammer mig bagfra og vugger mig fra side til side. Det er en meget stille sang der bliver spillet lige nu. Jeg aner ikke hvem kunstneren er. De andre står bare og snakker.
Jeg er virkelig overrasket over hvor tætte Stefan og jeg er blevet på under 2 dage! Altså, jeg havde ikke troet det var muligt! Hvad nu hvis vi mister kontakten efter festivalen?
Okay, det gør vi nok ikke pga. bandet ikke, men altså. Hvad nu hvis vi mister det forhold vi har til hinanden?

Sangen stopper og kunstneren begynder på en ny sang. Laura og jeg synes det er ved at være lidt kedeligt, så vi forlader drengene og går ud for at finde noget mad. Vi ender med at købe em stor pommes frites bakke og deler den med en sodavand til.

"Fortæl mig lige hvad der sker for dig og Stefan!" siger Laura. Jeg griner. "Han er bare virkelig sød! Og Jonas har sagt at han ikke har noget imod at vi er så meget sammen. Det hørte du nok også her tidligere idag! Men altså ja... kan nok ikke skjule at jeg er mega vild med ham allerede!" siger jeg.
Laura smiler over hele hovedet.
"Hvor er det sødt!!!" udbryder hun. Jeg griner og kigger ned i jorden. Vi spiser vires pommes frites færdig og går tilbage til drengene. Der er gået en ny på scenen. Mon ikke det er lidt mere interesant nu?