Kærlighed ved første blik? S.H

Kapitel 4

Jeg vågner ved at der er nogen der rusker i mig. Højst sandsynligt Laura! "Laura lad nu være!" siger jeg træt og vender mig om så jeg ligger med ryggen til hende. "Det er ikke Laura, det er Pelle. Jonas bad mig gå ind og vække dig! Han vil åbenbart snakke med dig inden alle er vågne," siger han. Pludseligt er jeg helt vågen. Jeg sætter mig op og kigger på Pelle. "Hvad vil han snakke med mig om?" spørger jeg. Pelle trækker på skuldrene.

Laura ligger ikke inde i teltet. Hvor mon hun er? "Hvor er Laura?" spørger jeg Pelle om. "Hun er nede for at hente morgenmad. Skynd dig nu, Jonas sidder derude og venter på dig," siger Pelle. "Okay, men så gå lige ud så jeg kan få noget tøj på, tak!" siger jeg. Pelle kravler ud af teltet og lyner det efter sig.

Jeg tager bare mine grå calvin clein natbukser på og en hvid Ralph lauren trøje på. Mit hår sætter jeg op i en rodet knold.

Jeg kravler ud af teltet. "Endelig! Bekka kom lige med. Jeg vil gerne snakke med dig om noget," siger Jonas og rejser sig fra stolen han sidder på. Laura er kommet tilbage og sidder og snakker med Pelle. Jeg sender hende hurtigt et blik som skal betyde "Ønsk mig held og lykke".

Jonas og jeg er kommet et stykke væk fra campen nu. "Hvad ville du så snakke om?" spørger jeg nysgerrigt. Jonas sukker. "Du bliver garanteret skide sur på mig nu," siger han. "Sig det nu bare Jonas," siger jeg.
"Jo altså... jeg har lagt mærke til hvordan dig og Stefan er overfor hinanden. Altså godt nok har jeg været fuld, men ikke fuld nok til ikke at kunne følge med i hvad der sker. Jeg vil bare gerne sige at jeg synes du skal passe på med hvad du går og laver! Du ikke engang kendt Stefan i 24 timer endnu, og at i allerede opfører jer sådan overfor hinanden gør mig lidt bekymret," siger han. Omfg forbyder han mig nu at være sammen med Stefan or What!? "Så det du siger er at du forbyder mig at være sammen med Stefan?" spørger jeg og hæver det ene øjenbryn. "Nej, det har jeg ikke sagt, Bekka! Jeg siger bare at det du har gang i er dumt! Lær dog i det mindste knægten at kende først! Og desuden, Stefan er en af mine aller bedste venner, så det er forkert af dig at begynde at date ham!" siger han. "Hvorfor fanden er det forkert!? Jonas tag dig sammen! Du skal ikke bestemme hvad fanden jeg må date og ikke må date! Helt ærligt det kan du ikke være bekendt! Jeg synes Stefan er vold sød, og han behandler mig godt! Og ja jeg er sku ved at få følelser for drengen og det skal du ikke stoppe mig i! Jeg er træt at af du skal være sp beskyttende overfor mig! Jeg er fucking 18 Jonas! Jeg tror godt jeg selv kan tænke!" Siger jeg surt. "Ved du hvad.. jeg tror bare jeg går tilbage!" siger jeg til han og vender mig om og begynde at gå. "Rebekka hold nu op!..." siger Jonas opgivende.

Da jeg kommer tilbage er alle vågne. Jeg kigger bare hurtigt på dem og skynder mig ellers ind i mit og Lauras telt. Jeg fucking hader Jonas!
Lynlåsen bliver lynet op i Laura kommer ind. "Hey, hvad sker der søde?" spørger hun. Jeg ryster på hovedet og trækker mine knæ ind til mig. Laura sætter sig ved siden af mig og lægger en arm om mig. "Shhh... rolig Bekka. Fortæl mig hvad der er sket," siger hun roligt. "Jonas har fucking forbudt mig at være sammen med Stefan!" siger jeg grædende. "Seriøst!?" siger hun overrasket. Jeg nikker og begynder at græde endnu mere. "Han sagde at det var forkert af mig at jeg er ved at få følelser for ham, fordi at Stefan er en af Jonas' bedste venner!" siger jeg. Laura ryster på hovedet. "Bekka, han skal ikke bestemme hvem du har følelser for! Han skal ikke bestemme hvem du dater eller noget som helst!" siger Laura. "Jeg fatter bare ikke hvorfor han skal være so overbeskyttende overfor mig! Helt seriøst jeg er 18!" siger jeg. Laura nikker. "Han er bare bange for at du skal blive såret, Bekka," fortæller hun. "Og det ved jeg også godt, men.. ugh!" udbryder jeg. Lynlåsen bliver lynet op og Stefan stikker hovedet ind. "Hey Bekka, er du okay?" spørger han. Jeg løfter hovedet så han rigtigt kan se hvor røde øjne jeg har. Han lyner efter sig og kravler over til Laura og jeg. Han tager fat i min ene hånd. "Jeg lader jer to være alene selvom..." mere siger Laura ikke før hun er ude af teltet. Stefan sætter sig der hvor Laura sad før. "Hey.. Bekka. Fortæl mig hvad der sker," siger han. Jeg kigger op. Jeg fortæller ham alt hvad Jonas.

"Jeg ved godt at jeg lige har indrømmet overfor dig at jeg er ved at blive lun på dig, men jeg..." mere når jeg ikke at sige før Stefan afbryder mig. "Kig på mig, Bekka!" siger han. Jeg kigger ham lige ind i øjnene. "Fuck hvad Jonas siger! Lige siden jeg så dig for første gang igår vidste jeg bare at det var noget. Noget imellem dig og mig. Ja det er først lige begyndt, men jeg er glad for at du lige har sagt at du er ved at få følelser for mig. For ved du hvad? Jeg er glad for at kunne gengælde det! Bekka jeg er også ved at få følelser for dig, og det har du sikkert også kunnet mærke! Og det har Jonas også! Men ved du hvad, han skal ikke bestemme hvordan vi to føler! Jeg snakker med ham, og så skal det hele nok ordne sig!" siger han. "Synes du slet ikke det går for stærkt?" spørger jeg ham. Det ryger bare ud af munden på mig. Måske har Jonas ret. Måske går det her alt for stærkt og måske er det bare dumt det jeg er ved at rode mig ud i?

Stefan kigger forvirret på mig. Nej! Det her er ikke for dumt! Det går ikke for stærkt! Det er helt perfekt! "Bare glem det!" siger jeg. Han smiler. "Nej, det går ikke for stærkt. Eller jo måske, men ikke for os to!" siger han. Han kysser min pande inden han forlader teltet. Han kommer hurtigt tilbage. "Der er forresten morgenmad," siger han.

Hey! Følte lige for at skrive endnu et kapitel, så jeg håber i kunne li' det! :D
Det her kapitel blev også ok langt, men det går vel nok, ikke? ;)