Kærlighed ved første blik? S.H

Kapitel 2

Eftersom at det er første gang jeg nogensinde er til en festival har jeg pænt svært ved at finde toiletterne!
Her er mange mennesker, og pladsen er så stor at jeg knap kan finde rundt!
Hov, har jeg ikke lige været her? Ugh jeg har lige gået i ring! Super fedt! Jeg tager min mobil op af lommen for at tjekke klokken. Samtidig begynder jeg at gå, bare i en anden retning end før.

Jeg skal lige til at skrive til Jonas og spørge hvor toilettet er da jeg støder ind i en person. Vi vælter begge to, og så klodset som jeg nu også er taber jeg min mobil ned i en vandpyt! "Shit!" hvisker jeg. Jeg rejser mig hurtigt op. "Se dog lige fo..." jeg løfter mit blik og kigger lige ind i et par smukke grønne øjne. En dreng med mørkt flot hår står lige overfor mig. Han skynder sig at samle min mobil og og giver mig den. "Det må du undskylde, der var vidst mil skyld... jeg håber ikke den er gået i stykker!" siger han og klør sig i nakken. Jeg tager imod min mobil. Hvad skete der lige der? Han gik fra at være muggen til at være super flink! Hmm...
"Øhm... det er okay. Tak," siger jeg og smiler. Han rækker en hånd frem for at give mig hånden. Jeg tager imod den. "Jeg hedder Stefan," siger han. "Rebekka," svarer jeg. "Såeh... hvorfor går du rundt her alene?" spørger han. "Jeg skulle egentligt finde et toilet, men jeg ved sku ikke helt hvor det er. Jeg tror jeg er gået i ring de sidste 10 min." siger jeg og griner. "Skal jeg vise dig hvor det er?" spørger han. "Det må du meget gerne!" siger jeg. Han sender mig et smil og tager fat i min arm. "Den her vej," siger han. Jeg følger efter ham.

Stefan har stadig fat i min arm efter vi har gået i 2 min.
Nok fordi der er så mange mennesker og jeg har gået lige bag ham. Endelig kan jeg komme op på siden af ham og han slipper min arm. "Såeh... hvilken Camp ligger du i?" spørger han. "I den Camp der ligger lige dernede omkring," siger jeg og peger ned mod min Camp. "Ej hvor sjovt, det gør jeg også," svarer han og sender mig et smil. Jeg gengælder smilet og vi fortsætter med at gå.

Endelig begynder jeg at kunne se toiletterne! Vi kom vidst på et godt tidspunkt for det ser ud til at der slet ingen kø er ved toiletterne.

"Tak for at du ville vise mig hvor toiletterne var henne, Stefan! Hvis ikke det var for dig havde jeg sikkert tisset i bukserne allerede!" siger jeg grinende. "Jamen det var da så lidt Rebekka! Skal jeg vente herude så kan vi følges tilbage? Vi bor jo trods alt i samme Camp," spørger han. Jeg smiler og nikker. Derefter går jeg ind på toilettet.
Han er nu meget sød, Stefan!

Vi er næsten tilbage ved campen. Stefan og jeg har egentligt bare gået og snakket om lidt småting. Ikke noget særligt. Jeg kan se at drengene allerede har fået slået deres telt op. Nu er de i fuld gang med Lauras og mit.
Lige som jeg tror at jeg skal til at sige farvel til Stefan kommer Jonas halv løbende hen til Stefan og giver ham et bro-kram. Jeg står og kigger forvirret på dem. "Hva' så Stef! Kan se du har fundet Rebekka!" siger han og lægger en arm om mine skuldre. "Kender i to hinanden?" spørger jeg. Jeg kan se at Stefan er mindst lige så forvirret som jeg selv er.

"Rebekka, Stefan er med i Page Four!" siger han og griner. "Vidste du ikke det?" spørger han. Jeg ryster på hovedet. Nu er det ikke fordi jeg ligefrem går sindssygt meget op i Jonas' og hans band.

"Men hvor kender i to så hinanden fra?" spørger Stefan. Jonas begynder at grine. "Hun er min lillesøster bro!" siger han imens han stadig griner. Stefan kigger med store øjne mod mig. Jeg tager fat i Stefans hånd og trækker ham til side. Jonas går tilbage til de andre. "Den havde jeg så ikke lige set komme," siger han forvirret. "Heller ikke mig!" siger jeg.

Stefan er en virkelig sød dreng, og jeg synes virkelig godt om ham! Måske mere end jeg burde. Og jeg synes det er så underligt for vi har ikke engang kendt hinanden i en time! Vi kender faktisk knap nok hinanden!
Men alligevel ved jeg at jeg allerede nu er ved at få følelser for ham.
Jeg har aldrig prøvet noget lignende!
Er det hvad man kalder kærlighed ved første blik?
Jeg er så forvirret som man overhovedet kan være!