The Shadow Horse

Kap 10! (Special)

Sophies Synsvinkel

Næste morgen

"Du skal op nu!" Hørte jeg en stemme. Jeg stod op, tog nogle lette jeans på med huller i knæende, og en croptop i sort. Jeg tog et tyndt lag pudder på, og en læbepomade på med lidt farve. Jeg gik ned i køkkenet og spiste den morgenmad min mor havde stillet frem. Kl. var 07:01 og bussen kom om 10 min. Jeg gik op på badeværelset og børstede tænder og satte mit hår op i en løs knold.

Jeg kunne hører noget dytte, jeg løb hen og greb min taske og gik ud og låste døren. Jeg satte mig ind i bussen ved siden af Alexander. Han gav mig et kys på kinden og så sad vi der hånd i hånd, igen.  Efter 10 min. stoppede ude foran et hus som bussen aldrig havde stoppet ved før. Mig og Alexander rettede os op, for det var da lidt spændende.

Der kom den pige! Den pige som jeg havde løjet om i omklædningsrummet. Sh!t, hvor var jeg heldig. Der var tilfældigvis ikke flere pladser i bussen. Alexander rejste sig op og sagde til hende den nye pige at hun kunne sætte sig der hvor han liger havde siddet. Hun satte sig og sagde hej. Jeg sagde også hej, der var ca. 15 min tilbage til at vi var på skolen, så der var god tid til at snakke.

Hun rak hånden ud og sagde: "Jeg hedder Mathilde, hvad hedder du?" Jeg svarede: "Hej med dig Mathilde, jeg hedder Sophie"

M - Mathilde. S - Sophie.

M: Hej, er det rigtigt at du næsten lige har været på hospitalet?

S: Øm.. Ja, men det er ikke noget som jeg har lyst til at tale om lige nu. Men hvor gammel er du?

M: Jeg er 15 år, jeg har fødselsdag næste lørdag!

S: Ej hvor nice! Jeg er også 15 år gammel.

M: Sejt! *BIBELIBBELIIB* Hov det er min telefon, undskyld.

Hun tog telefonen, jeg kunne se på Mathilde at hun var ved at græde, hun lagde på og prøvede at holde tårende tilbage. Jeg blev nød til at spørge: "Er der noget galt?" Hun svarede: "Nej, eller.. på en måde. Jeg bor på et stutteri, og jeg har min egen lille hoppe, som lige har født" Jeg så bare på hende, "Stutteri?!", hun svarede ja. Det var nok ikke så klogt at snakke uden om, men det virkede.

Hvad avler i spurgte jeg. Hun svarede: "Pinto" Ej hvor sødt. svarede jeg. Så sagde jeg at jeg også boede på et stutteri, men at jeg ikke har redet siden jeg var 11 år. Så spurgte hun hvad vi avlede. Jeg svarede: "Shire og Mustanger"

Bussen stoppede foran skolen. Mig, Alexander og Mathilde fulgtes ad, op til første time. Klokken ringede og timen startede. Line vores lærer, præsenterede Mathilde for hele klassen. De fleste af drengene savlede jo næsten på deres bor, det var vildt klamt.

Til sidst i den tredje time fulgtes vi stadig ad ned til kantinen. Vi tog en bakke hver, og gik hen i køen, jeg fik et økologisk æble, og nået klamt grød.. Det samme gjorde Mathilde og Alexander. Vi satte os ned. Jeg spiste mit æble og fandt min madpakke frem. Der plejede at være nok til mig og Alexander, men nu hvor Mathilde var her, var madpakken lidt lille. Vi delte den alligevel, og blev godt mætte.

Alexander skulle på toilet, så mig og Mathilde stod og snakkede ude foran drenge toilettet.

M: "Hey Sophie?"

S: "Ja?"

M: "Skal du noget efter skole?"

S: "Næh, ikke rigtigt, hvorfor?"

M: "Skal vi ikke tage hjem til mig efter skole?"

S: "Jo da!"

Alexander kom ud af toilettet, mig og Mathilde grinede, fordi der sad toiletpapir under hans sko.. Vi flækker af grin og bliver nød til ikke at sige noget. Han har brug for at blive drillet lidt.

*DINGELINGELIIING!!*

Klokken ringer, vi følges ad hen til bussen, stiger på den, og 15 min. efter stopper den. Mig og Mathilde stiger ud af bussen, jeg kysser Alexander farvel og går med Mathilde indenfor. Vi løber over gårdpladsen og møder en stor vrinsken, under hegnet og indenfor. Vi smider vores tasker i køkkenet og så kaster Mathilde en plastisk tallerken til mig. Jeg taber den, men det gør intet. Vi spiser en bolle og går ovenpå op til Mathildes værelse.

Hej Læsere! Det her var et lidt ekstra langt kapitel, da vi lige har rundet 100 læsninger!!!:) Og 10 kapitler! <3 Tusinde tak, jeg vil meget gerne have noget respons, så jeg kan se hvad jeg skal gøre bedre.