Mermaid

Varmekilde

Jeg har bare haft den mest fantastiske nat nogensinde, sengen er fantastiske og ja jeg er bare lykkelig lige her, jeg har faktisk været glad siden jeg kom hertil.  Der er bare et eller andet over det her sted, som gør mig lykkelig på en måde, selvom jeg havde en dårlig start i går, så ente det hele okay alligevel.

Planen var at vi skulle ud til sådan en varmekilde, hvis jeg kan kalde det? Det lå lige ved siden at hotellet, så det var dejligt nok, så slap man for at gå så langt.

Jeg kom hurtigt ud af sengen, og hoppede ind til Samantha og Nash for at vække dem. De blev ret morgensure på mig, men det drev hurtigt væk da de så mit glade ansigt, de kunne hvis nok fornemme hvor glad jeg var. Jeg gik ned af gangen, dagen før var jeg alt for træt til at lægge mærke til gangen, men de er meget anderledes i forhold til værelserne, der var lyst og åben. Så var gangene, meget mærke og rustikke, de var lavet af mærk træ og de havde en slags midaldrende gulvtæppe. De her gange må være meget uhyggelige om natten, men ja lige nu er det pænt nok, det bare fordi der hænger malerier overalt, af fisker og bare genealt ting fra havet. Men da vi kom til elevatoren, så på den anden side var der et kæmpe maleri, af en kvinde, med hale? Åhhhh hvad kalde man dem nu??? "Se Villa, det er en havfrue" Nåååå ja det var det det hed, jeg har aldrig interesseret mig, for ting der ikke findes.

Men nå jeg egentlig ligger mærke til det, har dette hotel godt nok mange hav ting? Altså på bunden af væggen, altså der hvor gulvet og væggen mødes, der er små muslinger skaller hele vejen rundt, og der er små fiske billeder overalt på væggen.

Elevatoren gør det ikke en skid bedre, an føler virkelig man er i hule, hvordan kunne jeg ligge mærke til det noget?

Da elevatoren stoppede nede ved lobbyen, kunne jeg allerede ved første indåndingen dufte pandekagerne, så min mave knurrede. Det overrasket mig at hele lobbyen ikke vende mod mig, for den larm min mave lavet. Når en pige er sulten er hun sulten altså, men alligevel det sku pinligt...

Jeg gik så hurtigt igennem lobbyen, uden at det virkede desperat efter morgenmaden. Jeg gik næsten ind i en ældre dame, der prøvede at holde styr på sine børn, som løb frem og tilbage, det var ca 4 der løb rundt i hele lobbyen, og min næsten styrt mod hende, gjorde ikke ligefrem dagen bedre. Hu begynde bare at snerre af mig. Det lød ikke menneskeligt, og hvis det ikke var fordi min mave styrede alle mine tanker, havde jeg løbet mod elevatoren og gemt mig under min seng igen.

Men nu når min mave er sulten så bestemmer den næsten over min krop, så jeg gik bare videre uden at tænke videre over det. Hvorfor synes jeg folk er meget sure her i det her land?

Selv spisehallen? Kan man kalde det det? Altså der hvor man spiser alle sine måltider, kan man kalde det det? Nå pyt endnu et ord til Madelyns ordbog jo så. Jeg gik rundt forbi alt den lækker mad der var der, der var både frisk frugt og alt man kunne få til morgenmad rundt i hele verden, men...... Jeg gik rundt i mellem alt maden og kiggede på det hele men kunne ikke få øje på pandekagerne! Så fik jeg øje på et tomt fad hvor der stod det, jeg gik hurtigt over til en tjener og spurgte hende, hvornår der kom flere pandekager ? Hun gav mig et falsk smil og hun prøvede at virke som om hun ville hjælpe, men man kunne godt se at hun ikke rigtig gad at hjælpe " Herren over ved det bord derover, har bestilt alle pandekagerne, så vi er løbet tør for sukker" Så pegede hun på et bord bag mig, og da jeg så hvem der så der, gik mit hjerte i stå.

Hvorfor er han her? Jeg troede Island skulle være MIN ferie, hvad laver han her!?

Aiden.....

Hvorfor skulle han være her!

Hvordan vidste han jeg var her?

Det må være mere end en tilfældighed!

I stedet for at gå over og gi ham en ordenligt en, som i min hjerne og min mave gerne ville, må jeg tænke mig om, fordi han er dobbelt så stor som mig, han kan gennem tæske mig med en hånd hvis han ville. Han er vist på ferie med sin familie, og der sad hele familien Taylor og spiste MINE pandekager...