Bedre End Rihanna - Afsluttet

Kapitel 29

"Jeg skal altså lige snakke med dig" hører jeg Thor sige på den anden side ad døren. "Kan det ikke vente til i morgen? Jeg skal noget vigtigt" siger Anthon. "Øhm... okay. Så kommer jeg tilbage i morgen." siger Thor forvirret og få sekunder efter hører jeg hoveddøren blive åbnet og derefter lukket igen. Anthon kommer ind på værelset igen.

"Måske er det bedst at du tager hjem nu" siger han irriteret. "Hvad er der galt? Har jeg gjort noget forkert?" Spørger jeg og rejser mig op. "Nej, bare... Gå!" Siger Anthon og åbner døren for mig. Jeg sukker og går ud ad værelset. Jeg skynder mig at tage mine sko på og skynder mig ud ad hoveddøren. Jeg løber hele vejen hjem uden et eneste stop.

-

Da jeg kommer hjem er klokken 17. Jeg går egentlig bare i seng selvom det er virkelig tidligt.

Sirenerne bliver højere og højere jo tættere jeg kommer på ulykkestedet. Jeg drejer om hjørnet og ser en bil som vender med dækkene op ad. Forruden er fuldstændig smadret og fordøren er blevet klippet op. Jo tættere på bilen jeg kommer, jo flere detaljer lægger jeg mærke til. Jeg får øje på føreren af bilen, som jeg genkender med det samme.

Jeg sætter mig forskrækket op i sengen. Sveden løber ned ad min pande og mit hår er fedtet. Det er 4.-5. Gang jeg vågner af mareridt. Jeg rækker ud efter min telefon. Klokken er halv 7. Jeg strækker mig og kan med det samme mærke hvor sulten jeg er. Jeg rejser mig op og lister ud i køkkenet. Jeg åbner køleskabet og leder efter noget mad.

Jeg tager bare noget youghurt og sætter mig ind på mit værelse. Jeg ser et afsnit af 'Glee' mens jeg spiser og da jeg har spist går jeg i bad og tager derefter nogle Adidas bukser og en grå hættetrøje. Dejlig afslappende. Jeg smider mig i sengen og kigger op i lofter da min mobil vibrere. Jeg tager min mobil og tjekker hvad det er.

Jeg har fået en besked fra Thor. Hvorfor er han overhovedet vågen på denne her tid? Klokken er halv 8?

Jeg går ind på beskeden fra Thor og læser hvad han har skrevet.

Hej DN. Jeg skriver egentlig bare fordi at du skal vide at jeg elsker dig. Jeg har ikke kunnet sove i nat fordi jeg tænkte så meget på dig. Og selvom du har haft noget med Anthon så vil jeg godt være sammen med dig. Hvis du stadig elsker mig <3

Jeg slukker egentlig bare min mobil for jeg magter virkelig ikke at svare. Det hele er bare så uoverskueligt. Jeg lægger bare i min seng og kigger op i loftet. Til sidst glider mine øjne i og jeg falder i søvn.

------

Okay, først vil jeg lige sige UNDSKYLD for at jeg ikke har opdateret! Jeg har virkelig bare ikke vidst hvad der skulle ske, så ja. Håber at i forstår :) derudover vil jeg godt sige TUSIND TAK for 9k læsere! Det betyder virkelig meget at i gider læse med <3 og undskyld for et lidt kedeligt kapitel, men havde bare lige brug for at opdatere hurtigst muligt! Luv u, husk at like! <3